Brev:
Samsov eller hjælp til selv at sove
Kære Helen,
Det er længe siden, men nu har vi brug for dine gode råd igen 😊
Storesøster trives rigtig godt i skolen. Hun har jo været en del hjemme også pga. pandemien, men hun har klaret overgangene flot. Og hvor hun i 0. klasse havde lidt svært ved at lege med andre end hendes bedste veninde, har hun nu flere gode venner og veninder, og det er generelt en rigtig god og velfungerende klasse.
Hjemme har vi det også rigtig godt. Min mand var meget presset på sit arbejde for snart to år siden, og det var hårdt for hele familien. Men han har fået nyt job og trives meget bedre. For snart fire måneder siden fik jeg nyt job, og selvom jeg nok arbejder lidt mere end før, oplever jeg en god balance. Vi henter børnene tidligere, og der er også plads til legeaftaler, nu hvor fritidsinteresserne er på pause. Så generelt er vi alle fire et godt sted.
Men, vi har problemer med storesøsters putninger og også hendes nattesøvn. Hun er generelt en tænksom og følsom pige (du har før kaldt hende sensitiv / ekstrovert, og der er også vores oplevelse).
Storesøster er generelt sej, ovenpå og drøner rundt, både i skolen og hjemme. Hun har gode ideer, elsker krea-aktiviteter, øver sig i gymnastikøvelser, spiller egne teaterstykker, øver sange, spiller spil, læser mm. Hun spørger tit efter mig især og vil gerne bare sidde og se en film eller tegne eller lege kun med mig, og det gør vi så (ind imellem madlavning og andet). Men når vi når til puttesituationen, giver hun tydeligt udtryk for, at hun er ikke ”ladt op” på tid sammen med især mig.
Vi skiftes til at putte, og hvis det er Far, der putter, holder hun sig vågen, til Lillebror (som jeg putter) er faldet i søvn, så jeg kan komme og kysse hende en sidste gang. På den måde bliver det sent, og afskedsscenen ender i tårer. Og hvis jeg putter, skal vi helst holde i hånd, og hun siger mange gange, at hun ikke kan sove, og at hun savner mig i skolen. Det skal lige siges, at vi begge sidder hos hende, til hun sover (vi har tidligere prøvet at gå og selv lade hende selv falde i søvn, ...
... men det tog alt for lang tid, fordi hun har brug for hjælp til at bevare roen).
Puttesituationen udvikler sig tit negativt, fordi vi skal bede hende ligge stille – hun har stor modstand mod at skulle sove og har en masse tanker (også selvom vi taler dagen igennem), men hvis hun ligger stille i bare et par minutter, falder hun i søvn.
Om natten vågner hun typisk 1-3 gange og kalder på mig. Så kommer jeg ind til hende og putter dynen om hende og går igen. Nogle gange får hun også en tår vand (selvom hun sagtens selv kan nå drikkedunken), og hvis hun har haft mareridt, sætter jeg en lydbog på, hun kan lytte til, og så aer jeg hende lidt, inden jeg går igen. En sjælden gang kommer hun med ind i dobbeltsengen, hvor jeg ligger.
Det har været sådan længe, og vi har en fornemmelse af, at hun har brug for os om natten, og at det måske bare ikke kan lade sig gøre for hende at sove selv lige nu. At det måske er derfor, hun har så svært ved at falde i søvn om aftenen. At de to ting hænger sammen, sådan at puttesituationen smitter af på søvnen og omvendt.
Hun fylder otte år til sommer, og vi synes på den ene side, at hun ”bør” kunne falde i søvn og sove selv, men samtidig kan vi ikke ignorere, at hun søger os og mig så meget, og at hun måske bare ville være gladere og mere opladt, hvis en af os sov med hende – enten ved siden af hendes seng eller hos mig i dobbeltsengen.
Far sover typisk på en madras ved siden af Lillebror, fordi Lillebror tidligere har haft mange opvågninger, og hvis man tog dem i opløbet, faldt han hurtigt til ro og sov videre. Han har ikke det store behov for støtte nu – kun hvis han er syg, han er i udviklingsspring eller har vokseværk. Det kommer altid, når man mindst venter det, og derfor har vi bare holdt fast i det, selvom det nok også skal udfases (han er 4 ½ år).
Tænker du, at vi ødelægger alt det gode ”arbejde” ved at tage hende med ind i sengen til mig? Eller skal vi lytte efter hendes signaler og give hende, det hun beder om?
Vi glæder os meget til at høre, hvad du tænker.
Kærlig hilsen
L.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. december 2025 | Opdragelse | 7 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi er en familie på fire med mor, far og to skønne børn på 7 og...
18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.
Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...
13. maj 2025 | Sovevaner | 7 år
Kære Helen Vi har to dejlige drenge, der netop er fyldt 7 år og 9 år. Jeg...
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!