Brev:
Manglende søvn om dagen

Hej Helen,
Tusinde tak for et fyldestgørende svar sidst.
Jeg skriver til dig igen, fordi vores datter på nu 10 uger endnu engang er udfordret på sin søvn.
Hun har som tidligere beskrevet haft problemer med at sove uden bevægelse om dagen, men dette var dog begyndt at blive bedre. Hun var begyndt nogle gange at kunne sove videre i slyngvuggen efter at motoren stoppede og i barnevognen når den holdt stille (efter at være blevet trillet i søvn). Om natten sover hun forsat nogle ok træk på 3-4 timers varighed, men hun er ikke i nærheden af at sove igennem (hun får ellers en flaske med helt op til 170 ml. inden sengetid), men det kommer forhåbentligt.
For et par dage siden ændrede hendes søvn sig dog. Nu powernapper hun pludseligt kun 30-40 minutter om dagen og det gælder både slyngevuggen og barnevognen (begge i bevægelse), hvor hun ellers plejede at kunne tage 2-3 lure af 2-3 timers varighed. Sidesengen dur forsat ikke om dagen. Om natten er hun også begyndt at sove mere uroligt. Vi vågner ofte ved, at hendes arme og ben karter rundt, hun gnider sig i ansigtet og hun er begyndt at sutte på sin hånd (selvom at det ikke er lang tid siden hun har spist). Hun grynter, gir sig og siger en masse lyde og virker meget urolig.
Hvis vi lade hende ligge eller giver hende en sut og holder hende i hånden, kan hun godt falde til ro i en times tid igen (nogle gange). Hun er også blevet mere urolig når hun skal puttes om aftenen. Her kører arme og ben også rundt og hun kaster hovedet voldsomt fra side til side, så det næsten ligner et anfald. Hun er desuden begyndt at krybe helt over i siden af sengen, så hun ligger helt ind til sengeranden. Vi lægger hende i modsat side af sidesengen, så det siger lidt om hvor uroligt hun sover.
Hun sover stadig kun med hovedet kiggende mod venstre. Som også er den side hun ”kryber” til. Vi har været til osteopat en enkelt gang og vi ...
... håber på, at de næste par behandlinger, i kombination med daglige øvelser, kan hjælpe på dette, da vi kan se, at hun allerede har fået skævt kranie og stadig er meget spændt i den ene side.
Her er kan du se hvordan hun har sovet de sidste to dage, fra hun blev puttet om aftenen.
Dag 1:
(Blev aftenen før puttet kl. 19:00 og sov frem til kl. 06:25 af hhv. 45 minutter, 4 timer, 2 timer og 45 minutter, 2 timer)
- 07:45-10:32 = 2 timer og 45 minutter (slyngevugge)
- 11:58-12:34 = 35 minutter (barnevogn)
- 13:55-14:25 = 30 minutter (barnevogn)
- 15:15-15:45 = 30 minutter (slyngevugge)
- 16:45-17:25 = 40 minutter (slyngevugge)
- 17:50-21:00 = 3 timer og 10 minutter (slyngevugge)
- 21:45-01:05 = 3 timer og 20 minutter (aftenputtet i sideseng efter sen lur)
- 01:50-05:20 = 3 timer og 30 minutter (sideseng)
- 06:15-07:00 = 45 minutter (sideseng)
Dag 2:
- 08:35-11:10 = 2 timer og 35 minutter (slyngevugge)
- 12:35-13:45 = 1 time og 10 minutter (slyngevugge)
- 15:20-15:50 = 30 minutter (slyngevugge)
- 17:30-18:15 = 45 minutter (slyngevugge)
- 19:30-20:10 = 40 minutter (aftenputtet i sideseng, men vågnede efter kort tid – faldt dog hurtigt i søvn igen)
- 20:20-00:35 = 4 timer og 15 minutter (sideseng)
- 00:55-04:25 = 3 timer og 30 minutter (sideseng)
- 05:00-06:30 = 1 time og 30 minutter (sideseng)
Hun får forsat mellem 14 og 16 timer i døgnet, så det er ikke alarmerende, men er det normal adfærd, at det pludseligt skifter sådan? Vi så jo gerne, at hun sov sjældnere, men længere stræk om dagen. Vi kan også mærke, at hun ikke bliver helt udhvilet og tænker, at det måske kan være årsagen til den urolige nattesøvn.
Har du nogle gode råd? Det eneste jeg selv kan tænke på, er svøb, men det gider hun slet ikke. Hun bryder ud i gråd efter kort tid og det er tydeligt at hun syntes, at det er ubehageligt. Hun har hellere aldrig gidet bæresele.
Hilsener herfra
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









