Annonce

Annonce

Svar: Nedsat flaskeappetit, formiddagsfrugt, og udtrapning af formiddagsflaske


17. marts 2021

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Nora & Ellas forældre

Tak for jeres brev og spørgsmål :)

Det lyder umiddelbart som om, at I må gå ud fra, at jeres piger drikker den mængde mælk, som de har behov for. I tilbyder dem ofte 210 ml af gangen og nogle gange så drikker de det hele, andre gange så afviser de, når der er 40, 50 eller 80 ml tilbage - og det må I tolke som om, at deres behov så er dækket. Og at de har en naturlig god evne til at regulere deres behov.

Det er derfor rigtig fint, at de selv siger fra, og gradvist skal deres mælkeindtag jo også nedsættes. Når de har fået de store flasker, så er det fordi, de kun får 3 flasker i døgnet og fysisk er nogle store piger - men de er også gode til at drikke vand af kop, og det lyder som om, at deres behov for væske derfor dækkes, som det skal. Derudover skal I naturligvis stadig bruge mme i deres grød og mos, så de også får lidt ekstra den vej igennem :)

Når I skriver "vi synes de drikker rigtig fint af vand til måltiderne, men kan ikke vurdere om det er nok" - så vurderes dette ud fra deres vandladninger, deres bleer. Det er vigtigt, at de stadig har gode tunge tissebleer, og det er vigtigt, at deres urin er klar. Den må ikke være gul, ikke virke koncentreret eller lugte koncentreret. Hvis urinen gør det, eller hvis I synes, at de ikke tisser nok, så vil det være en god idé at øge deres væskeindtag og evt. skrue lidt ned for mængden af mad.

Vær opmærksom på at modermælkserstatning også kan bruges som mælk på en grød - ikke kun i grøden, men også ovenpå. Det kan også gives på f.eks. frugtmos, som I så kan servere som en gammeldags frugtgrød med mælk. Det kan også være en måde at sikre dem lidt ekstra mælk/væske.

Det lyder dog umiddelbart som om, at de stortrives på alle måder og som om, at de regulerer deres behov meget fint selv. De vokser, tager godt på og har det umiddelbart super godt, så ud fra dette så skal I naturligt lade dem styre det selv og derfor ikke gå ind og gøre noget eller ændre noget :)

Flasken om formiddagen erstattes ofte af et mellemmåltid, som lige nu ofte vil være lidt frugt - både frisk frugt i hånden og lidt frugtmos, og på sigt udvides ofte også med ½ bolle med smør, ost og ligende. Det vil sige et lille måltid, som gives i stedet for flasken. Gradvist frem mod 12 måneders alderen skrues antallet af flasker ned og mere rigtig mad samt vand af kop sættes i stedet. Derudover så vil det at fjerne flasken før formiddagsluren være med til at lære dem at blive putte til lur uden at skulle have flaske først, hvilket også er godt at lære, så de er i stand til at sove på sigt, når ...


Annonce

... flaskerne er trappet helt ud....

MEN, når det er sagt, så er det naturligt afhængigt af, hvornår de øvrige flasker ligger, for deres behov for mælk skal jo også dækkes, og hvis jeres piger trives med 3 flasker og disse ligger før formiddagslur, før middagslur og før putning om aftenen, så skal I ikke fjerne flasken om formiddagen endnu. De fleste børn har brug for 4 flasker i 7 måneders alderen, 3 flasker i 8-9 måneders alderen og 2 flasker i 10-12 måneders alderen.

Da jeres piger allerede trives med 3 flasker, så vil jeg derfor anbefale, at I blot lader dem regulere behovet selv - og stadig giver dem flaske om formiddagen - men her vil de så måske trives med et mellemmåltid og så en lille flaske på 100-150 ml, som de nu viser behov for. På den måde vil mellemmåltidet naturligt begynde at fylde lidt mere og mælken lidt mindre om formiddagen og gradvist kan de så måske nå dertil at få mme af en kop samme med deres frugt og brød om formiddagen - og flasken helt undværes. Her vil de måske være 9-10 måneder gamle og de vil så betyde, at deres to flasker til den tid vil ligge før middagslur og før putning om aftenen, og det vil være super godt.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hvor meget frugtmos de kan spise varierer. Frugt skal generelt ses som mellemmåltid eller dessert og udgør derfor en mindre del end deres indtag af grød og grøntsagsmos, og så er det forskelligt, hvor meget børn spiser. Men hvis de f.eks. fint kan spise 1.5-2 dl. grød eller grøntsagsmos, så vil det være helt fint, at de spiser f.eks. ¾-1 dl. frugtmos suppleret med frisk frugt i hånden og også gerne få lidt bløde brødhapsere med lidt smør eller ost. Frugtmos kan også bruges som smørbart pålæg på en bolle....

De vil sandsynligvis nyde at kunne sidde og sutte, gumle, gnaske osv. på lidt frugt selv og hvis det er for svært for dem at styre, fordi de trods alt ikke er ældre end de er, så kan I overveje at give dem lidt frugt via en frugtfeeder, babyfeeder. Det giver naturligt ikke samme træning, som at sidde med maden direkte, men det er bedre end ingenting og vil måske hjælpe lidt på deres tålmodighed :) og samtidig bibeholde deres lyst til at spise, hvilket jo er rigtig vigtigt.

I takt med at mellemmåltidet om formiddagen trappes lidt op, så vil mængden af mme i flasken naturligt trappes ned, og gradvist kan de måske her få mme af kop i stedet. Så får de stadig mælken, men lærer også at kunne sove uden at skulle have flaske først.. bare en tanke :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, og at jeg er kommet omkring alle jeres tanker og spørgsmål... Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce