Brev:
Toiletbesøg - 5.3 år
Hej Helen
Vi har tvillingepiger på 5 år og 3 mdr. De er født til termin og vejede begge 3 kg. Ingen komplikationer i hverken graviditet eller fødsel.
De er ikke enæggede og 100% forskellige i både væsen og udseende.
A er social, snakkende, udadvendt, "gammelklog", fornuftig, styrende (på en kærlig måde), opfindsom
B er mere tumling endnu. Mere introvert, leger gerne, men kører hurtigt træt (i hovedet), er meget følsom på alle måder. Meget opmærksom på lyde, dufte, stemninger. Fysisk enormt stærk. Og fysisk størst af de to.
B er renlig. Ikke om natten, men 100% om dagen, og har været det længe, måske omkring et år, måske endda lidt længere. Hun er "fornuftig" omkring det - går selv ud og "tisser af" inden vi fx skal på tur osv. Det er helt naturligt for hende, og hun har egentlig aldrig stillet spørgsmålstegn ved det. Sådan var det bare.
A vil ikke tisse på toilettet. Og da slet ikke lave stort. Sidste sommer var der et par gange, hvor hun smuttede ind og tissede på potten - det skete vel 4-5 gange. Så ligger der en lille tår. Men blæren er ikke tømt, og hun føler stadig trang, så hun må ha' en ble på, og tisse resten deri.
Hun går ikke med ble, men får den på, når hun skal tisse, dvs hun kan fint styre det. Hun kommer og siger, når hun skal tisse, så går vi ud på toilettet, hun sidder der lidt, men der kommer ingenting. Hun kan holde sig ENORMT længe, næsten ½ døgn. Vi ender med at give hende en ble på, da vi dels ikke kan nænne, hun skal holde sig, og dels jo ved, det ikke er sundt.
I og med hun er et meget talende / kommunikerende væsen, har vi prøvet at ...
... tale med hende om det. Om at vi må give det lidt længere tid på toilettet, inden hun giver op og hopper ned. Men hun siger vedholdende at "jeg tør ikke" eller "jeg vil ikke". Hun holder sig, når hun sidder på toilettet, og venter kun på bleen, så hun kan lade det komme dér.
I børnehaven har personalet egentlig sagt, at "det skal nok komme", og de har også været gode til ikke at presse og stresse hende, men for nylig nævnte vores søde pædagog, at nu er A begyndt at "skamme" sig lidt over at skulle have bleen på - de andre børn må helst ikke se det. Og det syntes pædagogen var synd, så hun foreslog, vi "skruede bissen på" og sagde til A, at nu er der simpelthen ikke flere bleer i skabet, så nu er det wc'et.
Det kan vi dog ikke få os til - især fordi vi ved, hun kan holde sig så længe (og gør det!)
Vi har prøvet at lave en lille bog, hvori hun må sætte et klistermærke når det er lykkedes - da var der et par dage, hvor hun tissede få dråber, men derpå skyndte sig ned igen. -Så kunne man jo sætte et klistermærke i bogen... Men hun gjorde sig ikke færdig, og følte stadig trang. Tissede derpå i bleen.
Det har hele tiden været vigtigst for os, at hun tømmer blæren og ikke holder sig for længe...
Men nu synes vi, hun er så gammel, at det faktisk er synd for hende, hun ikke bare kan gå ud og tisse ligesom de andre børn i børnehaven.
Hvad søren gør vi? Hun har bare en enorm modstand mod det wc... Hun sidder fint på det med bræt osv. Er ikke bange for at sidde der.
Håber du har et råd...
Det er ikke for vores skyld, hun skal lære det. Men for sin egen.
Kærlig hilsen
Tine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. september 2025 | Diverse | 6 år
Flytteovervejelser og skolestart/skifte
Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire