Svar: Knap 3 år og reaktion på mange ting

---

Kære mor

Tak for dit brev - og stort tillykke med, at I har fået en lillebror :)

Der er ingen tvivl om, at det er en svær periode for jeres ældste dreng lige nu. Selvom han sammenlignet med sin lillebror kan virke meget stor, og kan rigtig mange ting, så er han stadig en meget lille dreng...

Især i 2.5-3 års alderen brager selvstændigheden mere og mere igennem, og det giver naturligt konflikter i hverdagen, og det er en alder, som kræver utrolig stor forståelse, omsorg og anerkendelse - og især, når der så samtidig er en lillebror, som man skal dele mor og far med. Det er ikke så let - men det er okay - og de to skal højst sandsynligt få glæde af hinanden i årene frem :)

Jeres dreng er rigtig godt igang med at skulle forholde sig til hvem han selv er og hvordan andre reagerer overfor ham, og hvordan han påvirker andre. Man taler om, at børn skal finde deres selvbillede og det ser man ofte ved, at barnet begynder at sige mere "nej", "vil selv", "det er min" eller lignende - som jeg fornemmer, at jeres dreng netop er begyndt på. I hvert fald fortæller du, at han kan reagere på mange ting ved f.eks. at sige "nej".

Hans selvbillede skal stille og roligt udvikle sig i samspil med andre og det har stor betydning, hvordan I møder ham. Det er vigtigt, at I roser ham, når han gør noget godt, det vil gøre ham stolt og glad, og han har brug for at mærke, når han gør noget rigtigt. Men det betyder naturligt ikke, at I ikke også gerne må have regler, som du skriver. I må gerne forklare ham, når han gør noget forkert. Han lærer det netop ved, at I taler med ham, sætter ord på, forklarer osv. Det er dog vigtigt, at I ikke bare siger, hvad der er galt, men også f.eks. tilbyder ham alternativer, eller hjælper ham videre med noget, som han gerne vil - og at I også husker at give alt det positive, det I gerne vil se mere af, opmærksomhed.

En stor del af børns selvværd grundlægges i denne alder, og det er utrolig vigtigt at han bliver mødt og anerkendt, som den lille dreng han stadig er. Han er med den alder han har, meget følsom og sårbar overfor hvordan han bliver modtaget, hvordan I og andre reagerer på det han siger, og det han gør.

Selvom han er glad for sin lillebror eller virker super glad for at være storebror, så er det meget svært at skulle dele mor og far med en anden. Når han ser, at I sidder i sofaen sammen med lillebror, når han ser nærheden, blikket, smilet, kærtegnene som I giver lillebror, så føler han naturligt en smerte i sit hjerte. Han får naturligt en følelse af, at I giver noget til lillebror, at I har noget sammen med lillebror, som han ikke er en del af, og det gør ondt.

Man sammenligner det med, at din mand kom hjem med en ny kvinde, erklærede at hende elskede han og nu skulle hun bo hos jer. Du kunne se, at de to havde noget særligt sammen. De kyssede, krammede, sad tæt, når han kikkede på hende, så var det med et helt specielt blik, når han sagde noget til hende, så var det med en særlig stemme... hun sov tilmed i soveværelset.

Hvis du forestiller dig denne situation, så vil du måske kunne fornemme nogle af de følelser, som ville opstå i dig - du ville sandsynligvis både blive ked af det, vred og bange - og det er sådan jeres ældste dreng har det. Han kan godt føle sorg over ikke længere at have mor og far for sig selv. Han kan godt blive rigtig vred over, at han er sat i den situation, det er jo ikke noget han har bedt om, og han kan godt blive rigtig bange og føle sig usikker på, om I mon stadig elsker ham lige så højt.

Det er meget stærke følelser, og han kan ikke sætte ord ...

---

---

... på, hvordan han har det. Han kan kun vise det fysisk, og derfor vil han nogle gange bryde fysik sammen på gulvet, andre gange virke enormt frustreret, ked af det, vred og det kan være rigtig svært for ham at samarbejde. Det bedste du/I kan gøre er derfor at forsøge at sætte jer ind i hans følelser, og igen og igen vise ham, at han stadig er noget særligt og at ingen kan tage hans plads. Som du selv nævner, så er det ikke nogen god idé at bruge trusler eller give et ultimatum, for det vil netop pirke til følelsen af, at der ikke længere er samme plads til ham...

Du skal prøve at lægge mærke til, hvordan han reagerer, når du f.eks. sidder og ammer lillebror - opholder han sig i periferien, ser på jer, smerter det ham... Det er vigtigt, at du inviterer ham med, forsøger at gøre det til en hyggestund for jer alle tre, hvor du f.eks. kan sidde og læse en bog højt eller lignende, imens du ammer, så han ikke føler sig udenfor, men føler, at der stadig er plads til ham.

Det er også rigtig vigtigt, at du forsøger at prioritere ham i hverdagen. At du nogle gange også laver ting sammen med ham - ting som I gjorde førhen i tiden. Det er naturligt svært lige nu, hvor lillebror er så lille og ny, men så kan far lave ting med storebror, så han får ekstra opmærksomhed og nærhed med far. Det er vigtigt, at han oplever, at I stadig gerne vil ham, og det kan være en rigtig god idé at gå til noget med storebror - svømning, musik og bevægelse eller lignende, som kun er for ham og hvor lillebror ikke er med... Det kan I overveje og undersøge mulighederne for nu - små hold begynder at starte op, trods corona stadig sætter sine begrænsninger...

Du spørger blandt andet "hvordan når vi bedst ind til ham og får ham til at høre, hvad vi siger?" og her vil det være en god idé at overveje, hvordan I formulerer jer. I skal være opmærksomme på, om I f.eks. har tendens til at sige "du" - f.eks. "du må ikke hoppe i sofaen", "du må ikke kaste med maden", "du skal spise pænt", "du må ikke gå ud på vejen", "du skal stoppe nu" ... og lignende. Hvis rigtig mange sætninger starter med "du" så er der en risiko for at han stopper med at høre efter og også at han føler sig forkert...

---

---

I skal også være opmærksomme på, om I stiller mange spørgsmål, som I f.eks. allerede har beslutte svarene på - f.eks. "vil du i bad nu?", "vil du have børstet tænder?", "vil du have en en ble?", "skal du ud at tisse?". Alle de her spørgsmål, som I måske stiller, uden at anerkende og acceptere, når han siger nej - istedet tager I ham, begynder at klæde ham af, finder tandbørsten frem osv. I skal ikke spørge ham, hvis I ikke lytter til hans svar :)

I stedet er det bedre, at I formulerer jer med et "jeg" - f.eks. "jeg vil ikke have, du hopper i sofaen" (og så løfter ham ned), "jeg vil have du stopper nu, stop". Ligesom det kan være godt at I sætter ord på det, som I gerne vil have i stedet for på det, som han gør forkert "ind i munden med maden" eller "jeg vil gerne ha du går på fortovet".. Hvis I formulerer jer på denne måde, så bliver det tydligere for jeres dreng, hvad I forventer og hvad der skal ske - og dermed også lettere for ham at følge jer.

Og det samme, når han skal have skiftet ble, have børstet tænder osv. Så tag ham i hånden og sig f.eks. "kom du skal lige have en ren ble", eller "kom du skal ud at have børstet tænder - kan du selv finde tandpastaen frem?" ....

Jeg vil anbefale dig/jer meget at læse min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn". Og jeg håber, at I her er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---