Annonce

Annonce

Svar: Problemer med putning - 20 mdr.


21. februar 2021

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte og frustrerede forældre

Tak for brevet og velkommen til - dejligt at høre, at I har fulgt med på sidelinjen siden jeres datter var helt lille, og at I også har flere af mine bøger - tak :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer.

Der er ingen tvivl om, at flere ting spiller ind hos jer - for det første har jeres datter lært at sove med en masse nærhed, tæt kontakt og bevægelse, og det har naturligt været svært at vænne hende fra dette - og hun har stadig rigtig meget brug for at blive vugget i armene eller i sengen (med hjul), når hun skal sove.

Derudover så spiller alder og udvikling også ind. Og det er helt naturligt, at hun i 13-15 måneders alderen har haft en urolig og tryghedssøgende periode - der ligger et stort udviklingsspring netop her, og så er hun samtidig startet i vuggestuen. Hun er dog super glad for sin vuggestue nu, så det er rigtig godt - og I har også haft en lidt rolig periode, hvor hun faktisk har kunne sove fint i sin seng.. men i 18-20 måneders alderen kommer et nyt udviklingsspring - og det lyder for mig som om, at det er dette I har ramt i november måned, hvor det så er gået galt igen...

Hvor om alting er, så er det en rigtig god idé at arbejde på nye søvnrutiner eller måske snarere at komme tilbage til den gode rytme og de gode rutiner, som I havde fået skabt. Og det er her vigtigt, at I forsøger at holde fast i dagsplanen, så hver dag ligner sig selv så meget som muligt. Jo mere ens rytme jeres datter har, jo bedre er det. Det vil sige, at hun skal op til samme tid hver dag - gerne 6.30-7, sove middagslur mellem kl 12-13.30-14 og puttes til natten omkring kl 19.30-20. Hendes måltider skal også ligge helt fast, og det vil være en god idé, hvis I indføre et bad om aftenen, gerne efterfulgt af godnatgrød og lidt letmælk af en kop.

En dagsplan ser således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, eller havregryn med lidt letmælk, vand eller letmælk af kop

Afleveres i vuggestue, de dage hvor hun skal det

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær. Vand af kop.

Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg eller varm mad til frokost - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta... så hun få noget fra alle fødevaregrupper. Vand af kop.

Puttes til middagslur og sover mellem 12-13.30/14

Eftermiddag 15: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær. Vand af kop.

Hentes fra vuggestue, de dage hvor hun er der...

Før aftensmad 16-30-17: tilbydes lidt gnavegrønt og lidt vand at drikke imens I gør aftensmaden klar.

Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig gerne let moset mad. f.eks. kan kartofler moses med lidt sovs og frikadellen gives i stykker. Vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad, frottes godt med håndklædet, smøres med creme osv. Og gøres klar til natten.

Ca. 19.30 Tilbydes et godnatmåltid - det kan være rester fra aftensmaden f.eks. en klapsammen rugbrød sammen med lidt kylling, en frikadelle eller lignende. Det kan også være en portion grød, havregryn... Vand eller letmælk af kop.

Får børstet tænder

Puttes i seng ca. kl 19.45-20. Puttes med godnathistorie og sang, puttebamse, nulreklud eller hvad hun nu har.

Jeg vil anbefale, at det er far, som gør alt det, der leder op til putning - altså far der giver hende bad, massage, kommer hende i nattøj, giver hende godnatmåltidet, børster hendes tænder - så han på den måde naturligt bliver en del af hele hendes putteritual, og derfor naturligt også er den der putter, når mor er på aften- og nattevagt. De aftener hvor mor er hjemme, gør far stadig alle disse ting - men mor putter. Mor læser godnathistorie og synger godnatsang.

Det lyder som om, at hun lige nu har brug ...


Annonce

... for ekstra nærhed, når hun skal sove, og jeg vil derfor foreslå, at I lader hende sidde på skødet ved siden af sengen, når det er puttetid. Der kan hun sidde imens hun får læst historie højt, og når historien er slut eller I har læst lidt tid, hvor hun er rolig og virker parat - så kravler hun over i sin seng og lægger sig der - og I læser så videre eller synger godnatsang. Det kan også være en idé at tale dagen lidt igennem med hende. Det vigtige er, at I bliver siddende hos hende til at begynde med, så det er trygt og hyggeligt at komme i seng.

Hvis hun kan finde ro og falde i søvn inden for ca. 15 minutter ved dette, så er det en god prioritering. Hvis det trækker ud og hun begynder at hoppe rundt, så vil jeg anbefale jer at bruge det jeg kalder stryge-tøj-metoden. Det går ud på, at I stiller jer og laver noget praktisk i nærheden, som at stryge tøj eller lægge vasketøj sammen. Det er vigtigt, at I står, så hun kan se jer. Det er vigtigt, at hun ikke behøver rejse sig for at sikre sig, at I er der - hun skal kunne finde roen ved at se sig fra sin seng.

I går således ikke fra hende, men I sidder heller ikke og venter på at hun skal sove. I er der, men signalerer, at I har noget kedeligt at lave, når hun skal sove. Det er vigtigt, at I kommunikerer sammen - hun skal ikke ignoreres og I må meget gerne berolige hende med ord. Den af jer, som står og stryger kan således sige "jeg er lige her, læg dig ned skat, mor/far passer på dig, nat-nat" eller hvad I nu vil sige. Det,, at I beder hende selv om at lægge sig er vigtigt, fordi det gør, at sandsynligheden for at hun bliver liggende er større...

Hun kan kalde på dig "Mooar?!" "Faaar?!" og I kan svare "ja, jeg er lige her, sove nu skatterpige", så hun igen og igen hører, at det er det hun skal, men samtidig er tryg ved det, fordi I ikke går fra hende, I er der, passer på hende. Og når dagsrytmen holdes, så er puttetidspunktet rigtigt, og hun vil naturligt være parat til at sove...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Stille og roligt kan I så begynde at gå frem og tilbage med rent tøj, som skal lægges på lads eller hente en ny skjorte, der skal stryges. I kan sige f.eks. "Jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" og så går I kortvarigt og kommer tilbage med en ny bluse i hånden. På den måde vil hun stille og roligt finde ud af, at hun fint kan blive liggende i sin seng, I går ikke fra hende, I er kun kortvarigt væk, så kommer I tilbage igen, så det er trygt og dejligt og helt okay at være der i sin seng.

Nogle børn har også glæde af en godnatsang eller noget slumremusik - indspillet - som de kan ligge og lytte til. Det kan også give dem en følelse af at de ikke er alene, og at det er trygt og helt okay at ligge i sengen - uden at mor og far behøver være der. Og så er en puttebamse eller lignende en rigtige god idé, da den kan fungere som substitut for mor og far - også i vuggestuen :)

Til sidst vil jeg lige sige, at det naturligvis er en god idé at lade farmor og farfar passe hende, hvis de har mod på det, og I skønner, at det kan de sagtens håndtere. I fortæller, at de ringede efter jer klokken 01 - var det fordi de gav op og var utrygge ved situationen, eller var det fordi I havde aftalt at de skulle ringe efter jer, hvis hun ikke kunne sove? Vi kan naturligvis sagtens være enige om, at det ikke dur hvis hun bare er dybt ulykkelig og det hele kører af sporet - men det lyder også som om, at I forældre har brug for at andre kan tage over bare en gang imellem, så I kan prioritere både jer selv og hinanden. Hvis I begge ender med at få en depression, så er ingen af jer hjulpet, og derfor er det meget vigtigt, at I også lytter til jer selv og jeres behov. Og farmor og farfar elsker sikkert lillepigen meget højt... :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnemad, færdiglavet

Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.

Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".

Du kan finde...

Læs mere i Babylex

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce