Svar: Døgnrytme 8 mdr. - hvad gør vi forkert?
Kære Amalie
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter og alle dine tanker, jeg vil naturligvis gerne give lidt tanker retur :)
Der er, som jeg læser dit brev, flere ting som spiller ind hos jer. For det første er jeres datter rigtig godt igang motorisk. Hun kravler, rejser sig ved ting og bevæger sig mere og mere ud i verden på egen hånd, ligger ikke længere stille - og jeres datter er aldersmæssigt i separationsfasen.
Den store motorisk uro ses både nat og dag og hun øver sig motorisk - også når hun sover. Hun får sig lagt i stillinger, som hun ikke selv mestrer at komme væk fra. Hun kan f.eks. ligge og kaste hovedet fra side til side, sparke med benene, slå ud med armene, ligesom hun kan lægge sig op på alle fire, hvor hun ligger og rokker frem og tilbage imens hun græder frustreret. Hun har brug for jeres hjælp til at blive lagt ned i sengen, få dynen på, som hun har sparket af osv.
Og så har hun også en stor mental uro. Det at hun nu bevæger sig mere omkring gør, at hun får ekstra mange stimuli og dermed mere at bearbejde og alle dagens oplevelser, skal bearbejdes, når hun sover. Det betyder, at hendes drømmeaktivitet er ekstra stor nu, og at hun derfor både kan græde, småklynke, grine og pludre i søvne.
Hun er stadig så lille, at hun ikke ved, hvor du er, når hun ikke kan se dig og hun har brug for både at mærke dig og se dig, for at vide at hun ikke er forladt, ikke er alene. Det viser hun om dagen, hvor hun kan blive dybt ulykkelig, hvis du går fra hende - f.eks. går i køkkenet og lader hende være alene i stuen, eller du går på toilettet uden at tage hende med. Og hun viser det også om aftenen, når hun skal sove, hvor hun godt kan klynge sig ekstra, græder, hvis I forsøger at gå - eller efter at have sovet kortvarigt pludselig vågner op, græder eller vågner med et skrig, fordi hun oplever, at du er væk.
Denne separationsangst kan hos jer derudover godt blive forstærket af, at du ammer så meget, som du gør, og at amning indgår som en fast del af hendes putteritual. Det at jeres datter har lært at sove tæt med mor, i mors favn og med mors bryst i munden gør, at hun nu har rigtig svært ved at sove alene, svært ved at sove på afstand af dig. Det gør det svært at sove i barnevogn, og det gør det også svært at sove om aftenen og om natten.
Jeres datter har et søvnassociationsproblem, som handler om, at hun er afhængig af bryst og favn for at sove. Og med den alder hun har, så begynder det at blive uhensigtsmæssigt, at hun kun kan falde i søvn på denne måde - og det er det du mærker nu...
Jeg forstår godt bevæggrundende for at friamme og dit ønske om at lade din datter selv styre sit behov. Jeg forstår også behovet for at samsove og den nærhed og tryghed, som det giver jer. Og du behøver bestemt ikke stoppe med at amme, ligesom I også kan sove sammen, hvis sengen er bred nok og jeres datter har sin egen ...
... dyne osv. Men så længe hun falder i søvn i jeres favn, eller med mors bryst i munden, så vil hun naturligt søge dette igen og igen, når hun vågner om natten - og det vil være med til at afbryde hendes (og jeres) søvn mere og mere - og I har alle tre behov for sammenhængende søvn. Derfor er du nødt til at overveje, hvad du ønsker fremadrettet og overveje, hvordan og hvilke søvnassociationer, du nu kan indføre :)
Og den tredje udfordring hos jer handler om hendes børneeksem. Børneeksem klør rigtig meget, derfor sover børn med børneeksem ofte rigtig dårligt og meget uroligt. Børn med børneksem er derfor ofte også mere trætte og pjevsede, når eksemen er i udbrud. De sover uroligt, og huden føles varm og klør, og det svier også ind imellem. Især hvis jeres datter får et bad om aftenen og kort efter puttes under en dyne, det kan få eksemen til at blusse op, og gøre det ekstra svært at finde ro og sove godt.
I skal derfor være opmærksomme på, hvornår I giver hende bad i forhold til putning og puttetidspukt, ligesom det er super godt, at I smører med creme og hjælper hende med så god en hudpleje som muligt. Selvom børneeksem godt kan give urolig søvn og godt kan spille ind hos jer, så tænker jeg umiddelbart, at det hos jer handler mere om alder, udvikling og separationsfase - og ikke mindst - at jeres datter er afhængig af bryst, når hun skal sove.
Ernæringsmæssigt, har hun brug for 3 amninger i døgnet nu, hvor hun bliver 8 måneder - og jeg vil anbefale, at disse amninger ligger før middagslur, aften og sen aften. Det vil dække hendes behov for mælk, og vil give bedre plads i maven til mere rigtig mad. Du fortæller, at hun er faldet to vækstkurver og ikke vokser nok - og det er vigtigt, at du holder mængden af mælk på et niveau, som gør at hun spiser tilstrækkeligt med anden mad og får de næringsstoffer, som anden mad netop giver hende. Selvom modermælk er godt, så bør det ikke fylder så stor en del af hendes indtag, som er tilfældet hos jer - og det går ud over hendes vækst og hendes søvn....
Der skal altså ske lidt ændringer hos jer, og i takt med at du fjerner amningen før formiddagsluren, så vil hun her lære at sove uden brystet. Og når du putter hende til middagslur og om aftenen, så er det fint, at du stadig ammer hende, men samtidig vigtigt, at du arbejder på at trække brystet til dig, før hun sover helt, så hun nu begynder at finde ud af, at hun godt kan sove uden brystet i munden. På den måde adskilles bryst og søvn mere og mere, hun vænnes til nye søvnassociationer gradvist, hendes indtag af rigtig mad bliver større og hendes søvn gradvist også bedre.
Jeg håber, at du kan bruge dise tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Læs også meget gerne "Helens bog om børn og søvn", som netop er udkommet i en ny revideret udgave. Du kan i den læse meget mere om f.eks. at lære at sove uden bryst om natten og søvnassociationer.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder







