Svar: 1 år og søvnudfordret
Kære trætte forældre :)
Tak for jeres brev og dejligt at høre, at det går betydeligt bedre med søvnen om dagen og også går noget bedre med spisningen - det er dejligt og så langt så godt!
Dagsplanen ser meget fin og alderssvarende ud. Og der er ikke umiddelbart noget i dagsplanen, som skulle indikere, at lillepigen har brug for ekstra amning om natten. Ernæringsmæssigt burde hun være dækket ind, hvis hun spiser og drikker, som du beskriver - men det er klart, at hvis hun ikke ammes om natten, så vil hun måske spise lidt mere, hvorfor det også vil være godt, hvis du kan holde igen med mælken om natten, så I kan få den vane vendt :)
Når hun søger dig og generelt virker ekstra brystsøgende, så tænker jeg, at det hænger sammen med, at det har været og stadig er lidt turbulent for hende med den nye hverdag. Både den dårlige dagpleje start og nu pasning af jer på skift med bedsteforældre osv. Det lyder som om, at I har fundet en rigtig god løsning midlertidigt, og det her været det helt rigtige valg med ny institution fra 1. januar - men hverdagen har ændret sig meget, og det lyder som om, at det måske er lidt for uvant og dermed utrygt for jeres datter, så derfor søger hun mor og brystet så meget, som hun gør - det er jo det mest trygge hun kender.
Da hun også får flaske, så kan I godt overveje, om far igen skal forsøge at tilbyde hende en flaske sen aften i håb om, at hun derefter kan sove et længere søvnstræk, så mor ikke skal på allerede kl 02. Hvis far kunne give en flaske kl 23, så ville hun måske kunne sove bedre og mere sammenhængende derefter - og du ville kunne gå tidligt i seng og derfor også få lidt sammenhængende nattetimer. Kunne hun på den måde sove videre til kl 05, så kunne I sammen stå op, uden at du overhovedet behøvede amme hende om natten, det ville igen gøre, at hun så måske kunne spise mere om dagen og behovet for at søge brystet med sikkerhed ikke skyldtes behov for mælk...
Der er også den mulighed, at I forældre bytter, så du er den, som tager over om aftenen, og at du ammer hende sen aften, og at far så derefter tager over, så efter midnat får hun ikke længere mælk og vågner hun og virker tryghedssøgende, så er far der, og han kan stadig putte med hende, berolige osv. Hvis du er den, der ammer/giver mælk sen aften, vil hun måske ikke føle behov for at have dig så ...
... nær resten af natten, og det kan være lettere at trappe ud af amningen efter midnat...
Jeg er altså mest tilhænger af, at I forsøger at indføre et drømmemåltid omkring kl 23 - enten brystet eller flasken - og arbejder på, at hun efter midnat ikke får yderligere mælk og så evt. skiftes til at tage tjansen om natten, som I allerede gør.
Det kan også være et forsøg værd at indføre et godnatmåltid om aftenen, fordi det også kan mætte hende lidt ekstra til natten, en grød ligger godt i maven og kan i sig selv give lidt mere ro, og samtidig kan det også give jer lidt ro at vide, at når hun vågner, så er det ikke fordi hun er sulten, men måske mere behov for tryghed, vanen osv. Og det kan måske gøre det lettere for jer at trøste, berolige og betrygge.
Det vil sige, at en aftenrytme kunne se således ud:
17.30-18.00: Aftensmad,som nu - familiemad med kød, fisk, kartofler, grønt, pasta, ris, sovs.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov, får lidt babymassage mv.
Tilbydes en godnatgrød ca 19.15-19.30, vand eller mme af kop. Får derefter børstet tænder.
Flaske eller ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23: Drømmemåltid (amning eller flaske) og sover herefter uden mælk/bryst til næste morgen, hvor dagen så starter med morgengrød.
Stille og roligt skal drømmemåltidet naturligt også trappes ud, men jeg tænker, at det kan være en god idé at indføre fast i en periode fremfor at du ender med at amme hende mellem kl 02 og 05...
Derudover så kan man naturligvis overveje om det, at du ofte føler dig nødsaget til at vække hende fra lurene om dagen, kan være med til at gøre, at hun sover afbrudt om natten. Det lyder ikke umiddelbart sådan, og hun sover jo stadig gode lange lure om dagen, men du kan naturligvis godt overveje at se, om det kan gøre en forskel hos jer. Måske vil hun generelt sove bedre, hvis du lod hende sove.. Hendes lure behøver ikke være samme længde, det er helt okay, hvis hun sover en lang og en kortere lur. Det lyder rigtig fint med ca 3.5 times dagssøvn, men måske vil hun trives med at sove f.eks. 2 timer plus 1.5 time - og det kunne så stadig hænge sammen for jer og ville måske ændre på nætterne.. det kan være et forsøg værd :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









