Annonce

Annonce

Svar: Sutteflasken er ikke et hit herhjemme


7. august 2020

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Pernille

Tak for dit brev og velkommen til - det er rigtig godt du skriver, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

For det første - jeg synes ikke det er noget problem, at jeres datter ofte tilbydes flasken sovende eller mere eller mindre sovende. Det vigtigste er, at hun får sin mælk, sit væskebehov dækket og det har ingen betydning i forhold til at lære at spise vågen. Hun er jo nu igang med skemad, så det giver helt sig selv, at måltiderne fremadrettet foregår vågen og på sigt imens hun sidder i højstol osv. Så ro på her :)

Jeg vil anbefale dig, at I begynder at skabe lidt fast rytme for dagen. Jeg læser dit brev som at hun får både grød og mos, men kan ikke helt gennemskue, hvorvidt hun tilbydes dette to gange dagligt eller stadig blot en gang. Hvoromalting er, så vil det være fint, at hun tilbydes grød til frokost og når dette fungerer, så må du gerne begynde at tilbyde lidt grøntsagsmos til aften. Skemaden vil naturligt være med til at skabe mere rytme og struktur på dagen - og det vil være med til at gøre at hendes flasker naturligt kommer til at ligge nogenlunde fast - hos jer måske med ca 4 timers mellemrum.

Det er vigtigt, at du ikke giver hende for store portioner skemad, da hun stadig skal have plads i maven til mælken. Det er således bedre, at du giver hende 1/2 dl. 2 gange dagligt end 1 dl. på en gang. Sammen med skemaden skal hun tilbydes vand af kop, så hun gradvist også får dækket lidt af sit væskebehov på denne måde. Og påsigt - i takt med at antallet af måltider øges - så vil det være rigtig godt med en rytme, hvor hun tilbydes skemad, når hun vågner og flaske før hun skal sove. Så flasken skal altså stadig være en fast del af hendes putteritual og en fast del af det at sove - og hvis hun nogle gange falder hen og halvsover, når du giver hende flasken, så er det som sagt helt okay.

De fleste børn trives i denne alder med en lang nattesøvn og 3 lure dagligt, og det lyder super fint at jeres datter sover ca. 11 timers nattesøvn, og om dagen sover en længere middagslur og to små lure. Det er helt alderssvarende og mit forslag til en dagsplan kunne se således ud:

Tidlig morgen: Flaske og sover videre

Vågner, kommer op og dagen begynder stille og roligt

Formiddag: Flaske og puttes til dagens første lur

Vågner, kommer op, leger og hygger lidt

Frokost: Tilbydes lidt grød, ca 1/2 dl. og vand af kop.

Leger og hygger lidt og tilbydes så flaske, før hun puttes til middagslur

Vågner af sin middagslur, leger og hygger lidt

Sen eftermiddag: Tilbydes flaske og sover dagens 3. lur

Vågner, leger, hygger

Aften: Tilbydes lidt grøntsagsmos 1/2 dl. og vand af kop. Dette måltid introduceres, når skemaden til frokost fungerer godt.

Sen aften: Flaske og puttes til natten

Nat: Flaske og sover videre

Som du kan se, så er der i min dagsplan 6 flasker, hvilket svarer til flaske. ca hver 4 time og derudover 2 små skemåltider, samt vand af kop. Hvis jeres datter trives med 5 flasker og hun kan drikke 600-800 ml på denne måde så er det helt okay. Hun vokser, trives, udvikler sig som hun skal, så ingen problemer her :)

Det er helt normalt at små børn ikke fornemmer sult og mæthed, det er noget som kommer og som de lærer hen af vejen - og denne fornemmelse skabes netop af den faste dagsrytme, de faste spise- og sovetider. Jo mere fast rytme I kan skabe, jo mere vil hendes indre ur, hendes cirkadiske rytme begynde at indstille sig på dette og jo mere vil hun føle sult og behov for at spise, når det er spisetid, ...


Annonce

... ligesom hun vil være parat til at sove, når hun så puttes.. Derfor er en nogenlunde fast rytme og struktur ret vigtigt, selvom børn naturligt ikke skal puttes i kasser og I stadig skal være rimeligt fleksible.

Jeg vil derfor foreslå jer, at I bliver ved med at tilbyde flaske ca hver 4 time - i forbindelse med at hun skal puttes til lur - eller undervejs i søvnen, hvis I fornemmer, at hun har brug for det en gang imellem, så hun stadig får sin mælk.

Jeg vil foreslå, at I gør det som lægen har sagt, sidder med hende, holder flasken i munden, taler stille og roligt til hende, forsøger at berolige og betrygge og ser om hun så pludselig tager imod den alligevel - og hivs hun ikke gør, tydeligt afviser og ikke er parat, så put hende uden flasken - og her er det så, at I kan forsøge med flasken, når hun sover, så hun ikke springer et mælkemåltid over.

Det vil være bedst, at hun ikke føler sig presset til at spise og ikke oplever det at få flaske med noget ubehageligt. Derfor er det bedre, at hun falder til ro og falder i søvn og så får sin flaske - end at hun græder og græder og ender med at forbinde det at få flaske og det at falde i søvn med noget som ikke er rart. Det kan få konsekvenser for hendes søvn, hvis hun begynder at opleve det som noget ubehageligt, ligesom I naturligt kan risikere, at hun pludselig vil afvise flasken helt og det skal helst ikke ske. Derfor er det efter min mening bedre at I putter hende og lader hende få mælk i søvne end at I kæmper med at få hende til at spise og sove.

Jeg tænker ikke, at det vil påvirke hendes indtag af skemad, da dette vil ligge når hun vågner (jf. rytmen) og ofte godt kan lige 1-2 timer før hun så får flaske og puttes. Der vil således naturligt være afstand imellem de to måltider og ingen sammenhæng. Derudover så lyder det som om, at hun er rigtig glad for skemaden og nyder at hun nu kan få noget andet end mælk - så sandsynligheden for at hun pludselig også afviser skemaden tænker jeg ikke er så stor...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Når det så er sagt, så er det dog vigtigt, at I ikke presse hende til at spise skemad, for så kan det samme faktisk ske. Det er også meget vigtigt, at I ikke går for hurtigt frem, så hun ikke får alt for store portioner og for meget mad. Nogle gange, hvis børn er rigtig glade for skemaden, så ender man med mere eller mindre at skovle ind, og hun åbner lystigt munden, men i 6 månederes alderen kan hun så blive træt af det, fordi hun simpelthen har fået for meget, så det skal I ikke ud i... Derfor er det bedre, at hun f.eks. nu tilbydes en lille portion til frokost, øge dette til to små portioner, når hun er omkring 5 måneder, og så øge til 3 portioner, når hun nærmer sig 6 måneder...

Antallet af flasker skal hele tiden være den samme - mælken kommer ud over hendes indtag af skemad. Har I forsøgt med forskellige typer erstatning? De smager meget forskelligt og nogle børn bliver rigtigt trætte af altid at få samme mælk, samme smag. Derfor kan det nogle gange være en god idé at variere lidt mellem f.eks. to typer erstatning, så hvert mælkemåltid ikke er helt ens.

Hvis hun ikke har nogen problemer med mælkeallergi mv, så kan det også være en god idé ikke at give de specielle allergierstatninger, fordi de ofte er sure i smagen - og de almindelige erstatninger smager bedre... Jeg ved ikke, hvad I giver hende nu, men et skift af erstatning kunne være en overvejelse værd...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce