Svar: 2,5 årig vil ikke have tøj på

---

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Der er ingen tvivl om, at I har ramt selvstændighedsalderen hos jer, det er det du mærker, og selvom det er hårdt, så er det en naturlig og vigtig del af din drengs udvikling. Han er rigtig godt igang med at finde ud af, hvem han selv er, hvad han vil og ikke vil - og han siger naturligt nej til mange ting. Nej til at skulle ud af døren, nej til at sidde med ved bordet, nej til mad, nej til at få skiftet ble, nej til at få børstet tænder - og f.eks. nej til at skulle have tøj på.

Han siger ikke nej, fordi han har et ønske om at være imod dig, eller har et mål om at ville modarbejde dig eller irritere dig. Han siger nej, fordi han naturligt viser mere og mere egen vilje, og fordi han er rigtig godt igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer. Han øver sig i at finde ud af, hvad det han gør, gør ved andre.

Børn kan sige nej på mange måder, og man taler f.eks. om "et kropsligt nej", "et bestemt nej", "et prøvende nej", "et afmægtigt nej", "et legende nej", og når din dreng f.eks. løber væk fra dig, griner og vil have, at du løber efter, så er der netop tale om et legende nej. Her vil det ofte hjælpe, at du fanger ham, giver ham en kildetur, kysser ham ekstra meget og giver ham ekstra nærhed og tæt kontakt - og derefter vil han sandsynligvis være mere parat til så at få tøj på :)

Netop fordi han begynder at have mere egen vilje og gerne vil styre tingene mere selv, gerne vil have mere medbestemmelse, så er det vigtigt, at du inddrager ham, når han skal have tøj på. Du er nødt til at hjælpe ham med tøjet, du kan ikke regne med, at han selv kan det, det skal han lære med din guidning og støtte. Og i første omgang er det vigtigt, at du fjerner legetøjet, så I koncentrerer jeg om påklædning og ikke om at lege imens. Det er svært for ham at finde ud af, hvad der skal ske, hvis han kan lege imens han bliver bedt om at tage tøj på, det er for meget at koncentrere sig om.

Det er også vigtigt, at du ikke spørger ham "vil du have tøj på nu?", for så vil han naturligt svare nej. Hvis det er tid til at få andet tøj på, så skal du tage ham i hånden og sige "kom, du skal lige have nattøjet af" eller lignende, og så går I sammen på værelset, hvor det skal ske :)

Vælg tøj, som er let for ham at tage på. Det vil sige ...

---

---

... bluser uden knapper, men som blot skal tages over hovedet eller en cardigan, hvor armene blot skal igennem - fremfor f.eks. skjorter, der skal knappes.

Vælg bukser med elastik i taljen. Det er betydeligt lettere at komme i et par bukser, som blot skal trækkes op om numsen og hvor der ikke er fast linning, knapper, lynlås osv. Jo lettere det er for ham at tage tøjet på, jo større succesoplevelse han har med det, jo sjovere vil det være for ham og jo større sandsynlighed er der for at han prøver og ikke giver op efter 2 sekunder og sige, at han ikke kan.

Læg tøjet på gulvet sådan, at han kan se, hvad der er op og ned, så du hjælper ham med at vende det rigtigt fra starten - og så skal du guide ham. Bed ham om f.eks. om at tage blusen over hovedet (eller hjælp ham med det) og sig så "først den ene arm", "så den anden arm", og nå han skal have bukser på, så bed ham sætte sig på gulvet og så guider du igen "først det ene ben, så det andet ben", "op at stå", "bukserne op". Naturligvis kan du hjælpe undervejs, men lad ham selv forsøge sig så meget som muligt og som han virker til at have lyst til.

---

---

Det er vigtigt, at du ikke retter på ham eller kritiserer det han gør. Han skal have en følelse af, at det her kan han godt finde ud af og at det faktisk er ret sjovt.

Giv ham tid og undgå at stresse, for det tager naturligt tid at forsøge selv, og det er vigtigt, at du med dit kropssprog og dine ord signalerer, at I har tid til at han øver sig og forsøger :) Han bruger dig som et spejl, så hvis shan oplever at du er tålmodig og rolig, så vil han også selv blive mere tålmodig...

Du kan med fordel også forsøge dig med lidt sjov og ballade - og omvendt psykologi - hvis han bare er rigtig svær at få igang. Du kan f.eks. gøre forkert og sætte bukserne på hovedet eller skoene på hænderne og slå ud med armene og sige "nej, altså jeg kan slet ikke finde ud af det, øv, kan du hjælpe mig?". Sandsynligheden for at han gerne vil vise dig hvordan er stor - og på den måde bliver det pludselig ham, som tager initiativ og forsøger...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre. Derudover vil jeg anbefale dig meget min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn". I den kan du læse mange flere råd og også finde råd til, når børn f.eks. siger nej til at få tøj på :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---