Svar: Tester hun os? 😅

---

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter :)

Det er rigtig godt, at I har klaret perioden med mørkeræd, og det lyder som om, at jeres datter nu faktisk igen er tryg ved at være i sin seng og på sit værelse. Jeg kan ikke helt se, hvordan I har løst det, men vil lige nævne, at en lille natlampe eller lyskæde med beroligende lys kan være en god idé. Mange børn har også glæde af stjerner eller lignende, som lyser i mørke eller måske en lampe, der kan sende lysbilleder op på loftet eller væggen, som hun kan ligge og kikke på...

Det er også vigtigt, at du lader døren til hendes værelse stå åben, når du går fra hende, da det signalerer, at du stadig er der, og at hun også kan søge dig eller kalde på dig, hvis hun har brug for det. Hun kan høre dig og fornemme, at hun ikke er alene, og det kan på den måde give ro med en åben dør.

Jeres datter har en alder nu, hvor hun er langt mere bevidst - og dermed også bevidst om, hvad der foregår, når hun er lagt i seng om aftenen. Hun ved godt, at når hun ligger i sin seng, så sidder mor og far og hygger i sofaen i stuen. De gange hvor hun er kommet ind til jer, er hun naturligt blevet bekræftet i, at det er sådan. I sidder og hygger, måske står der en slikskål på bordet... der foregår noget rigtig hyggeligt, som hun ikke er en del af, og derfor protesterer hun, når du går, og hun skal være alene. Det er ikke fordi hun ikke bryder sig om sin seng eller om at være på værelset, det handler højst sandsynligt mere om, at hun hellere vil være sammen med jer - og det kan man jo et eller andet sted ikke fortænke hende i.

Jeg tænker, at det er derfor hun higer efter dig og ofte begynder med sit "væææææ", hvor hun egentlig ikke græder rigtigt, men i stedet forsøger at få dig til at blive siddende - og når det så ikke lykkes, så bliver hun naturligt oprigtigt ked af det, og det skifter til ægte gråd, som du skriver.

Derfor er det også rigtig godt, at du prioriterer at sidde hos hende, gør putteritualet til noget trygt, dejligt og rart. Det er vigtigt, at det at komme i seng forbindes med noget dejligt og for hende opleves lige så dejligt, som at være en del af det, der foregår i stuen. Og det er en god prioritering at sidde 10 minutter ved sengekanten, hvis det så gør, at jeres datter kan falde stille og roligt i søvn og derefter sover godt. Men det er naturligvis problematisk, hvis du ender med at skulle sidde der i halve til hele timer. I givet fald er det en rigtig god idé, at du vælger at gå - og netop går til og fra, som du forsøger.

Du skal naturligvis sikre dig, at hendes puttetidspunkt passer, så hun faktisk er træt og parat til at sove, når hun ligger i sin seng. Hvis hun puttes for ...

---

---

... tidligt og ikke er træt nok, vil hendes protester naturligt være større, og hvis hun puttes for sent og ender med at blive overtræt, vil hun heller ikke kunne sove. Det passer måske med, at hun skal puttes ca. 6 timer efter, at hun er stået op af sin middagslur/sit middagshvil... Og nu hvor hun er begyndt at springe middagsluren helt over, så skal hun måske puttes lidt før. Du skal nok regne med, at hun har behov for ca. 12.5 times søvn i døgnet...

Du skal overveje, om der er ting i hverdagen, som kan gøre det ekstra svært for ende at overgive sig til søvnen netop nu. Det kan være ændringer i vuggestuen, måske venter du dig igen, måske er I flyttet.. der er mange ting som kan spille ind på hendes evne til at finde roen og overgive sig til søvnen og som kan forklare, hvorfor hun higer ekstra meget efter dig netop nu. Det er naturligt vigtigt at anerkende dette :)

Du skriver, at du ikke ønsker, at hun skal føle sig forladt, og det tror jeg bestemt ikke, at hun føler - netop fordi du jo er der, viser dig tilgængelig og hele tiden går frem og tilbage, så du på den måde signalerer, at hun ikke er alene.

---

---

Du må dog også gerne signalere, at det er sovetid nu, og derfor holde fast i, at det er det, som skal ske. Du sidder der ikke for leg og underholdning, du mener faktisk, at hun skal sove, og at hun trygt kan falde i søvn. Derfor skal du signalere dette og prøve at vurdere, hvorfor hun reagerer, som hun gør. Hun lyder til at have en del overspringshandlinger, altså finde på ting for at få dig til at blive - og det skal du naturligvis anerkende, hvis hun som sagt kan falde i søvn i løbet af 10 minutter, fordi du bliver hos hende. Det er langt bedre at blive der, end at gå og putningen så trækker unødigt langt ud. Men igen - hvis hun råber, skriger, leger baby osv. og det på en måde, hvor du ender med at skulle råbe af hende, så tænker jeg godt, at du kan gå og blot sige til hende, at du kommer tilbage, når hun ligger stille i sin seng. Så du ligesom forklarer, hvordan det skal foregå nu og naturligt er der for hende, når hun har brug for det - men hvor I ikke ender med at råbe og skrige af hinanden, for det har ingen af jer glæde af.

Er far hjemme om aftenen, så kan det også være en god idé, at du går, og far kommer ind i stedet, så I skiftes til at være der, til at gå frem og tilbage. På den måde signalerer I begge, at det er sovetid nu, og at I faktisk ikke sidder der til leg og underholdning. I holder også begge fast i det samme, I kan ikke spilles ud mod hinanden, men signalerer begge to, at hun trygt kan lægge sig til at sove, at I er der og passer på hende.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---