Brev:
Svigter min 2 årige dreng ved indlæggelse
Kære Helen
Tak for en rigtig god brevkasse.
Jeg er mor til en fantastisk dreng der fylder 2 år om 1 måned. Jeg er højgravid med nr. 2 og har haft en masse komplikationer i denne graviditet der munder ud i et kejsersnit om få dage, 5 uger før termin. Jeg er varslet en indlæggelse på neonatal med en baby der får brug for meget hjælp. Indlæggelsen kan vare mellem 2-5 uger afhængig af babys ve og vel. Selve kejsersnittet og indlæggelsen skal jeg personligt nok klare, men mit hjerte brister når jeg tænker på at jeg ikke kan være derhjemme for min 2 årige dreng, og det svigt han må føle når jeg pludselig ikke er der.
Lige nu er jeg slet ikke sikker på at han må besøge mig på hospitalet da der kun må komme en fast besøgende pga. corona (og det bliver naturligvis min mand).
Han er sådan en lille sej fyr, men egentlig også meget følsom. Og meget meget mor glad. Vi har et helt fantastisk tæt bånd, som jeg er så bange for, at det bliver ødelagt efter mit lange fravær.
Hvad søren skal vi sige ...
... til ham om hvorfor mor ikke er hjemme?
Han ved jo ikke hvad et hospital er.
Han accepterer fint når mor ikke er hjemme, hvis far fx siger at mor er ‘på arbejde, nede at handle eller sover’. Det er nogle ord han kender og forstår.
Har du nogle forslag til hvordan vi skal gribe det hele an? Han er også meget tæt med min mand, og vi deler fint alle opgaver imellem os, som at give ham mad, bad, putte ham osv. Så jeg ved at drengene nok skal klare det fint derhjemme. Men vi kan også hver vores ting. Min mand er meget aktiv med ham og de leger altid vildt og er ude på lange ture og på legeplads.
Jeg er nok bedre til det tætte nærvær, at gå en rolig tur og holde i hånd og snakke om dagen i vuggestuen, synge sange og kramme.
Vi har et godt netværk af naboer han er tryg ved, vores søskende og vores forældre, der kan træde til.
Men min helt store bekymring er hans tanker og følelser omkring mit fravær når jeg lige nu føler mig som nr. 1 i hans liv.
Med venlig hilsen
den meget ulykkelige mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!