Brev:
Søvn og vaner hos søn på 10 måneder

Kære Helen
Jeg har brug for råd og vejledning vedrørende vores søn på 10 måneder. Vi (jeg) er ved at være meget træt og frustreret over hans spisevaner og sovevaner til natten, da vi har været lidt udfordret.
Vores dag forløber lige nu sådan her:
7-7:30 = vågner op
7:30-8 = morgenmad, havregrød og vand af kop (her spiser han max en halv portion (1/2 dl), men oftest kun et par skefulde).
8:30-9 = aflevering af storebror i vuggestue
9:15-9:30 = formiddagslur i barnevogn hvor han gerne tager +1,5 time (nogle gange 2 timer). Har prøvet at give bolle eller frugtmos inden. Gider han ikke rigtig. Han er meget træt her.
11:30-12 = frokost som består af rester fra aftensmad, kødboller af forskellig art, pasta, rugbrødshapsere, grødvafler mv. og vand af kop. her spiser han lidt bedre. Skemad er udelukket, det vil han slet ikke og han vil helst selv, men det er ikke særlig meget han får ned medmindre at jeg laver få specifikke ting som jeg ved han kan lide fx kødboller/frikadeller. Grøntsager gider han ikke medmindre at det er agurk, tomat eller majs.
13:30 = ammes og puttes til middagslur i barnevogn, som normalt er ml. 1 time og 15 min til 2 timer.
15-15:30 = storebror hentes og han får eftermiddagsmad i form af en bolle i hapsere, frugt, vafler, bananpandekager eller lignede, hertil vand af kop.
Hele dagen går egentlig fint og han sover fint i sin barnevogn. Det er først omkring kl 17 at vi får balladen. Men ligenu gør vi således at kl:
17:30 = aftensmad, hvor han spiser det samme som os - her er det meget varierende hvor meget han spiser. Hvis vi får gryderet m ris, boller i karry eller lign. spiser han meget (her må jeg gerne give med ske) og ellers ikke så meget. Mos i alle afskygninger gider han ikke. Er afprøvet.
Herefter leg med storebror/far/mor, karbad eller lignende. Har også prøvet at give lidt aftengrød, grødposer, banan mv. for at se om det kunne mætte lidt mere, han grød spiser han slet ikke og grødposer spiser han lidt af.
19/19:30 = nattøj på, børste tænder, ammes og puttes til nat.
Problemet er at han allerede kl 17:30-18 begynder at pylre lidt, gnide øjne og virke meget træt. Vi har prøvet at give ham en eftermiddagslur ved 17/17:30 tiden i nogle dage med det resultat at han er mega svær at få til at sove om aftenen ved 20:30/21 tiden når han atter gnider øjne og virker træt. Det foregår med meget gråd og skrigeri hvis jeg putter ham i hans seng. Her ammer jeg, synger for jam og lægger ham på siden i sengen eller svøber ham. Men han græder så snart han lægges. Vi har prøvet med op/ned, så hver gang han græder - tager jeg ham op, trøster og putter igen når han er rolig. Han vender rundt, rejser sig og står med strakte arme og græder. Her kan vi blive ved i 1,5-2 timer. Når han endelig sover vågner han tit efter 30 min eller også når jeg går i seng og derefter mange gange om natten indtil kl 07.
Vi har også prøvet at strække ham med forskellige aktiviteter, så han puttes til nat kl 19-19:30. Når han puttes her falder han i søvn nærmest med det ...
... samme under amningen. Han lægges i sin seng og sover 30 min. og vågner herefter op og græder. Han er meget træt! Og jeg kan bruge alt ml. 30-60 min. på at få ham til at sove igen medmindre jeg ammer ham. Ammer jeg ham sover han igen. Uden amning og Hver gang jeg ligger ham i hans seng går der 5 sek, så er han vendt rundt på alle fire, rejser sig op og står med strakte arme op mod mig og græder. Tager ham op, trøster og putter igen når han er rolig. Samme resultat med at han vender rundt, rejser sig og græder meget. Sådan kan vi fortsætte i +1,5time indtil han er så træt at han falder i søvn. Når han endelig falder i søvn, vågner han altid når jeg går i seng hvor jeg oftest han få ham til at sove videre ved at tage ham op og vugge ham lidt i armene og så bed i sengen igen med en tung hånd på ham. Men Derefter vågner han flere gange i løbet af natten.
Han vågner stortset altid efter 30 min grædende! Jeg har prøvet at strække tiden mellem amningerne for kan se, at de nætter hvor jeg ammer meget har han absolut ingen appetit til morgenmad - så max to amninger fra 19-07 (senest kl 4). Men hvis jeg strækker tiden ml. amningen og han vågner op hver 2 time ca, så har vi haft 3-4 uger nu hvor han vågner helt op (dog stadig træt) omkring kl 1-2 og sover først igen kl 4:30. Jeg kan ikke lade ham møve rundt i vores seng, for så græder han. Jeg kan heller ikke bare lade ham kravle rundt i hans tremmeseng for så græder han også og vil op. Når han er i mine arme og vugges blidt ligger han hovedet ind mod mig og virker meget træt. Lægges han fra mig, græder han igen.
Han bruger hverken sut eller tager flaske. Prøver med en nusseklud, men virker heller ikke synderlig interesseret i denne. I en lang periode har han blevet meget ked af det når han skiftes, får tøj på og når han skal lægges i barnevognen. Han gider slet ikke sidde i den, hvis vi skal gå en tur. Ej heller i klapvognen. Til dagligt gider han heller ikke sidde på numsen, men sidder i W stilling. Han kravler på liv og løs. Stiller sig opad ting og går sidelæns ad alle møbler. Han starter først i vuggestue til februar hvor han er 12,5 mdr grundet de ikke havde plads før.
Mine spørgsmål til dig er:
- hvornår og hvordan ved jeg at han er klar til at gå ned på 2 lure?
- Skal jeg putte ham til 3 lur ved 17-17:30 tiden eller strække ham og putte tidligere ?
- Hvad kan jeg gøre i puttesituationen til nat når han bliver så ked i sin egen seng?
- Er op/ned metoden den rette måde her, og skal jeg gøre det hver gang han vågner?
- Hvad tænker du med amningen om natten? Jeg ammer alt ml 2-6 gange (oftest ikke 6 gange, men hvis han er helt umuligt og jeg er møgtræt, så får han ekstra amning)
- Kan du hjælpe mig med hvordan jeg skal gribe aftenen/natten an?
Jeg håber at du kan hjælpe mig med lidt vejledning for jeg er virkelig ved at være træt og udkørt af søvnløse nætter. Jeg ved simpelthen ikke hvor og hvordan jeg starte eller gøre. For synes det er ligegyldigt hvad jeg prøver, så er det samme udfald. Gråd og skrigeri samt mange opvågninger :(
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







