Svar: Mælk, 10 måneder?
Hej med dig
Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at I kunne bruge mit sidste svar og hvor godt, at det går så fint med at sove på eget værelse! Det lyder også som om, at det er gået rigtig godt med hverdagen, selvom mor nu er tilbage på arbejde - så godt! :)
Du bør bruge MME i grød og mos - morgen og aften - med mindre du giver hende færdige grødprodukter, som indeholder mme fra producenten. Det er vigtigt, at hendes energibehov sikres ekstra med mme og fedtstof, når du giver hende hjemmelavet mad. Samtidig er det vigtigt, at du holder mængden af komælk og surmælksprodukter af komælk nede...
Hun må godt få komælk. I 9-12 måneders alderen er det helt fint, at du f.eks. giver hende lidt yoghurt med 3.5% fedtindhold, som du beskriver, at hun får. Men hun bør ikke få mere end 100 ml. Det anbefales, at man starter med 50 ml og øger dette gradvist til max 100 ml frem mod 1 års alderen.
Sødmælk kan også indgå i madlavningen, så hun på den måde kan spise mere og mere med af familiemaden, få lidt sovs, lasagne osv. som naturligt indeholder komælk - men igen bør der ikke gives mere end 100 ml, så længe hun er under et år.
Det vil være meget fint med 2 amninger dagligt i 10-12 måneders alderen og som jeg læser din ...
... dagsplan, så ammes hun ofte om eftermiddagen og igen når hun puttes om aftenen. Det lyder super fint og til at dække hendes behov for brystet - og det er helt okay, at hun selv styrer varigheden af amning. Så nogle gange dier hun i længere tid, andre gange er det bare trygt og dejligt at blive ammet - rigtig fint netop om eftermiddagen, når I har været adskilt i løbet af dagen. Så det må du gerne holde fast i.
Hvis hun begynder at springe eftermiddagsamningen over, så er det naturligvis også helt okay. Du skal ikke begynde at vække hende sen aften eller amme hende om natten. Så er det fint, at hun ammes før hun puttes, men derudover nu kan sove igennem uden brystet. Det er guld værd for jer begge to, og det er der ingen grund til at ødelægge:)
Så alt i alt lyder det hele rigtig godt, og du skal endelig ikke ændre de gode rutiner, som I har fået skabt :) Det vil dog være rigtig godt, at du bruger MME i hendes grød og mos - altså i den mad, som du laver udelukkende til hende. Og i familiemaden må du gerne bruge sødmælk - og så naturligt amme hende to gange dagligt, som du gør lige nu :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Fortsat god appetit - og fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







