Brev:
Problemer med putning - 20 mdr.
Kære Helen
Nu har jeg endelig taget mig sammen til at skrive til dig og håber meget på din hjælp! Min mand og jeg har løbende gennem vores datters liv søgt råd og vejledning i brevkassen og i dine bøger.
Vi er desperate efter at “få styr på” putning af vores datter, vi er udkørte, trætte og kede af det. Når vi ser tilbage på de sidste 20 måneder har vi nok kæmpet med søvnen i godt 16 af månederne.
Lidt baggrund:
Vi har en skøn og glad pige på 20 mdr. som (fraset ved putning) stor trives. Hun udvikler sig i en rivende fart, snakker på livet løs og opdager nye ord dagligt. Det er fantastisk at være vidne til som forældre! Og vi er taknemmelige over dette når nu vi kæmper med søvnen/putningen.
Fra hun var helt spæd havde hun svært ved at overgive sig til søvnen. Jeg havde svoret jeg ikke skulle være en mor der gik helt amok over min nyfødtes søvn, hun skulle nok sove hvis hun var træt nok. Jeg blev klogere.. I de første måneder skreg hun det meste af sin vågne tid. Muligvis kolik, muligvis refluks (hun gylpede enorme mængder), muligvis mangel på mad, eller en kombination af det hele.
De første måneder tog hun hele tiden lige lidt for lidt på og amning blev aldrig rigtig godt. Da hun var 3-4 måneder kæmpede vi meget med amning og begyndte at give supplerende flaske. Efterhånden tog flasken mere og mere over og til sidst ville hun kun have bryst om natten. Da hun var 7-8 måneder stoppede amning helt og det var herefter kun flaske og grød. Efter hun begyndte at spise “fast føde” har vægtkurven steget så fint og hun er gået hen og blevet en lille tyksak ;).
Pga. den megen gråd har vi vugget hende rigtig meget, jeg husker utallige aftenener hvor jeg har hende i vikle mens jeg sad og hoppede på en pilatisbold. Hvor har vi haft meget ondt i ryggen.. Vi brugte i en periode slyngevugge med god effekt, men måtte stoppe da hun selv kunne vende sig om på maven og kravle ud af den. Fra hun var 5-6 måneder begyndte vi at prøve at lære hende at falde i søvn i sengen. Vi prøvede både at vugge og så lægge hende op før hun sov helt og vi har prøvet flaske i sengen begge dette virkede i kortere perioder. Det med at vugge har været det vi altid har kunne vende tilbage til og selv det kunne tage en evighed og vi måtte bytte mange gange undervejs. Mange nætter sov hun godt og gode lange stræk, men de nætter hvor hun ikke sov godt, kunne vi være oppe med hende i flere timer og forsøge at få ro på hende.
Da hun var 14 måneder startede hun i vuggestue samme dag som jeg startede på arbejde. Far stod for indkøring og det gik strålende. Efter en måneds tid begyndte hun så at reagere. Hun var meget ked af det i vuggestuen, blev meget hurtigt træt og blev derfor puttet tidligt, hvilket resulterede i en meget træt og pyldret pige om eftermiddagen og aftenen. I denne periode oplevede vi også at hun var meget ked af det ved putning. Men efter efter en måneds tid vendte det og ...
... pludselig elskede hun vuggestuen (det gør hun stadig) og vi havde nogle rigtig dejlige putninger hvor vi kunne gå ind på værelset, læse bog, synge sang, godnat og forlade værelset, for først at gå ind til hende igen næste morgen.
Denne periode varede dog kun 1,5 måned og i midten af november’20 vendte hun på en tallerken og blev pludselig meget ked af det ved putning. Siden da har vi måtte være på værelset, trøste og vugge og famle os i blinde for at få vores ulykkelige lille pige til at falde til ro. Vi har prøvet at lade hende være i sengen lidt tid før vi tog hende op, vi har prøvet at tage hende op med det samme, vi har prøvet at putte sent (kl. 21.30) som du har anbefalet andre, mad, vand, Panodil. Lige gyldigt hvad var der gråd og skrig i 2 timer før hun til sidst overgav sig, formegentlig af udmattelse..
Den sidste månedstid er hun så blevet enormt afhængig af mig og far kan slet ikke få lov til at putte.. De hygger om dagen, fjoller, krammer og kysser, hun opsøger ham osv. Men om aftenen vrider hun sig i armene på ham og skriger efter mig, hvis han putter. Når jeg putter kan jeg i øjeblikket have held med at få hende til ro ved at fortsætte med at synge/nynne mens jeg rokker sengen (der er hjul på) til hun sover. Men mindst lige så ofte ender hun også med at græde helt ulykkeligt når jeg putter og jeg må også vugge hende ind imellem.. Den seneste uge har vi nærmest vugget hver aften. Hun vejer 13 kg og jeg har ondt i ryggen hver dag! For det meste sover hun natten igennem, skal måske have sutte et par gange, men indimellem kan hun stadig vågne op og være timer om at falde til ro..
Med til historien skal det siges at jeg er sygeplejerske og arbejder i skiftende vagter, så far er tvunget til st putte når jeg er i aften- og nattevagt. For en måned siden havde vi begge nogle ret bekymrende tegn på depression (jeg har tidligere haft depression) og vi trængte sådan til en pause fra vores pige. Farmor og farfar trådte til og skulle passe hende en aften og nat, men vi måtte hente hende kl. 1 om natten da de ikke kunne få ro på hende..
Vi sådan brug for, at hver aften ikke bliver en kamp og vi har brug for, bare en gang imellem at kunne få hende passet om aftenen. Måske blev det lidt rodet forklaret det hele men jeg kan snart ikke huske alle detaljerne, fordi det som sagt nærmest har været en lang kamp..
Vi håber meget på din hjælp.
Kærlig hilsen
De trætte og frustrede forældre.
PS: Jeg glemte lige at skrive lidt om vores datters døgnrytme.
Vi starter putning kl. 19/19.30 afhængigt af, hvor lang hendes lur var og hvor træt hun virker. Hvis det lykkes at få hende til at sove omkring kl. 20, sover hun til 6.30/7. Nogle morgener vågnede hun før 6.
Hendes middagslur starter som regel kl. 12 og slutter 13.30/14. Vi har ingen problemer med at putte hende til lur i klapvognen. (Nogle aftener har vi forsøgt med klapvognen også, men det har heller ikke virket)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.