Svar: Hvordan tackler jeg de bedsteforældre
Kære snart mor til to
Det er et langt og meget fyldestgørende brev du sender og jeg kan til fulde sætte mig ind i dine tanker og frustrationer. Der er dog et overordnet spørgsmål som trænger sig på: "Hvordan har din kæreste oplevet at vokse op?" Jeg tænker at han må have oplevet den samme form for opdragelse og hvordan oplever han selv sine forældre?
Det er rigtig godt at han støtter dig og du fornemmer hans opbakning, for netop det er utroligt vigtigt, da det jo er hans forældre. Det er således meget vigtigt at I sammen er enige om, hvordan jeres drenge skal opdrages og hvilke værdier I har, - og her kommer hans holdning til sin egen opdragelse ind i billedet.
Hvis han kan styrke dig ved at fortælle dig at du er kærlig, harmonisk og en rigtig god mor, den bedste mor, så finder du styrke til at gøre det du mener er rigtigt, fordi du har hans opbakning. Et lille blik hen over bordet kan være nok til at I kan støtte hinanden.
Derudover tænker jeg at der jo også er et par kusiner. Din mand må således have en søster eller bror, der har fået et par piger. Prøv at tale med dem om, hvordan de oplever det og hvordan de har tacklet tidligere situationer, hvor pigerne var små. Det er jo også deres forældre og måske de har kunne sige nogle ting, eller handle på en måde, som du kan have glæde af.
Ellers så tænker jeg at din dreng (drenge) godt kan lære at der er forskel på at spise hjemme og hos farmor og farfar. Det fornemmer børn meget hurtigt. I princippet er det jo også godt nok at lære nogle manerer, som at man sidder på stolen så længe man spiser (og ikke løber rundt om bordet), at man siger tak for mad og at man får vasket hænder, når man er færdig med at spise.
Netop disse ting kan godt forenes, når I er sammen, men det skal være en balance. Jeres dreng kan godt så småt lære at blive siddende på en stol, når han spiser. Han er for lille til at sidde på en voksen stol, men må have en barnestol. Og han kan ikke sidde i timer. Når han er færdig med at spise, synes jeg han skal sige tak for mad til farmor, og så må han gerne lege på gulvet. Han skal dog lige have vasket sine hænder og vaskes omkring munden, før han bliver sat ned på gulvet.
Hvis du sørger for at han kan sidde på gulvet og lege med sit legetøj (eller ...
... farmor/farfar kan have noget legetøj til ham, som han kun leger med der, så er det mere interessant), så kan det vel ikke være et problem. Tror du de vil sige noget til det? Hvad skulle det gøre? Hvis han har fået vasket hænder, så sætter han jo ikke fedtfingre nogen steder.
Til højtider har vi jo ofte lyst til de meget fint opdækkede borde, spiser i den fine stue osv. Der er heller ikke noget i vejen for at børn oplever at til jul, fødselsdage osv. bliver der gjort noget ekstra ud af. Men hvor spiser familien til hverdag? Kunne du/din kæreste måske foreslå at I spiste der en dag og forklare på en pæn måde, at I naturligvis sætter stor pris på sølvbestik og damask-duge, men at I som forældre også har brug for at kunne slappe af og gerne vil kunne konversere uden at skulle tænke over om Noah nu spilder eller noget andet?
Med hensyn til sovevaner, så må du prøve at tilpasse det. Der sker ikke noget ved at Noah kommer senere i seng en enkelt gang. Bliver han umulig kan du næste gang tage udgangspunkt i det og spørge om I mon kan spise lidt tidliger for at Noah ikke skal blive for træt. "Det er synd for alle, hvis han græder fordi han er overtræt".
Tilsidst vil jeg sige at du har ret i at det er dine drenges farmor og farfar og sådan må det være. Selvom du ikke synes de efterlader dine børn meget plads, så må du prøve at acceptere at sådan er de. Nogle mennesker mener jo at børn skal ses og ikke høres.
Når lillebror kommer så må far eller f.eks. farfar tage sig af Noah, fordi du skal tage dig af den lille. Måske ville det at du direkte bad farfar om at tage sig af ham, gøre at de fik en lidt anderledes indstilling til det hele.
Samtidig er du jo også nødt til bare at være mor og jeg er sikker på at du gør det bedste du kan. Så kan du ikke gøre mere og bliver dine svigerforældre sure, så må de jo blive det, forhåbentlig vil de så engang om nogle år, når jeres drenge vokser op, se hvilket godt arbejde du lægger for dagen og rose dig for dette. De lærer jo også med tiden og lærer måske at se, at der kan være mange måder at gøre tingene på, også mange måder at opdrage på og at der faktisk kommer noget rigtig godt ud af det, du gør:o)
Håber du kan bruge lidt af mine overvejelser. Rigtig meget held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder




