Annonce

Annonce

Svar: Hyppige nat-amninger, er det sult eller tryghed?


11. maj 2021

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære C

Tak for dit brev og fine beskrivelse - og dagsplan :)

Det er naturligt, at jeres datter i en alder af 8 måneder søger ekstra tryghed og derfor søger brystet ekstra hyppigt, ligesom hun ofte også gerne vil mærke jer fysisk tæt på. Hun er lige nu i separationsfasen og øver sig derfor i at adskille sig mere og mere fra jer, og for at kunne gøre dette, så er hun nødt til at følge sig ekstra knyttet til - jeg plejer at sige, at hendes "mor-depot/far-depot" skal fyldes lidt ekstra op, for at hun har noget at tære af, når I ikke er sammen, eller når hun øver sig i at krybe, kravle og bevæge sig motorisk længere væk og være på afstand af jer.

Det er derfor rigtig godt, at I er opmærksomme på at give hende den ekstra nærhed, tryghed og tætte kontakt - MEN - det er vigtigt, at I er opmærksomme på, at tryghed og nærhed er meget andet end bryst, og at det er vigtigt, at hun ikke øger sit indtag af mælk, med den alder hun har nu - og jeres datter ammes rigtig meget. Generelt vil det være passende med 3 amninger i døgnet i 8-9 måneders alderen, og det er naturligvis helt okay at amme hende en ekstra gang netop for at give hende den ekstra tryghed og nærhed, men det er vigtigt, at mælken ikke udgør for stor en del af hendes indtag, og det er vigtigt, at hun også lærer at finde trøst og ro på anden måde end brystet...

Du ammer lige nu hver 2-3 time døgnet rundt, og selvom du føler, at amningerne er kortvarige, så får hun stadig ret meget mælk hos dig. Samtidig lærer hun, at søvn er forbundet med brystet - hun har brug for dit bryst, for at kunne falde i søvn, og hun har også brug for brystet, når hun går fra et søvnstadie til et andet. Hun har derfor det, som jeg kalder for et søvnassociationsproblem.

Vi har alle brug for det der hedder søvnassociationer. Søvnassociationer er de ting og ritualer, som vi har i forbindelse med, at vi går i seng. Voksne læser måske i en bog og små børn får bryst, flaske, sut, bliver vugget eller lignende.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de lærer jeres datter at falde i søvn selv. Hun lærer at sove i sin seng, og hun forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør hende afhængig af den voksne. Der er ingen tvivl om, at jeres datter forbinder det at sove med at være i favn og få bryst, og så længe hun er afhængig af dette, så vil hun naturligt søge netop favn og bryst igen og igen...

Derfor er det vigtigt, at du nu forsøger at adskille bryst, favn og søvn. Og jeg tænker, at hun i første omgang skal lære at sove i egen seng eller f.eks. i sin barnevogn/klapvogn om dagen. Det er vigtigt, at hun tilbydes et mellemmåltid formiddag og eftermiddag og hun skal ikke længere ammes - mellemmåltidet bliver sat i stedet for amning.

Det er ofte en god idé at lave gradvise ændringer og ikke fra den ene dag til den anden lave alting om. Det er godt både for dig og din datter. Når du ammer så hyppigt, som du gør, så vil du meget let kunne få en brystbetændelse, hvis du pludselig stopper amning. Derfor tænker jeg, at 4 amninger i døgnet hos jer vil være realistisk. De kan ligge fordelt over hele døgnet, så du stadig bliver "tømt ud" og samtidig ligge på tidspunkter, hvor de sikrer jeres datters behov for mælk,men også giver plads til anden og mere sufficient mad i maven.

Jeg vil anbefale, at du derfor ammer hende tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det vil sige, at hun ikke længere skal ammes, når I står op, ej heller formiddag og eftermiddag og ej heller efter midnat og indtil tidlig morgen.... Du skal naturligvis stadig være der for hende, give hende masser ...


Annonce

... af nærhed og tæt kontakt. Hun behøver ikke undvære sin mor, selvom hun skal undvære brystet.

Brystet kan også erstattes af nye søvnassociationer som feks. putte-nusseklud, hendes hr. bamse, berolignede ord, bestemte kærtegn, en godnatsang eller lignende.

Det er vigtigt, at du styrer, hvornår hun kan komme til brystet. Du bør tage en t-shirt eller lignende på, så hun ikke selv har fri adgang til brystet. Og om dagen skal hun tilbydes alternativer til amning - mellemmåltider og vand af kop og måske noget at sutte og gumle på, hvis hun har brug for noget i munden i stedet for brystet. Og om natten skal hun så vidt muligt sove i egen seng og hvis det ikke fungerer og I vælger at sove sammen med hende stadigvæk, så gør I naturligvis det, men du har stadig en t-shirt på, så hun ikke har fri adgang til mælkebaren.

Der er naturligvis også den løsning, at du lader far putte sig med hende i dobbeltsengen om natten, og du så sover et andet sted. Det betyder, at når du har ammet hende sen aften f.eks. kl 22.30, så tager far over og giver jeres datter den nærhed og tryghed hun behøver - men han kan af gode grunde ikke amme... og så ammer du igen tidlig morgen f.eks. kl 05, og I sover så lidt videre, indtil dagen begynder. Det vil være en rigtig god måde for far at blive involveret på :)

Jeg sender derfor en dagsplan, lavet ud fra jeres nuværende plan, som jeg tænker, at den kan se ud og som vil være realistisk at arbejde mod:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre indtil kl ca. 07, hvor dagen så begynder

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop.

Puttes til formiddagslur og skal ikke ammes først - mellemmåltidet erstatter brystet.

Frokost 11.30-12: Bondebrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af kød- eller fiskedeller, godt kogte pastaskruer, rester fra aftensmaden osv. som I også giver nu. Giv også gerne grøntsagsmos. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca. kl. 13 som nu


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop.

Powernapper evt. hvis hun er meget træt og ikke har sovet så lang en middagslur...

Før aftensmad: Tilbydes lidt kogte grøntsager, frugtbåde eller lignende i hånden at gnave på selv. Vand af kop.

Aften 17.30: Udgangspunktet familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta.. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.

Tilbydes en godnatgrød ca. 18.45 - og får derefter børstet tænder.

Ammes og puttes til natten ca. 19

Sen aften 22.30: ammes og sover videre - og tilbydes ikke yderligere mælk før næste morgen tidlig, hvor hun lige nu ammes igen.

Som du kan se, så har jeg lagt et bad ind om aftenen, og badet afsluttes med en godnatgrød før hun så ammes til natten. Det vil være med til at give ro, og grøden er med til at sikre, at hun ikke vågner, fordi hun reelt er sulten. Samtidig kan bad og grød med fordel være noget, som far sørger for, så han også her får en mere aktiv rolle og de to naturligt har et hyggeritual om aftenen :)

Badet vil være med til at rykke jeres datters puttetidspunkt til senere, men hvis I oplever, at hun har svært ved at holde sig vågen om eftermiddagen, og hendes middagslur er kort, så er det helt fint at give hende en ekstra lille powernap sidst på dagen. Som det er lige nu, så er hun ofte så træt, at hun faktisk ikke spiser aftensmad, men i stedet puttes i seng, og det er naturligt ikke hensigtsmæssigt i forhold til at skabe mæthed nok til at sove om natten. Derfor skal hun helst have en rytme, som giver plads til både aftensmad, bad og efterfølgende godnatgrød, og jeg håber, at min dagsplan hjælper jer lidt videre til, hvordan dette kan gøres :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Pas på din babys sarte hud

Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar


22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce