Svar: Ammestop og fuldstændig ulykkeligt barn
Kære trætte mor
Tak for dit brev og alle dine tanker - jeg vil naturligvis gerne give dig lidt tanker med retur :)
Det er altid lettest at stoppe amning, når både mor og barn er enige om det, og det lyder ikke til at være tilfældet hos jer - og derfor er det svært :)
Det er super godt, at du ikke længere ammer om dagen, og jeres datter har ingen problemer med at blive puttet i dagpleje, når hun er der, og heller ikke svært ved det hjemme i weekenden. Hun kan altså sagtens falde i søvn uden brystet, og det er super.
Du fortæller, at du også oplever, at hun egentlig godt kan falde i søvn om aftenen, og du vurderer, at hun nok lettere vil kunne puttes uden bryst, end hun kan finde ud af at sove uden bryst om natten - og det tror jeg, at du har fuldstændig ret i. Det ændrer dog ikke på, at det er uhensigtsmæssigt for både dig og din datter, hvis hun igen og igen skal have brystet om natten for at kunne sove sammenhængende, så det skal I naturligvis have lavet om på :)
Der er ingen tvivl om, at jeres datter har lige så meget brug for sammenhængende søvn som du har (og som far har) og derfor er der ikke noget galt i at du nu vil lære hende at sove uden brystet om natten. Spørgsmålet er, hvordan hun lærer det bedst...
Du har naturligvis ret i, at det kan være svært for hende at finde ud af, at hun gerne må amme om aftenen, når hun puttes, men ikke om natten. Hun kender jo ikke klokken og forstår naturligt ikke, hvorfor der kan være forskel på om klokken er 19.30.20 eller 22, 23, 24, 01 ... Hun mærker bare, at det vil være dejligt med brystet for at finde ro, og så søger hun efter det og sover videre. Og derfor kan det nogle gange godt være nødvendigt, at man stopper helt med at amme, fordi det kan være lettere for hende at finde ud af, at nu er det helt slut. Det lyder dog umiddelbart ikke til at være nødvendigt hos jer, faktisk lyder det som om, at hun godt kunne have glæde af en enkelt amning stadig væk - og måske er løsningen hos jer derfor, at du fjerner amningen, når hun puttes til natten og så bibeholder amning kl 22 - men her putter hende tilbage i egen seng igen og ikke lægger dig og sover sammen med hende.
Jeg forestiller mig, at du har en stol på hendes værelse, hvor du kan sætte dig og amme hende sen aften, egentlig indføre de putterrutiner, som I har, når hun puttes om aftenen nu - men altså prioriterer amningen kl 22 fremfor når hun puttes. Og så skal hun tilbage i egen seng igen. For en del af hendes søgning mod brystet handler også om, at hun jo er blevet ...
... vant til at du tager hende ind i dobbeltsengen og lægger dig med hende der.
Da hun er vant til at blive ammet til putning om aftenen og derefter komme i egen seng, så vil dette være genkendeligt og trygt for hende - bare kl 22. Og jeg tænker, at det vil gøre det lettere for dig at putte hende tilbage i egen seng. Det er super med puttekluden, den skal du endelig bruge, så hun vænnes til, at den på sigt kan erstatte brystet og mor.
Hvis du lægger hendes ene amning kl 22, så er du også sikker på, at hun ikke vågner senere, fordi hun reelt er sulten og har behov for mælken, og så er det lettere for dig at holde igen med brystet. Du må også meget gerne give hende en godnatgrød om aftenen, så hun er fyldt lidt ekstra op i maven. En aftenrytme kunne se således ud:
Aften 18: Aftensmad, spiser som jer - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt massage osv.
Tilbydes en godnatgrød ca 19.30 og får derefter børstet tænder.
Puttes til natten med sin putteklud, godnatbamse osv. som nu, men altså her uden amning først...
Sen aften 22: Hun vågner, ammes på værelset og puttes tilbage i egen seng - og skal ikke længere ind til mor og far, men netop lære at forbinde egen seng med stedet, hvor hun sover hele natten.
Jeg tænker altså at amning kl 22 kan være med til at vænne hende til egen seng igen. Samtidig vil det så være rigtig godt, at du ikke ammer hende ydeligere om natten, når hun vågner. Det kan være nødvendigt, at du har en madras på gulvet i børneværelset, hvor du sover i en periode. Det kan gøre, at du med det samme kan reagere på hende, trøste og berolige, så hun ikke bliver så ked af det, at hun har brug for brystet igen for at finde ro.
Og hvis det ikke kan lade sig gøre at berolige uden brystet, så må du naturligvis amme hende. Der er ingen idé i at hun græder ulykkeligt i 1-1.5 time, det kan ingen af jer holde til. Men hver anden gang vil hun måske ikke behøve brystet og kan hjælpes videre og så bliver det hver tredje gang osv. Så tiden mellem amningerne forlænges gradvist. Samtidig med at du beroliger med dine hænder, kærtegn, putteklud, bamse osv. Så alt er som da hun blev puttet.
Det lyder for mig som om, at en "kold tyrker", hvor far tager over, eller hvor du selv lukker fuldstændig for mælkebaren ikke vil fungere for jer. Så jeg håber, at ovenstående tanker kan hjælpe jer videre :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











