Svar: Døgn rytme 6 mdr. del II
Hej Marie
Tak for dit brev, det er super, at du skriver tilbage, og jeg vil meget gerne uddybe :)
Hvis din dreng ikke kan tage imod en flaske, så kan han i stedet tilbydes lidt mme af en kop midt på dagen. Evt. sammen med en banan eller lignende, som så kan fungere som erstatning for amningen her. Det tænker jeg, at de også vil kunne tilbyde i vuggestuen, og derudover må du så amme ham aften, sen aften og tidlig morgen og på den måde stadig sikre hans behov for mælk i 7 måneders alderen. Nogle børn foretrækker bare brystet, og det kan man jo ikke fortænke dem i :)
Hvor længe han kan være vågen afhænger naturligt af varigheden af hans lure og hvor meget søvn han samlet får... De fleste børn kan i 6 måneders alderen godt begynde at være vågne i 2.5 til 3-4 timer, før de skal puttes igen. Det vil sige, at hvis han f.eks. står op kl 06-06.30, så vil han sandsynligvis skulle puttes til første lur omkring kl 09, og hvis han står op fra sin middagslur omkring kl 16, så vil han skulle puttes til natten omkring kl 19.30-20.
Hvis han sover to korte lure af 45-60 minutter, så vil han dog ofte have behov for en 3. lur sidst på dagen - de fleste børn vil have svært ved at klare sig med kun to korte lure dagligt i 6 måneders alderen.. Ud fra de tider du gav mig, så lyder det dog som om, at din dreng ofte kun sover to korte lure og trives med dette, og derfor har jeg sendt en dagsplan med netop to lure... men hvis du oplever, at han virker træt og til at have brug for mere søvn, så vil jeg anbefale, at du forsøger at putte ham til en tidligere middagslur og giver ham en 3. lur sidst på dagen.
Det betyder, at en dagsplan så kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre, vågner af sig selv omkring kl 06-06.30...
Morgen 6.30-07: Havregrød, vand af kop.
Sen morgen/Formiddag 8.30-9: Tilbydes lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur - ca. kl 09, har han sovet til 6.30, kan han måske puttes lidt senere...
Frokost 11: Øllebrød eller grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur - tidspunktet afhænger af, hvornår han er stået op af sin formiddagslur. Det kan f.eks. godt være kl. 13-13.30. Det vil sige, at hvis han har sovet formiddagslur mellem kl 9-10, så vil det være passende at han puttes ca. 3 timer efter, at han er stået op. I vuggestuen kan han tilbydes lidt (lun) mme af en kop, evt. sammen med en banan.
Eftermiddag 15.30: Tilbydes lidt frugmos og frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til dagens 3. lur - sover han kun en time til middag, så vil han sandsynligvis have behov for en lur her, for ellers bliver eftermiddagen for lang for ham. Det vil sige, at hvis han allerede er stået op af sin middagslur kl 14-14.30, så vil han sandsynligvis have behov for at sove lidt igen omkring kl 16.30-17...
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere jeres mad, suppleres også her med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Ammes og puttes ...
... til natten ca. 19.30-20 - dog afhængig af, hvorvidt han har sovet 2 eller 3 lure dagligt, og hvad tid de ligger...
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og gerne fra begge bryster og sover herefter videre uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor han så ammes igen :)
Sover din dreng i stedet en længere middagslur på et par timer, så han f.eks. sover et par timer fra 13.30 til 15.30, så vil han naturligt bedre kunne holde sig vågen om eftermiddagen og bedre kunne springe den 3. lur over... Og måske vil han så skulle puttes omkring kl 19 i stedet...
Når det så er sagt, så er det jo meget firkantet at se på timer og minutter, og det vigtigste er, at du kikker på din dreng og forsøger at putte ham, når han virker træt og parat :)
Med hensyn til mad, så er det super fint, at du laver mad til ham selv og tager udgangspunkt i din mad. Det er billigere med hjemmelavet mad i hverdagen, og det er rigtig godt, at du lærer ham at spise det samme som dig.
Du kan med fordel lave grød af havregryn, det er billigt og mætter godt, og så er havregryn sundt. Du kan også med fordel lave øllebrød til ham, på den måde får du vænnet ham til rugbrødssmagen og du kan lave det af den type rugbrød som du selv spiser - dog helst uden for mange hele kerner. Det er sundt og billigt og let at gå til netop med grød.
Du kan med fordel lave lidt ekstra grøntsager om aftenen, som du moser, og så kan du bruge resten og give det til frokost næste dag. Du kan også lave retter til flere dage i træk, du kan sagtens lave dobbeltportion, så I spiser det samme to dage i træk. Du kan også fryse ned, så du på den måde variere lidt mellem dagene og samtidig ikke skal bruge hver aften på at lave mad til jer, men bare kan tage op fra fryseren og varme i gryden og servere :)
Hvis du vil fryse grøntsagsmos ned, så er det bedst at fryse den rene mos, og så kan du tilsætte fedtstof og mme til mosen, når du tør det op i gryde, og før du serverer.
Kød og fisk bør optøs i en skål i køleskabet. Optøning i en plastpose i koldt vand kan bruges, hvis det skal gå hurtigt. Optøning i varmt vand frarådes på grund
af stor bakterievækst. Du kan lave kød og fiskeboller, som du har liggende i fryseren og som du så tør op til din dreng. Du kan også sagtens bruge noget af de kød eller fisk, som du selv spiser om aftenen - hvis du f.eks. har lavet lidt laks i ovnen, så må han gerne få lidt af dette i sin grøntsagsmos.
Også frugt og bærmos kan du lave i større portioner og fryse ned. Det optøs også i gryden direkte fra fryser - på den måde bevares smag, vitaminer og mineraler bedst. Og ja du må gerne give samme type frugt og bærmos et par dage i træk, så der ikke sker madspild og det fungerer for dig i hverdagen :)
Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter og guides igennem måned for måned, og kan også læse mere om retningslinjerne for frysning, optøning og opbevaring osv. Der er forskellige forslag til familiemad, som I begge kan spise fra nu og indtil din dreng er 18 måneder gammel. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave (3. udg. 2. oplag 2019).
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







