Svar: Fantasi og løgn

---

Kære Mor

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring fantasi og løgn :)

Din datter er nu blevet 4 år, og det er bare en rigtig skøn alder. Det babyagtige er forsvundet, og hun er pludselig blevet en stor pige, som fjoller, pjatter, elsker at grine sammen med jer voksne - også af ting, som du måske ikke altid kan se det sjove i.

Og så er det en alder, hvor det stadig er rigtig svært at skelne mellem sandheder og løgne, og hendes fantasi er stor. Det betyder, at når hun fortæller historier - og det gør hun ofte og gerne - så får historierne lige et ekstra tvist. Hun gør det ikke for at lyve, men fordi hun har en alder, hvor det er naturligt at overdrive lidt.

Hun kan sandsynligvis også godt lide at vise ting frem - hvis der kommer legekammerater på besøg, så vil hun kunne finde på at vise nogle af de ting frem, som I har derhjemme - det kan nogle gange virke som pral, men det er ikke for at prale, men mere for at vise, at det er sådan hun bor.

Det er en alder, hvor hun har rigtig meget brug for jeres anerkendelse, og hun har brug for at føle sig betydningsfuld. Hun vil ofte opsøge din godkendelse, ofte med fokus på ting, som hun mestrer "se mig, hvor højt jeg kan springe", "se hvordan jeg kan balancere", "se min tegning, er den ikke flot"... Og hun bliver derfor oprigtigt ked af det, hvis du ikke giver hende anerkendelse og følelsen af at være betydningsfuld. Hun bliver oprigtigt ked af det, hvis du siger, at hun lyver eller på anden måde lader hende vide, at du ikke tror på hende. Når hun fortæller historier, digter ting, eller overdriver ting, siger ting som ikke passer, så er det helt naturligt for hendes alder og hun gør det ikke fordi hun vil lyve overfor dig. Det er snarere et behov for anerkendelse :)

Når hun fortæller dig historier, så prøv om du kan afkode, hvad det er hun gerne vil sige med sin historie. Hvad er det hun prøver at fortælle dig, hvad ligger der bag hendes fortælling. Når hun fortæller dig, at hun har leget med Emily hele dagen, men du af pædagogen får at vide, at hun har siddet meget alene - så prøver hun måske at fortælle dig det, som hun ved, gør dig glad. Hun ved måske, at du bliver glad, hvis du hører, at hun har leget med Emily og ked af det, hvis du hører, at hun ikke har nogen at lege med.

Eller måske fortæller hun det, fordi hun selv er ked af, at hun ofte er alene.. Så i stedet for at begynde at sige, at hun lyver, eller at du ved det ikke passer, fordi pædagogen har sagt noget andet og lignende, så kan du prøve at spørge lidt ind til, om der er børn, som ikke har nogen at lege med, og hvad man måske kan gøre, hvis man føler sig alene i børnehaven. Så du på den måde hjælper hende med at tale lidt om det, som måske er svært for hende og samtidig også får givet hende nogle redskaber til at håndtere en sådan situation.

Med hensyn til fantasivenner, så har rigtig ...

---

---

... mange børn fantasivenner, og som forældre kan man naturligt godt blive bekymret, når ens barn igen og igen taler om en usynlig ven, der kan fylde ret meget i barnets liv og hverdag.

Det er vigtigt, at vi accepterer vores barns fantasivenner, og det er vigtigt, at du anerkender, at din datter har en god fantasi. Hun er udmærket klar over, at hendes fantasiven ikke er rigtig, men netop fantasi. Og når hun nogle gange opfinder en fantasiven, så er det fordi det hjælper hende.

Fantasivenner kan have lidt forskellige roller. Nogle børn har fantasivenner, som er lidt mere modige end de selv er, som tør lidt mere end de måske selv tør. Nogle børns fantasivenner driller andre og er lidt frække. Nogle børn bruger derfor deres fantasiven til at turde noget, som de måske ellers ikke ville turde, eller de kan give deres fantasiven skyldes, hvis de har lavet ballade.

Fantasivenner kan også give trøst, hvis jeres datter er ked af det. Hun kan have hemmeligheder med sin fantasiven og på den måde føle, at hun ikke er alene. Det kan også være fantasivennen, som bliver vred, som kaster med legetøjet eller som siger grimme ord - de grimme ord, som hun godt ved, at mor ikke vil høre...

---

---

Når det er sagt, så anbefales det normalt, at man ikke spiller med på fantasien, men at du som forældre forsøger at repræsentere virkeligheden. Det er f.eks. ikke nogen god idé, at du gør som om, at du også kan se den usynlige ven, for det kan du jo ikke. Hvis din datter gerne vil have, at der bliver dækket op til fantasivennen (Y) ved bordet, så kan hun godt gøre det, men du må gerne holde fast i, at "så leger vi at Y sidder der". Ligesom du heller ikke bør bruge din datters fantasiven til at få hende til at gøre noget bestemt og f.eks. siger "Y vil gerne have børstet tænder".

Du kan dog godt bruge fantasivennen til at finde ud af, hvorfor din datter nogle gange reagerer, som hun gør og netop bruger sin fantasiven. Når hun digter en historie om fantasivennen, så kan du f.eks. spørge "hvorfor tror du, at Y siger, at du skal.." eller "hvordan synes du, vi skal fortælle Y, at det ikke er okay at ...(drille f.eks.)"...

Det er en svær balance, jeg ved det godt. Det er dog helt normalt, og alle børn i den alder fortæller historier og har en livlig fantasi. Det er vigtigt at anerkende :)

Du skal naturligvis være ærlig overfor hende. Hun skal kunne stole på dig og må ikke være i tvivl om, at hun kan regne med dig. Det er derfor vigtigt, at du ikke lyver overfor hende - det kan være hvis du lyver om maden og siger f.eks. "det er ikke fisk, det er kylling", eller det kan være du bilder hende ind, at "når hjemis-bilen ringer, så er det fordi isene er udsolgt". Jeg vil ikke anbefale, at man som forældre lyver på denne måde...:)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :) Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---