Brev:

Temperament i selvstændighedsalderen

Hej Helen,

Jeg har været flittig læser af din brevkasse, siden min søn kom til verden i 2019, men nu har jeg brug for specifik hjælp.

Min søn på 23 mdr. er særdeles temperamentsfuld. Så meget at dagplejemor siger, at hun i sine 20 år, kun har haft ét andet barn med lige så meget temperament og udholdenhed. Dagplejemor har eksempelvis fortalt, at min søn sommetider nægter at komme med ind fra bryggerset, når jeg har afleveret ham. Den ene dag varede hans udbrud 1 time og 20 minutter, før han opsøgte dagplejemor (hun gjorde alt hvad hun skulle og kunne for ham - men han afviste hende). Det er rigtig hårdt at få at vide og det gør ondt.

Det store temperament og den stærke udholdenhed giver mig desværre nogle udfordringer på hjemmefronten også. Jeg er alene hjemme med ham hver 2. uge mandag-torsdag, da min kæreste arbejder skiftehold og det er næsten kun disse dage, hvor hans far ikke er hjemme, at udfordringerne er der.

Jeg ved at 2 år er lig med selvstændighedsalder, men jeg føler mig udfordret langt ud over det sædvanlige.

Hvis vi eksempelvis går ind, når vi kommer hjem fra DP, kan han blive ekstremt vred, fordi han ville ud. Men hvis vi så går ud, er han pylret og vil ikke rigtig noget alligevel. Hvis jeg holder fast i, at vi skal ind, oplever jeg ofte, at han smider sig på gulvet, skriger, sparker ud med benene og kurrer rundt på gulvet. I de her situationer kan jeg slet ikke “nå ind til ham” hverken med fysisk eller verbal trøst. Jeg forsøger at anerkende hans følelser og fortælle ham, at jeg gerne vil hjælpe ham - men det hjælper ikke. Jeg prøver også at aflede ham og flytte fokus, men det hjælper sjældent. Ofte bliver han så gal, at han er gennemblødt af sved og fuldstændig opkogt af varme - men der er ingen tårer. Jeg tager ham op på armen og efter noget tid falder han som regel til ro - andre gange laver han flitsbue og vrider sig.

Derudover er der den klassiske ulvetime. Hvis jeg ikke får serveret hans mad i tide (svinger mellem 17-18), flyver bestik, drikkedunk, sut og diverse gennem rummet. Nogle dage kan jeg tale ham ned og få ham til at spise, andre dage smider han sig, som beskrevet før. ...

...

Derudover er han nærmest panisk for sengetid og at skulle sove. Lige for tiden fungerer det nogenlunde at få en dunk letmælk at falde til ro på, men andre gange “kickstarter” det ham og så kan han godt tage 2-3 ture med “anfald” som beskrevet før. Her oplever jeg ex, at hvis jeg sidder i sofaen, så trækker han mig i hånden, til jeg rejser mig. Når jeg så rejser mig vil han op - jeg tager ham så op og så peger han på køleskabet. Han vil have saftevand - det får han ikke. Så tager han en tur mere med skrigeri på gulvet. Andre gange, når han har sin mælk, peger han ud mod gangen, så går vi derud, så peger han ind i vores soveværelse, så går vi derind hvorefter han så stikker i skrig og vil tilbage i stuen. Sådan kan vi gå mellem køleskab, stue/sofa, gang, soveværelse og hans værelse alt imens han skriger og vrider sig. Han bliver også voldsomt vred, hvis jeg ikke vil tage ham op og bære på ham - han vejer næsten 15 kg, så han er tung.

Han falder ofte i søvn, af udmattelse pga. skrigeri, mellem 19-21. Desværre føler jeg mig sjældent i stand til at håndtere de her udbrud på dette tidspunkt af døgnet, hvilket næsten dagligt resulterer i, at jeg hæver stemmen af ham. Det bliver han naturligvis mere utryg af, men det er skrue uden ende.

Nogle gange kan han være stiktosset og så lige pludselig er han smilende og glad og så tilbage til stiktosset. I sådanne situationer synes jeg det er utrolig svært at rumme hans rutschebanefølelser.

Når min kæreste er på aftenhold, er min far her ofte og han synes også at min søn reagerer voldsomt. Hvis min søn ex er ked af det i ulvetimen, kan morfar slet ikke bruges når jeg laver mad og han bliver fuldstændig hysterisk, hvis morfar tager ham op.

Min søn har ikke specielt mange ord endnu, hvilket heller ikke gør tingene nærmere for mig. Han peger, læner sig og “hopper” på armen, for at signalere hvad han vil eller hvad vej han vil.

Jeg håber du kan hjælpe mig lidt på vej med nogle redskaber. Vi er pt både i dialog med DP og sundhedsplejerske som forsøger at hjælpe både mig og min søn på vej til en hverdag, hvor vi alle kan håndtere og være i hans stærke følelser.

Med venlig hilsen
Maria

Læs Helens svar »

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år

Tilknytning - 2 år

Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...

Læs hele brevet og Helens svar

28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar

26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.

Sut - 23 mdr.

Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...

Læs hele brevet og Helens svar

26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.

Selvstændig 2 årig

Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar

28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.

Søvnunderskud og lange putninger

Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: