Svar: Meget lidt væske
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Ja, det har været et specielt år og et mærkeligt år at holde barsel i, når alt har været lukket. Det har ikke være muligt at gå i mødregruppe, gå til rytmik, babysvømning eller bare gå i butikker for at shoppe lidt babytøj... Du er bestemt ikke den eneste mor, som synes det har været en underlig barselsperiode. Men jeg er glad for, at du har kunne finde råd i min brevkasse, tak :)
Det lyder umiddelbart som om, at din datter godt måtte indtage lidt mere væske, som du også selv fornemmer. Du fortæller, at hun ofte tisser 3-4 gange i døgnet, og hendes bleer er her ikke særligt våde. Du fortæller også, at hun har tendens til forstoppelse og får movicol, og når du forsøger at trappe ud af dette, så vender forstoppelsen tilbage. Du fortæller, at hun drikker 20-80 ml mme af flaske før sin middagslur - hvilket ikke er ret meget. Derudover ammer du hende før hun puttes om aftenen, men er naturligt i tvivl om, hvor meget mælk hun egentlig får hos dig. Og så fortæller du, at hun til måltiderne sjældent drikker vand og at hun ofte kun tager et par slurke vand i løbet af dagen af en drikkeflaske...
Hendes udregnede væskebehov ligger på 850 ml i døgnet (da hun vejer 7.7 kg) og det vil som udgangspunkt være rigtig godt, hvis hun kunne få ca. 400 ml mm/mme og resten så var vand. Det er svært helt at vurdere, hvorvidt hun når op på ca. 400 ml mm/mme, hvis du giver hende morgengrød med mme, flasken før middagslur og derudover ammer hende...
Du kunne godt overveje at indføre en godnatgrød om aftenen, lavet på mme, så hun får lidt ekstra den vej igennem. Du kan også servere lidt frugtmos med mme, som en gammeldags frugtgrød med mælk og på den måde få lidt ekstra mælk i hende.
Det lyder fint med din plan om at stoppe med flaske og efterfølgende amning, når hun bliver et år. Men hendes behov for blandt andet kalk skal jo så dækkes på en anden måde...
Efter 1 års alderen anbefales min. 350 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt (max 500 ml). Når hun bliver et år, så må hun gerne få 1 dl. tykmælk, A38 eller neutral sødmælksyoghurt dagligt. Derudover kan du stadig bruge mme i grød og mos og så gradvist gå over til at give hende sødmælk eller letmælk. Normalt anbefales letmælk til børn efter 1 års alderen, men da din datter er en meget slank pige, så må hun gerne få sødmælk i stedet. Og det kan faktisk godt tænkes, at hun vil kunne lide smagen af dette, det er i hvert fald et forsøg værd. Mængden af komælk skal holdes på ca 100 ml ved 1 års alderen, men i takt med at du trapper ud af flaske og amning, så kan hun få lidt mere komælk at drikke.
Derudover så må hun meget gerne få ost, som også er en vigtig kilde til kalk. Det kan gives som gnaveost, eller drysses over hendes mad, du kan bruge smøreost på brødet osv. og på den måde sikre hende lidt ekstra kalk den vej igennem. Ofte vil mælkebehovet blive dækket, hvis hun tilbydes et glas mælk morgen og aften, kommer mælk i morgengrøden, laver lidt sovs, tilbyder lidt ost og en portion yoghurt en gang imellem.
Hvis du ikke kan få mælk i din datter, så skal hun tilbydes kalktilskud og bør få 500 mg calcium dagligt. Det kan gives som brusetabletter, og på den måde kan du måske også få hende til at drikke mere vand.
Du skriver, at du har forsøgt med mange forskellige kopper og flasker, og det ...
... er rigtig godt. Nogle børn vil gerne drikke vand af en kildevandsflaske - måske fordi de ser, at mor eller far gør dette, så det kan også forsøges. Du kan også købe en kildevandsflaske med tut, som du kan forsøge dig med.
Derudover så vil nogle børn gerne drikke vand, hvis det smager af lidt. Du kan derfor komme lidt økologiske appelsinskiver eller lignende i vandet, som kan afgive lidt smag og se om det kan øge hendes indtag.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød eller øllebrød, laves med mme og der kommes også mme på, før servering. Vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og frugtmos (frugtmos kan serveres med lidt mme på), vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), ½ hårdkogt æg, godt kogte pastaskruer, kogte grøntsager. Brug gerne rester fra aftensmaden og suppler også gerne med mos, så hun fyldes lidt ekstra op. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (kan serveres med lidt mme). Må også gerne få små 100 ml sødmælksyoghurt, A38 (3.5%) eller tykmælk med lidt rugbrødsdrys, frugtmos eller lignende. Vand af kop.
Før aftensmad - tilbydes lidt forskelligt gnavegrønt i hånden imens du gør aftensmaden klar.
Aften 18: Spiser familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad - frikadellen kan gives i stykker, og kartoflerne moses med sovs. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. og gøres klar itl natten.
Tilbydes en godnatgrød ca 19.30 - lavet med mme. Det kan være en grovere grød som havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød. Vand af kop. Får børstet tænder.
Ammes og puttes til natten ca. kl 20...
Som du kan se, så indgår der mange små måltider i løbet af dagen og til hvert måltid tilbydes din datter vand af kop. Derudover må du også meget gerne give hende vand som tørstslukker imellem måltiderne - f.eks. må hun meget gerne tilbydes vand, når hun vågner af en lur. Når hun har sovet, vil hun naturligt ofte være tørstig, og det vil være en god idé at udnytte dette.
Derudover så er variationen af mad og de små hyppige måltider vigtige for, at hun tager på, får energi nok og også for at hun får sit behov for kalk, jern, vitaminer osv. tilstrækkeligt dækket. Sammensætningen af maden påvirker naturligt også hendes mave- og tarmfunktion og kan være vigtig i forhold til at forebygge forstoppelse. Det lyder dog som om, at nogle af de forstoppelsesproblemer hun har netop skyldes, at hun ikke drikker ret meget, præcis som du også selv er nået frem til :)
Hun skal snart til 1 års undersøgelse, og det vil være fint, at du her taler med lægen om hendes indtag og drøfter behovet for f.eks. kalk. Måske vil hun også have brug for andre vitaminer og mineraler og du kan drøfte med lægen, om hun måske ville have glæde af en knust multivitamintablet. Den skal naturligt knuses meget fint, og kan så gives sammen med lidt frugtmos på en ske... hvis den indeholder 10 mikrogram d-vitamin, så skal hun ikke længere have d-dråber.
Jeg håber, at ovenstående tanker hjælper dig lidt videre på vej - fortsat held og lykke og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.








