Annonce

Annonce

Svar: Stadig svært at få datter til at spise


14. februar 2021

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Tak for dit brev og dine spørgsmål :)

Hvor er det dejligt at høre, at din datter er begyndt at vænne sig til dagplejen - og hvor er det godt, at du har bedt om et møde. Det lyder som om, at det faktisk har gjort en verden til forskel for din datter, at hun f.eks. ikke længere tvinges til at sidde ved bordet, men får lov til igen at lege, når hun er blevet tilbudt mad og har spist lidt. Dejligt at jeres samtale har gjort at dagplejer har ændret taktik, og at din datter faktisk nu er glad, når du henter hende og også vinker glad farvel, når du går. Så godt!

Der er ingen tvivl om at dagplejestarten har været svær, så derfor er det rigtig godt, at det går langt bedre nu. Det kan dog ikke udelukkes, at din datters manglende lyst til at spise både handler om måden, hun er blevet mødt på, og også at det generelt er svært at forholde sig til den nye verden, som det at gå i dagpleje naturligt er. Mange børn har rigtig svært ved at spise, når de starter i dagtilbud af den ene eller den anden slags, ligesom mange børn reagerer med at have svært ved at sove....

Der er heller ingen tvivl om at hendes øreproblemer ikke har gjort det lettere, og selvom I oplevede en markant forbedring, da jeres datter fik lagt dræn første gang, så er det faktisk meget normalt, - faktisk ses det hyppigere - at der går tid, før man fornemmer at drænene faktisk virker. Det er som om, at hendes krop skal finde ud af, at det ikke længere gør ondt, og det tager tid at få en ny erfaring med sig. Så ja, hendes øreproblemer kan stadig spille en rolle i forhold til appetitten.

Og så spiller alder og udvikling naturligt også ind. Det er for mange børn rigtig svært at starte pasning, når de er 8-10 måneder gamle, fordi de i den alder øver sig i at separere sig fra mor og far - og det gør de gradvist. Fra at have sidde på skødet, så sidder de på et tæppe et par meter væk og stille og roligt begynder de at bevæge sig væk. Nogle gange skal de lige tilbage, have et kram og er så parate til at kravle videre ud i verden, andre gange er det nok at møde deres blik og bekræfte "jeg er lige her, alt er okay", og så kravler de videre. Og når de så samtidig skal finde ud af at blive afleveret i favnen på en fremmede og mor og far forsvinder, så er det naturligt svært. Det kan naturligt påvirke appetitten, så det i den periode bliver lidt sværere at spise og på den måde er der altså også tale om en fase, en periode, som er svær...

Derudover så vil børn naturligt også ...


Annonce

... begynde at lukke munden for skeen. Det ses især også i 8-10 måneders alderen og handler ofte om en øget selvstændighed og egen vilje. Hvor vi kan skifte deres ble, give dem tøj på, hue på osv. mod deres vilje, så kan vi ikke få dem til at spise, hvis de ikke vil. Munden kan være hermetisk lukket, og maden skubbes væk. Nogle børn åbner også munden og fylder gladeligt hele munden med mad, men synker det ikke, og spytter det så ud til sidst... At det kan være svært at få børn til at spise skemad i denne alder er derfor også ret normalt.

Tænder og tandfrembrud vil naturligt også kunne nedsætte appetitten. Det gør ondt, når tænderne murer i gummerne og når de bryder frem, og lysten til at tygge på mad kan derfor godt være mindre.. her kan det til gengæld nogle gange lykkes at få barnet til at acceptere lidt på en ske :)

Så - rigtig mange ting spiller ind, og du gør bestemt ikke noget forkert, når du giver din datter lov til at spise i banevognen, når I går hjem fra dagplejen, ligesom hun også meget gerne må sidde på dit skød i stedet for i den høje stol eller måske sidde på køkkenbordet eller lignende. Det vigtigste er, at du får hende til at spise lidt, og at hun forbinder det at spise med noget som er hyggeligt og rart. du skal også variere hendes indtag, så hun både tilbydes mad, som hun selv kan spise og også tilbydes lidt, som du giver hende, så hun måske bedre kan overskue måltidet netop ved at I hjælper hinanden.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Giv hende mad, som tager udgangspunkt i den mad, som du selv spiser, så hun oplever at I spiser det samme, selvom hendes mad naturligt i konsistens skal tilpasses hendes alder og udviklingstrin. Lad hende endelig smage fra din tallerken, hvis hun gerne vil det.

Sørg for stadig at energiberige hendes mad ekstra med fedtstof og mme, så hun får lidt ekstra på den måde, når hun ikke spiser så meget af gangen :) Spiser du selv sovs? Nogle børn vil gerne have sovs, så det kan måske også være en måde at få hende til at spise lidt mere på, og hun må gerne få lidt komælk nu :)

Og så prøv at tage det roligt. Det lyder som om, at du ikke kan gøre ret meget andet, end du allerede gør og du har drøftet det med lægen, som ikke er bekymret. Din datter er glad, udvikler sig i rigtig god retning, hendes humør og overskud er højere nu, så det lyder som om, at det går stille og roligt fremad :) Husk at to skridt frem og et tilbage stadig er fremad, selvom det går langsomt....

Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex

Feber

Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.

Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce