Svar: Skal distraheres for at spise
Hej med dig
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
Jeg tror, at I er begyndt at distrahere jeres datter med legetøj og andet for at få hende til at spise mere, og det forstår jeg godt. Det er dog uhensigtsmæssigt, fordi I naturligt ikke kan blive ved og sandsynligvis på sigt også gerne vil lære hende, at man ikke skal lege med legetøj ved bordet... Og lige nu lærer hun jo, at der netop skal leg og underholdning til, hver gang hun skal spise, og efterhånden mere og mere for at måltidet lykkes :)
De fleste børn vil i 8-10 måneders alderen begynde at lukke munden for skeen. Det sker som en naturlig del af barnets udvikling og handler ofte ikke om, at barnet ikke er sulten eller ikke kan lide maden, men handler derimod om, at barnet i den alder gerne vil begynde at spise mere selv. Og det er netop vigtigt, at man lader barnet forsøge sig og lader barnet spise både med fingre og med gaffel.
Men, når barnet lukker munden for skeen, drejer hovedet, skubber maden væk, så gør det noget ved os forældre. Det sætter gang i noget hos jer - nogle forældre begynder at lave specielle retter til barnet, andre lokker med belønning, nogen forsøger at presse maden ind i munden på barnet, atter andre forsøger med legetøj - som har været jeres løsning - uanset hvad man forsøger, så er der ingen tvivl om, at barnet får en masse ekstra opmærksomhed og ofte begynder I også at diskutere hen over bordet og hen over hovedet på jeres datter, hvad I nu skal gøre...
Det er meget vigtigt, at I giver jeres datter madro. Det er vigtigt, at I serverer små hapsere af gangen og gerne på en ensfarvet tallerken, så hun kan koncentrere sig om at spise. Hvis tallerken skubbes på gulvet, så kan I servere et par hapsere på en dækkeserviet i stedet og undvære tallerken. Til at begynde med vil hun spise med hele hånden, men så vil hun begynde at spise med tre fingre ( tommel-, pege- og langefinger) for tilsidst at lære at spise med det der kaldes pincetgreb (tommel- og pegefinger).
Det vil være en god idé at introducere en gaffel. I starten skal I hjælpe hende med at få maden på gaflen og få gaflen ført til munden, stille og roligt vil hun så selv forsøge sig. Nogle gange vil hun pille maden af gaflen og føre maden til munden med ...
... fingrene - og det er helt okay, hun spiser jo :)
Det er vigtigt, at I varierer hendes indtag af mad, så hun får lidt forskelligt, som hun kan motiveres til at spise, netop fordi det er forskelligt. Det kan være et par rugbrødshapsere, derefter lidt kogte pastaskruer, så lidt kogte grøntsager og måske et par brødhapsere igen. Jo mere forskelligt I kan tilbyde hende, og hele tiden små stykker af gangen, jo bedre vil hun kunne overskue måltidet og jo bedre vil hun kunne spise det selv.
Det er også vigtigt, at I giver hende mange måltider hver dag, så hvis hun ikke spiser så meget, så går der ikke så lang tid, før hun tilbydes mad igen. Samtidig er hun i en alder, hvor hun bruger sig selv mere og mere motorisk - kryber, kravler, rejser sig og udforsker verden mere og mere, og det kræver energi, som skabes via maden. Og ja - det er jo netop derfor, at det er vigtigt for jer at made hende og sikre at der netop kommer mad i hende, men her er I nødt til at sige til jer selv, at hun til en vis grad skal have lov til at styre det selv. Det er vigtigt, at hun også får en fornemmelse for mæthed og sult, og hvis I igen og igen giver hende mad imens I afleder hende, så er der en risiko for, at hun spiser til legen er færdig og ikke spiser til hun fornemmer mæthed...
Naturligvis må I gerne hjælpe hende og supplere med lidt på en ske, når I kan komme til det, men prøv at lade maden og ikke legetøjet være det der er i fokus - selvom det er svært, jeg ved det godt :)
Det er super godt, at du forsøger at vække hendes sanser, lader hende være med i køkkenet, giv hende her gerne lidt brødskorper og andet, som hun kan sidde med og gumle på, lad hende endelig smage - det er guld værd på sigt.
Og så skal du også være opmærksom på hendes mælkeindtag. Jeg ved ikke om du ammer eller giver flaske - men med den alder hun har nu, så vil det være passende med 3 mælkemåltider dagligt - før middagslur, aften og sen aften. Det vil sige, at hun ikke længere skal have mælk efter midnat. Og når hun bliver 10 måneder vil de ofte være passende med 2 mælkemåltider. Det er vigtigt at hun får sin mælk, men kun i en mængde, som ikke tager lysten væk fra anden mad :)
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.







