Svar: Håndtering af fortvivlelsesanfald og mareridt

---

Kære O´s forældre

Tak for jeres brev og meget fine beskrivelse af jeres lille dreng og de reaktioner, som I oplever hos ham - og velkommen til, jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer:)

Det er, som I har læst, helt naturligt, at jeres dreng får anfald af fortvivlelse - især når han mærker, at I vil noget andet end ham, så bliver han rigtigt ked af det og verden bryder sammen for ham. Og her er det rigtig godt, at I sidder hos ham, holder jer i nærheden, sætter ord på, anerkender hans følelser osv. Det lyder meget fint, og det lyder også som om, at I fornemmer, at han ofte falder til ro efter lidt tid netop fordi I er der for ham, lytter til ham, rummer ham.

I nævner, at I f.eks. siger "Jeg tror, du bliver så ked af det/vred, fordi (...)". Og sådan kan I sagtens sige, men nogle gange kan det dog være en god idé ikke at sige for lange sætninger og ikke sige ting, som afkræver et ja eller et nej fra hans side, men blot sige det ganske kort f.eks. "øv, de dumme sko", hvis det f.eks. er skoene som driller ham. På sigt vil han måske af sig selv sige "dum bu" (dumme sko) og så kan I anerkende dette og bekræfte, at I forstår ham "ja, skoene driller, øv".

For meget snak, eller for meget som han skal forholde sig til, kan godt forstærke hans frustration og fortvivlelse og nogle gange trække tingene ud. Og det kan også ske om natten, når han vågner og pludselig begynder at rende rundt, vil have fars bukser på, en trøje osv. Jeg har intet imod, hvis han gerne vil sove med fars bukser, en trøje eller andet på, det er kun fint, hvis han kan have glæde af noget, som giver ham tryghed og giver alle rolige nætter. Måske skal I overveje om far har en aflagt t-shirt eller lignende, som jeres dreng fremadrettet kan få og bruge som putteklud.

Det lyder dog for mig som om, at der er tale om lidt overspringshandlinger, når jeres dreng vågner. Det er ikke, fordi han egentlig har brug for andet tøj, det handler mere om, at han har brug for et eller andet, som ændrer situationen og forlænger tiden før han atter puttes, som på en eller anden måde hjælper ham videre - og det er hos jer så blevet tøjet. Som sagt kan en aflagt t-shirt af fars måske være en idé og det som han fremadrettet puttes med - ikke kun om natten, men også om aftenen og om dagen. Den må meget gerne følge med i vuggestuen og være en del af hans putteritual der, samtidig med at den måske også vil være et godt bindeled mellem hjem og vuggestue, som det lyder som om, at han egentlig har behov for.

Jeg tænker, at jeres dreng generelt har svært ved at skifte situation - og det har han også om natten, når han vågner af en drøm, er lidt forvirret og ikke rigtig kan skelne mellem drøm og virkelighed, og derfor løber rundt og ikke rigtig kan finde ud af hvad han skal gøre af sig selv eller hvad der kan ske. Og at det her vil hjælpe ham, hvis I forsøger at holde fast i det som skal ske - komme tilbage i sengen igen og putte igen, gerne tæt med jer, da det kan give lidt ro og gerne med sin putteklud eller lignende. Men prøv om I kan aftale med hinanden, hvor meget I render rundt om natten og hvor meget I blot skal signalere ro og "det er sådan, det er nu", så han kan spejle sig i det. Det lyder som om, at I generelt er meget rolige mennesker og jeres dreng har stor glæde af at spejle sig i den ro, som I begge signalerer :)

Der er nogle ting i jeres beskrivelse, som springer mig lidt i øjnene, når jeg læser jeres brev: I fortæller blandt andet, at jeres dreng ikke bryder sig om at blive holdt tæt og helst ikke krammer eller sidder på skødet, med mindre det er ham selv som kommer og han selv søger kontakten. Han har generelt svært ved at sidde stille, han åbner døre, kravler op på reoler osv. Og nogle gange er han udadreagerende overfor andre børn... en forklaring på disse ting kan hænge sammen med sanseintegrationsproblemer, som vi ikke ved, om jeres dreng har. Det kan vise sig lidt forskelligt hos børn og jeg vil gerne prøve at beskrive det lidt.

Vores hjerne modtager hele tiden sanseindtryk, som skal bearbejdes. Sanseindtryk er f.eks. lyde, smage, dufte, berøring, synsindtryk - alle de indtryk vi modtager skal sorteres i ...

---

---

... vores hjerne og bearbejdes. Og nogle børn har et lidt "umodent sanseapparat", som gør, at de kan have svært ved at bearbejde og håndtere alle de sanser eller indtryk, som de møder. Og når de ikke kan sortere i deres indtryk, så bliver de forstyrret af dem.

Nogle børn bliver påvirket af tøjmærker, hvis tøjet strammer eller hvis strømperne f.eks. er våde. Nogle børn protesterer højlydt, når man rør dem f.eks. når de skal have børstet hår, skal i bad og vandstrålerne rammer kroppen, eller de kan tydeligt ikke lide, hvis man kærtegner dem, de oplever kærtegn, kys osv. som direkte ubehageligt, hvor de meget bedre kan lide lidt voldsommere berøring, som når man f.eks. tumler omkring.

Nogle børn har det også svært med mad og konsistensen af mad eller måske temperaturen maden har. Andre har det rigtig svært med støj, atter andre reagerer på forskellige lugte - det kan både være duften af parfume eller duften af stegefedt eller duften af blomster, som man går forbi...

Der findes ergoterapeuter og fysioterapeuter, der har specialiseret sig i at hjælpe børn med sanseintegrationsproblemer. Behandlingen består af forskellige lege og udfordringer, børsteøvelser og lignende, og de fleste børn synes faktisk, at det er rigtig sjovt, selvom det jo også er hårdt, fordi barnet bliver udfordret på nogle områder, som barnet synes er svære.

Og når dette er sagt, så kan det I fortæller også bare være helt naturligt for en dreng på 22 måneder. Han er jo ikke ret gammel og er naturligt igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer - og det skal han hjælpes med, han skal guides, støttes og forklares - også i samværet med andre børn. Det er helt naturligt, hvis han skubber til de andre, eller ikke kan finde ud af at spørge, om han må være med i en leg, ligesom det er helt naturligt, at han har lyst til at klatre op og ikke bare sidder stille. Han vil have en indre udforskningstrang, en lyst til at undersøge, og det er vigtigt at lade ham undersøge :)

---

---

Derfor er jeg ked af at læse, at man i vuggestuen giver ham timeouts, og at han får så mange nej´er i løbet af en dag, at han hjemme faktisk går rundt og siger nej, nej, nej mange gange :( Det lyder altså ikke ret godt! Og det burde være muligt at støtte ham på en langt mere pædagogisk måde...

Med den alder jeres dreng har nu, så skal I begynde at inddrage ham i forskellige hverdagsting - f.eks. i påklædningen. Det vil være rigtig godt, hvis I kan guide ham i hvordan han selv kan tage tøj af og på, så det ikke altid er jer der gør det. Det vil også kunne nedsætte antallet af fortvivlelsesanfald, hvis I hjælper ham på denne måde, samtidig med at I vil anderkende hans spirende selvstændighed og lyst til at gøre flere og flere ting selv.

Det er helt naturligt, at han med den alder han har nu, gør ting, som han godt ved at han ikke må - f.eks. kravler op på reolen eller måske tømmer din taske, når du ikke er der... Han gør ikke disse ting fordi han er udspekuleret eller med vilje forsøger at være ulydig, han gør det, fordi han ikke er ældre end han er, og det er meget vigtigt, at han ikke bliver skældt ud eller sendt væk - som timeout jo er.

Han skal være med til at dække bord, når I skal spise om aftnen. Han skal være med til at tømme opvaskemaskinen, hvis I har en sådan. Han skal være med til at vaske sig selv, selv kravle op i babybadekarret, selv sætte sig i sin høje stol, selv finde sine sko, når I skal ud at gå osv. Han skal bruge sin energi og sin lyst til at bevæge sig på noget som I gerne vil og noget, som alligvel skal ske - så i stedet for at han får skæld ud over at "kravle rundt på reolen", så skal hans lyst til at bevæge sig og bruge sig selv anerkendes og støttes i noget, som han gerne må :)

Måske vil det være en idé med en løbecykel eller scooter i julegave, som kan give ham mulighed for at bruge kroppen på en ny måde og samtidig styrke hans selvtillid. Et kaffestel, et legekøkken eller lignende vil også være rigtig gode idéer til jul, eller når han fylder 2 år. En stor bold, som han og I kan øve at sparke til... En gynge er også ofte rigtig sjov.

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---