Svar: Tigerspring og appetit - 10 mdr.
Kære Mor
Tak for dit brev og fine spørgsmål, som jeg naturligvis gerne vil besvare :)
I er nødt til at acceptere, at der kun kommer små bidder mad indenbords lige nu. Både alder, udvikling, øreproblemer, dagsplejestart osv. spiller naturligt ind, og det er vigtigt, at I ikke presser jeres datter unødigt, men forsøger at skabe god stemning omkring måltidet og det at spise.
Det lyder så fint det du fortæller, at I allerede gør - det er netop rigtig godt at lade hende sidde med på køkkenbordet, smage lidt imens maden laves, sidde på skødet og ikke altid på den høje stol - og få lov til at smage fra mors og fars tallerken - men prøve at lade hende styre det lidt selv :)
Det er samtidig vigtigt, at I sørger for at energiberige hendes mad ekstra med både mme og fedtstof, så hun får lidt ekstra fedt, når hu spiser meget lidt. Det er på samme måde vigtigt, at I forsøger at variere hendes mad så meget som muligt, så hun i løbet af en dag bliver tilbudt lidt fra alle fødevaregrupper. Det gør ikke så meget, hvis der en dag glider mest ned af det samme - næste dag spiser hun så måske lidt af noget andet. Det vigtigste er at hun spiser og hvis tilbuddet er der, så vil hun naturligt blive gradvist tryg ved de forskellige fødevarer og på sigt måske få mod til at smage lidt på det hele :)
Tigerspring kan godt spille ind. Og jeres datter er rigtig godt igang med at vise mere og mere selvstændighed og egen vilje. Rigtig mange forældre oplever netop at børn i 10 måneders alderen kan reagere på en måde, hvor man tænker "hvem er dog det barn", fordi man pludselig ser en ny personlighed og ofte lidt mere temperament spire frem. Det er sandsynligvis det du mærker, når du pludselig oplever hende mere "stædig".
I de perioder, hvor børn udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, så kan det naturligt være svært at ...
... overskue f.eks. måltidet, ligesom de også kan sove dårligere - og da hun samtidig har været syg og også er startet i dagpleje, så bliver det naturligt ikke lettere.
Det er vigtigt, at I holder fast i, at hun faktisk udvikler sig rigtig godt. Hun tager rigtig fint på, selvom hun ikke spiser store mængder - så hun optager næringen fra det hun indtager rigtig fint :) Og hun lyder ikke til at mangle energi og overskud - hun leger, kravler rundt, rejser sig, åbner og lukker kasser, pludrer mere og mere... alt sammen tegn på at hun trives. Og når hun græder, fordi du går, så skyldes det igen alder og separationsfasen og er udtryk for en almindelig sund udvikling...
Det er godt, hvis I kan give hende mindst én ting, som I ved, at hun kan lide. så når I spiser, så er der altid noget, hun kender, er glad for og kan gå igang med at spise. På den måde sikrer I at hun får lidt mad indenbords og samtidig forbinder spisetid med netop at skulle spise.
Det er også vigtigt at I holder fast i dagsrytmen og spisetiderne. Jo mere faste spisetider I har, jo mere vil hendes indre ur indrette sig efter dette, så hun faktisk føler sig sulten og parat til at spise, når I sætter jer til bordet. Hvis du ofte oplever, at hun er sulten før I skal spise, så kan det være en god idé at overveje, om I skal ændre lidt på jeres spisetider, fordi hun naturligt hurtigt mister interessen og overskuddet. Hun skal altså have mad, når hun viser behov for mad :)
Dagsrytmen er også vigtig i forhold til at sikre hende mad nok. De mange hyppige måltider gør, at hvis hun ikke spiser så meget til et måltid, så går der ikke så længe, før hun tilbydes mad igen. Derfor kan I tage det lidt mere stille og roligt, når der nogle gange ikke glider ret meget mad ned :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke - og fortsat god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor









