Annonce

Annonce

Svar: Afføring - problematisk


29. juli 2020

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Louise

Tak for dit brev og velkommen til - og stort tillykke med den lille dreng :)

Det lyder som om, at han har haft maveproblemer fra starten, og det er rigtig godt, at du har forsøgt med både laktulose og movicol - og nu har fundet ud af at movicolen virker bedst for ham. Nogle gange er man nødt til at forsøge sig lidt frem, og det er rigtig fint, at I nu har fundet en metode, som virker :)

Modermælkserstatning er lidt svært for spædbørn at fordøje, og det betyder at mange børn får problemer med forstoppelse. Det er normalt, at afføringen kan være mere grødet, fast og mindre vandet, når man giver erstatning, men din dreng må ikke have hård knoldet afføring, og det må ikke være svært for ham at komme af med afføringen. Det er naturligt, at du vil kunne se, når han presser og skal af med noget, men du må ikke have på fornemmelsen, at det gør ondt på ham, når det skal ud.

Forstoppelse vil ofte påvirke appetitten, så han ikke spiser så meget - og det lyder heldigvis ikke til at være tilfældet hos jer. Du skriver, at han ofte drikker mellem 800-1000 ml i døgnet og det lyder umiddelbart fint, det afhænger dog naturligt af, hvor meget han vejer :)

Du fortæller, at han ofte har afføring hver anden dag, og det kan godt være, at det er normalt for ham. Selvom man siger at børn, der får fuld erstatning, bør have afføring en gang i døgnet, så vil der hos nogle børn gå lidt længere tid imellem, og hvis hans afføring ikke er knoldet, og det er forholdsvist let for ham at komme af med, så er det helt okay.

Du skal være opmærksom på, om han får små rifter ved endetarmen, da det kan svie og gøre rigtigt ondt, og det kan gøre, at han holder sig mere og derfor får tendens til hårdere afføring.. det kan være en dum cirkel at komme ind i. Vær derfor opmærksom på at vaske ham med bløde klude, brug gerne vat-rondeller, når du vokser ham, vask med flydende uparfumeret sæbe, det kan være intimsæbe eller det kan være f.eks. Olivy, og smør ham også med lidt creme eller salve for at forebygge rødme, irritation og rifter.

Det er også en rigtig god idé at give ham mavemassage. Du kan massere rundt omkring navlen, brug to fingre og masser i urets retning med små cirkelbevægelser. Kom evt. lidt olie på dine fingre, så de glider lettere.

Du må også meget gerne cykle med hans ben - du kan evt. synge "hjulene på bussen" imens, så det bliver til en hyggestund for jer begge.

Buk og stræk hans ben, så du forsigtigt hjælper ham med at presse sine bukkede ben opad og hjælper ham med at presse, så afføringen kan komme ud.

Læg ham på maven, når han er vågen, gerne hen over dine lår eller hen over en ammepude eller lignende - det kan også hjælpe på maveproblemer og vil samtidig styrke hans motoriske udvikling.

Et bad kan også være en god ide, fordi det at ligge i det lune vand kan få ham til at slappe af i kroppen og dermed slapper han også af i mave- og tarmsystem.

Giv ham en sut. Vælg gerne en sut som minder om flaskesutten, så han ikke skal forholde sig til flere forskellige sutteteknikker. Det at sutte er også med til at sætte gang i tarmbevægelserne og hjælpe mælken og evt. luft ...


Annonce

... igennem systemet...

Derudover kan det være en overvejelse værd at skifte erstatning - men det afhænger helt af, hvorfor jeres dreng får Nutramigen...?!

Nutramigen er en speciel erstatning, som gives til børn med mælkeallergi, eller som er disponeret for at mælkeallergi. Jeres dreng kan være disponeret for at få mælkeallergi, hvis du eller hans far har/eller har haft behandlingskrævende allergi - f.eks. astma, høfeber, børneeksem eller sikker fødevareallergi.

Hvis jeres dreng er allergidisponeret, så anbefales det, at han får speciel erstatning de første 4 måneder. Herefter kan han introduceres til overgangskost og kan overgå til almindelig erstatning. Har han derimod fået konstateret mælkeallergi, så skal han tilbydes speciel erstatning de næste år frem...

Når børn reagerer på mælkeprodukter, så er årsagen ofte mælkeallergi. Og mælkeallergi betyder, at kroppens immunforsvar reagerer på proteinerne i mælken. Den erstatning I giver kaldes "højt hydrolyseret erstatning", og her er mælkeproteinerne behandlet på en måde, som gør, at han kan tåle mælken.

Du skriver, at ingen af jer forældre er laktoseintolerante - og laktose intolerance er noget andet end mælkeallergi. Hvis man er laktoseintolerant, så er tarmen ikke i stand til at nedbryde mælkesukker - det der kaldes laktose. Man mangler det enzym, der kaldes laktase.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Nutramigen modermælkserstatning kan gives til børn, der både har mælkeallergi og som også er laktoseintolerante. Og hvis I ikke ved, hvad problemet præcis er hos jer, så er det måske derfor lægen har anbefalet jer at give Nutramigen.

De øvrige erstatninger, som du nævner Gul Allomin (også kaldes Allomin Syrnet SensiPro), NAN Sensilac og NAN HA kan ikke bruges til børn der har mælkeallergi eller som er lactoseintolerante. Men hvis jeres dreng ikke har mælkeallergi - og I blot giver ham den allergivenlige erstatning for at forebygge allergi, så kan I efter 4 måneders alderen godt give ham en af disse erstatninger. Har han derimod mælkeallergi eller er han laktoseintolerant, så bør I bibeholder Nutramigen.

Nogle børn har glæde af at få et tilskud af mælkesyrebakterier. Det kan f.eks. gives sammen med d-dråberne - f.eks. Lactocare Baby eller Duolac Duo D-dråber. Du kan også give mælkesyrebakterier uden D-dråber f.eks. Semper Dråber - i givet fald skal du så give de vanlige d-vitamin-dråber ved siden af. Mælkesyrebakterier kan være med til at skabe balance i barnets mave- og tarmsystem...

Jeg synes, du skal kontakte jeres læge og spørge ham eller hende, hvorvidt Nutramigen gives på grund af mælkeallergi, disponering for mælkeallergi eller laktoseintolerance. Hvorvidt du skal fortsætte med Nutramigen eller kan forsøge med en af de andre erstatninger du nævner afhænger nemlig helt af dette. Det er vigtigt, at du ikke giver din dreng en modermælkserstatning som indeholder almindeligt komælksprotein eller laktose, før du har afklaret med lægen, hvorvidt det er sikkert og hensigtsmæssigt.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og at jeg har givet lidt klarhed med på vejen...

Fortsat held og lykke, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Pas på din babys sarte hud

Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

9. august 2025 | Diverse | 18 mdr.

Skedeindgang - pige 18 mdr.

Kære helen Jeg har et lidt spøjst spørgsmål. Men forleden da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.

Varme i barnevogn

Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2025 | Diverse | 10 mdr.

Indkøring af hjemmepasser

Kære Helen. Tak for dit sidste svar angående mad. Jeg synes, at det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce