Annonce

Annonce

Brev:

Får min baby nok mad?


19. december 2020

Alder:
6 mdr.

Får min baby nok mad?

Hej Helen

Tak for dit svar på mit tidligere brev om søvn - dejligt der er en, der vil sætte sig ind i ens udfordring og på bedste vis give råd.

Som jeg også fik nævnt i brevet om søvn, så er jeg lidt bekymret for, at min datter ikke vil spise. I brevet om søvn skrev du, at jeg ikke skulle tilbyde hende bryst om morgenen, og det giver god mening, så det har hun ikke fået siden. Det har dog ikke hjulpet på appetitten til morgenmaden. Bortset fra amningen om morgenen, har nedenstående været implementeret de sidste fjorten dage, hvor hun før det kun fik to måltider om dagen plus frugtmos, siden hun var ca 4,5 måneder. Hun er nu lidt over 6,5 måned.

Hun får;
- Havregrød til morgenmad, tilbudt frugtmos og agurk at gumle på, og ammes inden formiddagslur.
- Øllebrød til middag med agurk i hånden, og ammes inden middagslur - bør øllebrøden erstattes af grøntsagsmos med kød/fisk?
- Frugtmos i form af sveske, banan eller æble til eftermiddag.
- Grøntsagsmos til aftensmad i form af kartoffelbase blandet med enten gulerod, ærter, broccoli, persillerod, jordskokker og med kød/fisk smuldret i, og agurk, appelsin eller lign at gumle på.
- Ammes til nat, og to gange i løbet af natten.

Hun får vand af kop til alt maden. Jeg blander mos og grød med Arlas økologiske MME og smør - er det egentlig ok, at jeg fryser mos ned med MME i (jeg putter færdigblandet MME i mosen, når den er afkølet, smider det i fryseren, og tør det op i mikroovnen, hvorefter jeg blander smør i)? Jeg vælger at putte MME i inden frysning, da jeg ellers ender med at smide alt for meget MME ud, hvis jeg skal åbne en karton hver anden dag, og pulverblandninger når vi ikke at få brugt, før de er for gamle.

Den store udfordring er, at min datter stort set ikke spiser noget til nogen måltider. Hun spiser heller ikke ligeså meget ved amning, som hun gjorde før hen (jeg kan tydeligt mærke, at jeg ikke producerer ligeså meget mælk). Hun spiser kun godt, når hun bliver ammet, inden hun puttes til aften. De sidste par nætter har jeg faktisk ikke lykkes med at amme hende fra det ene bryst - uanset hvor længe hun sutter, så kommer der ikke noget. Til sidst vågner hun så meget op, at hun ikke er til at få til ro igen. Tilbyder hende her det andet bryst, men der er bestemt heller ikke ...


Annonce

... særlig meget mere, når hun også tidligere på natten har fået her fra. Jeg overvejer at tilbyde hende en flaske om natten i stedet, tror dog ikke det vil lykkes, da hun aldrig har villet tage flaske, men kan jeg risikere, at det forringer min mælkeproduktion endnu mere?

De sidste tre dage har vi prøvet at veje hendes mad for at se præcis, hvor meget hun spiser. Første dag var det 25g, 50g og 60g til de tre måltider. Anden dag var det 38g, 53g og 48g. Tredje dag var det 35g, 25g og 20g. Frugtmosen, som hun bliver tilbudt formiddag og eftermiddag, tager hun i øjeblikket også kun nogle skefulde af.

Når jeg forsøger at give hende mad, så bliver hun for det meste sur med det samme, når jeg tilbyder hende skeen. Nogle gange kan hun virke glad til at starte med og tage nogle skefulde, men hun bliver hurtigt sur og vil ikke have mere. Jeg forsøger at gøre det hyggeligt, og hvis hun virker interesseret, så kører jeg på :)

Nogle gange sidder jeg med legetøj for at distrahere hende, og ellers lader jeg hende sidde med en agurk samtidig med eller lidt før maden. Har også prøvet med frugtmos på alle måltider, i håb om, at det søde ville gøre, at hun ville spise, men hun spiser ikke mere af den grund. Har prøvet både at sidde med hende på skødet og i højstol, men giver samme resultat - hun bliver utilfreds enten med det samme eller efter kort tid. Hun har aldrig spyttet maden ud, men hendes mund er bare lukket.

Hun har spist mere og bedre end ovenstående, men det er noget tid siden efterhånden. Hun spiste der med mere entusiasme og glæde, men det har aldrig været særlig store portioner.

Hun kommer ikke af med særlig meget afføring, nogle dage bare en ærts størrelse, og det kan være helt tørt. Hun kæmper en del for at få det ud, og jeg er derfor også nervøs for at blive ved med at fylde mad i hende, hvis hun er lidt forstoppet.

Hun virker meget træt i øjeblikket, kan det hænge sammen med den manglende mad (vi er som sagt også i gang med at forbedre putning aften og nat, så hun mangler måske også lidt timers søvn de dage her)?

Hun er en lidt lille pige på ca 6,3 kg., men hendes vægt virker ikke til at være faldende.

Skal jeg være nervøs for, at hun ikke rigtig spiser noget? Er der noget ekstra, jeg kan/skal gøre?

Mange hilsner herfra

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce