Brev:
Svigter min 2 årige dreng ved indlæggelse
Kære Helen
Tak for en rigtig god brevkasse.
Jeg er mor til en fantastisk dreng der fylder 2 år om 1 måned. Jeg er højgravid med nr. 2 og har haft en masse komplikationer i denne graviditet der munder ud i et kejsersnit om få dage, 5 uger før termin. Jeg er varslet en indlæggelse på neonatal med en baby der får brug for meget hjælp. Indlæggelsen kan vare mellem 2-5 uger afhængig af babys ve og vel. Selve kejsersnittet og indlæggelsen skal jeg personligt nok klare, men mit hjerte brister når jeg tænker på at jeg ikke kan være derhjemme for min 2 årige dreng, og det svigt han må føle når jeg pludselig ikke er der.
Lige nu er jeg slet ikke sikker på at han må besøge mig på hospitalet da der kun må komme en fast besøgende pga. corona (og det bliver naturligvis min mand).
Han er sådan en lille sej fyr, men egentlig også meget følsom. Og meget meget mor glad. Vi har et helt fantastisk tæt bånd, som jeg er så bange for, at det bliver ødelagt efter mit lange fravær.
Hvad søren skal vi sige ...
... til ham om hvorfor mor ikke er hjemme?
Han ved jo ikke hvad et hospital er.
Han accepterer fint når mor ikke er hjemme, hvis far fx siger at mor er ‘på arbejde, nede at handle eller sover’. Det er nogle ord han kender og forstår.
Har du nogle forslag til hvordan vi skal gribe det hele an? Han er også meget tæt med min mand, og vi deler fint alle opgaver imellem os, som at give ham mad, bad, putte ham osv. Så jeg ved at drengene nok skal klare det fint derhjemme. Men vi kan også hver vores ting. Min mand er meget aktiv med ham og de leger altid vildt og er ude på lange ture og på legeplads.
Jeg er nok bedre til det tætte nærvær, at gå en rolig tur og holde i hånd og snakke om dagen i vuggestuen, synge sange og kramme.
Vi har et godt netværk af naboer han er tryg ved, vores søskende og vores forældre, der kan træde til.
Men min helt store bekymring er hans tanker og følelser omkring mit fravær når jeg lige nu føler mig som nr. 1 i hans liv.
Med venlig hilsen
den meget ulykkelige mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire