Annonce

Annonce

Svar: Mængde af mme og flaske til aften


26. oktober 2020

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Cecilie

Tak for dit brev, dejligt at høre, at I har kunne bruge mine tidligere svar :)

Jeres datters væskebehov og hvor meget mælk hun har brug for, afhænger helt af hendes vægt. Da hun er knap 7 måneder gammel skal hun have 110 ml pr kg hun vejer (det er hendes døgnbehov) - hvor størstedelen skal være mme via 4 flasker og resten skal være vand, der drikkes af kop. De fleste børn drikker mellem 150-200 ml af hver flaske - igen afhængig af hvor meget de vejer. Og nogle gange drikker de lidt mindre tidlig morgen og før middagslur og så lidt mere i flaskerne aften og sen aften, der er dog også børn, som drikker fire lige store flasker :)

Balancen mellem skemad, vand af kop og flaske findes bedst ved, at I forsøger at skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad, mad i hånden og vand, når hun vågner af en lur - og så tilbydes flaske før hun puttes til middagslur og til aften. Og formiddag og eftermiddag vil det som tidligere nævnt være rigtig godt, at hun nu ikke længere tilbydes flaske, men i stedet får et mellemmåltid og vand af kop. Det vil også betyde, at hun nu skal lære at sove uden flaske, når hun puttes til sin formiddagslur :)

Hvis hun ikke vil have enten aftenflaske eller drømmeflaske, så er det naturligvis sådan. I kan ikke tvinge hende til at tage flasken på dette tidspukt, hvis hun bare hellere vil sove, og så må I give hende flasken, når hun vågner op og selv søger den. Hvis hun "kun" får to flasker i løbet af aften/nat, så må hun stadig ...


Annonce

... tilbydes en ekstra flaske i løbet af dagen, så hendes mælkebehov bliver tilstrækkeligt dækket. Så kan det være bedre, at hun tilbydes en lille flaske eftermiddag og måske et mindre mellemmåltid her.

Balancen skabes også ved at holde mængden af skemad på et niveau, som giver plads til mælken. Det vil sige, at det kan være bedre at tilbyde hende 1 dl. grød eller mos og supplere med lidt mad i hånden, give vand af kop - og hun så efterfølgende tager imod sin flaske, før hun puttes til natten. End at give hende 2 dl. skemad, og hun så afviser flasken eller ikke drikker mælk nok :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Og ja, det kan godt være, at hun faktisk vil begynde at blive glad for flasken om aftenen, hvis hun om dagen ikke får den så hyppigt. så jeg synes det er et forsøg værd at se, om I ikke kan introducere en flaske aften og sen aften. Netop i takt med at børn begynder at spise mere og mere rigtig mad i løbet af dagen, så vil de naturligt ofte skulle dække en vis del af deres mælke-/væskebehov på ydertidspunkterne og rigtig mange børn har stor glæde af deres aften- og natflaske til de er 1 år. Det er ofte disse to flasker, som forsvinder sidst. Så ja, at trappe ud af flaskerne om dagen, give mellemmåltider i stedet og begynde at give hende 4 flasker fordelt over hele døgnet kan godt åbne muligheden for, at hun netop bliver glad for at få flaske på disse tidspunkter - det er i hvert fald et forsøg værd.

Jeg håber, at du kan bruge denne uddybning lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce