Annonce

Annonce

Svar: 5 mdr og kan ikke give sig hen til søvnen


3. juni 2021

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære M

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter, og de udfordringer I har :)

Jeg går ud fra, at I har talt med jeres læge omkring hende, og at lægen har tjekket hende igennem da hun blev 5 måneder? Jeg spørger, fordi man naturligvis skal sikre sig, at hun ikke græder og skriger så meget i forbindelse med søvn, fordi hun har ondt. Det kan være smerter fra ørerne, blærebetændelse, tandfrembrud og lignende, men det kan også være smerter fra nakke, skuldre, ryg, lænd.

Hvordan ligger hun, når hun ligger? Altså hvordan har hun det med at ligge på maven og på ryggen? Lægger hun sig ofte i C-stilling, virker hun ofte flitsbueagtig og låst i kroppen? Har hun tendens til lejringsbetinget skævhed i kraniet? Har hun en favoritside, som hun altid kikker til eller drejer sig mod? Alt dette kan være tegn på, at hun har problemer med nogle led, sener, muskler, og hvis det er tilfældet, så vil det være en rigtig god idé at I får hende tjekket igennem af en fysioterapeut, evt. en kiropraktor - og netop derfor spørger jeg, hvad lægen har sagt...

Hun kan også græde fordi hun har problemer med refluks. Det betyder egentlig bare, at der glider maveindhold op i munden - og børn med refluks gylper meget. MEN, børn kan faktisk også have det, som kaldes silent refluks, som betyder at mælken står og kører i spiserøret, og det svier og gør rigtig ondt. De har altså refluks uden at gylpe og symptomerne kan f.eks. være, at de ofte græder og pylrer meget og har rigtig svært ved at sove, fordi lige så snart de ligger ned, så er tilbageløbet værre og det gør derfor ondt. Refluks kan behandles og derfor er det vigtigt, at det også er noget, som I taler med jeres læge omkring.

Det er helt okay, hvis hun lige nu trives bedst med 4 lure af ca. 45 minutters varighed. Det vil naturligt være dejligt, hvis I kan få en af lurene f.eks. middagsluren til at vare det dobbelte, så hun sover 1.5 time midt på dagen, men lykkes det ikke, så må det være sådan. I kan dog prøve at lægge et bad ind midt på dagen fordi det faktisk nogle gange kan hjælpe til en bedre rytme og en længeremiddagslur. Badet vil aktivere hende rigtig godt både motorisk og mentalt, det vil forlænge hendes vågenperiode og kan vær med til at gøre at middagsluren efterfølgende bliver lidt længere.

Er I begyndt med lidt skemad? Da jeres datter får flaske og jeg ud fra jeres tidligere brev ved, at hun ikke er storfan af flasken, så tænker jeg, at det vil være en rigtig god idé at starte med lidt grød og mos nu. Jeg vil anbefale jer, at I starter med lidt grød til frokost og når hun har fået dette en lille uges tid, så begynder I med lidt grøntsagsmos til aften. Skemaden vil være med til at ...


Annonce

... give mere rytme dagen igennem og kan også gøre, at hun gradvist begynder at kunne sove lidt mere.

Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:

Tidlig morgen: Flaske og sover videre

I vågner, dagen begynder og I tumler, hygger, leger

Formiddag: Flaske og puttes til dagens første lur

Hun vågner, I leger, hygger, tumler, pludrer

Frokost: Hun tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. og stimuleres rigtig godt både motorisk og mentalt, så hendes vågenperiode bliver lidt længere og er god og aktiv.

Flaske og puttes til middagslur

Tidlig eftermiddag: I leger, hygger, tumler, pludrer

Hun sover igen en lille lur (afhængig af, hvor lang middagsluren har været)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Vågner, leger, hygger, tumler, pludrer

Sen eftermiddag: Flaske og hun sover igen en lille lur

Vågner, leger, tumler, hygger, pludrer

Aften: Tilbydes lidt grøntsagsmos og vand af kop. Dette måltid introduceres, når det går godt med grøden til frokost.

Flaske og puttes til natten

Sen aften eller først på natten: Flaske...

Det er rigtig fint, at I ofte lader hende "ligge og gasse af" - det lyder som om, at hun har brug for nogle gange at ligge lidt for sig selv og nyder denne tid, hvor hun så leger med sin sut, tager fat i sine fødder osv. Hun hygger sig og det er rigtig godt. Men, når det er tid til at koble fra, så vil det være rigtig godt, hvis I så kan give hende en flaske, som hun kan falde i søvn på.

Fordelen ved flaske er, at den kan gives i sengen. Så når hun allerede ligger i sin seng, så behøver I ikke nødvendigvis tage hende op i favn og behøver ikke hoppe og vugge hende, men kan i stedet prøve at give hende flasken, hvor hun ligger og se om hun på den måde så bedre vil kunne finde ro. Det er dog vigtigt, at I eleverer hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt. Det kan I gøre ved at komme en pude eller lignende ind under madrassen i hovedenden.

Det vil samtidig være en måde at vænne hende til, at hun ikke behøver at skulle vugges eller hoppes med for at sove, men at det faktisk er okay at falde i søvn liggende. Derudover så vil hun også stille og roligt begynde at forbinde sin seng med stedet, hvor hun skal sove, så hun ikke behøver jeres fysiske kontakt og nærhed helt så meget - som det faktisk lyder som om, at hun nogle gange stritter lidt imod. Det kan altså også være en måde at hjælpe hende på, hvor I naturligt stadig er der, men også anerkender hendes behov for at forsøge lidt selv :)

Jeg kan godt forstå, at I synes det er hårdt, men jeg håber at mine tanker kan hjælpe lidt videre på vej :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kostfibre og børn

Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.

Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...

Læs mere i Babylex

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce