Brev:
3 årig siger mig ikke klar!
Hej Helen
Så har vi brug for din hjælp igen.
Vores 3 årlige er begyndt at sige at han ikke er klar, når vi f.eks. skal spise, skifte ble, have nattøj på eller i seng. Ofte ting der forstyrrer lege eller som han ikke har lyst til.
Vi prøver at spørge ham hvad han mangler eller hvad der skal til før han bliver klar - men det ved han ikke. Vi gør alt hvad vi kan for at han kan nå at afslutte legen eller gøre nogle ting færdige, men det kan jo ikke altid lade sig gøre.
Nogle gange går det fint men andre gange slet ikke. Hvis vi presser lidt på for at “det er nu” går han ofte helt i baglås og bliver rigtig sur og ked af det og det er svært for os at komme videre. Han går sin vej eller vil ikke snakke med os.
Som jeg også tidligere har skrevet om, så har han ofte til vane at der skal ske en række ting, inden han kan komme videre.
Et eksempel er ved sengetid: tandbørstningen skal pludselig være i sofaen i stedet og hvis vi går med til det, så pjatter han i stedet for at gøre som aftalt. Når vi skal ind og ...
... sove (og synge og læse) skal han lige have noget at drikke. Lægge noget legetøj på plads. Så skal næsen pudses. Så skal papiret smides ud og en masse andre påfund.
Jeg er klar over at han er meget bevidst om at vi er ude i stuen (med lillebror) men jeg prøver at fortælle ham at vi ikke skal noget spændende, men blot gøre en masse klar til næste dag, rydde op, vaske tøj mm.
Når vi er igennem hans liste af ting (nogle dage flere end andre) så går putningen ofte fint og han falder i søvn. Nogle gange går det dog helt i kludder. Især hvis det er blevet for sent. Tiden kan godt skride for os, når han er rigtig svær at få i nattøj, børste tænder mm. Så bliver det en ond cirkel og putningen er noget rod. Ofte vågner han om natten og/eller meget tidligt.
Hvor meget skal han have lov til at bestemme? Vi vil bare så gerne have det til at gå lidt mere gnidningsfrit. Selvfølgelig vil der være konflikter, men hvis vi kunne gøre dem færre ville det være dejligt.
Og hvordan takler vi “mig ikke klar”?
Med venlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!