Svar: Væskebehov pige næsten 7 mdr.
Kære Carina
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter og spørgsmål omkring hendes behov for væske - og mad :)
Det lyder som den rette beslutning for jer at give flaske. Din datter trives rigtig fint med flasken og det fungerer godt for jer begge. Det er rigtig dejligt. Samtidig ved du jo præcist, hvor meget væske hun indtager, og det er også med til at give lidt ro :)
I takt med at hendes indtag af skemåltider øges og hun til sine måltider bliver bedre til at drikke vand af kop, så vil antallet af flasker naturligt blive nedsat. Det betyder, at de fleste børn i 6 måneders alderen vil trives med 6 flasker i døgnet, men i 7 måneders alderen skrues ned til 4 flasker - og i stedet tilbydes hun så lidt større mellemmåltider.
Jeg vil derfor sende dig to dagsplaner - en for 6 måneder og en for 7 måneder, så du kan se, hvordan rytmen skrues sammen nu og fremadrettet. Så du sikrer hende både skemad og væske nok :) Dagsplanerne er lavet ud fra dine angivne tider.
En plan for 6 måneder:
Tidlig morgen 04/05: Flaske og sover videre
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.
Tilbydes en lille flaske og puttes til formiddagslur ca 9.30
Frokost 11.30: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk, suppleres med brødskorper, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur - måske kl 13-13.30 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er.
Eftermiddag 15.30-16: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop. Tilbydes også ofte stadig en lille flaske eftermiddag...
Powernapper evt. eller den begynder at blive sprunget over.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med brødskorper, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23-24: Drømmeflaske og begynder herefter at kunne sove uden mælk til næste morgen tidlig. Det vil sige ca 5 timer uden mælk...
--------------------
Og en plan for et barn på 7 måneder, vil så se således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur - og skal IKKE have flaske først. Mellemmåltidet erstatter flasken her.
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med brødskorper, agurk, kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen (rester fra aftensmaden) eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur - tidspunktet afhænger af, hvor lang formiddagsluren er.
Eftermiddag 15.30-16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden, og vand af kop.
Flaske eftermiddag springes over, mellemmåltidet erstatter flasken her og mange børn vil i denne alder også begynde at springe powernappen over her. Det afhænger dog af, hvor tidligt de sover dagen igennem.
Aften 18: Udgangspunktet er nu mere og mere jeres mad, kød, ...
... fisk, kartofler, grøntsager, ris.. mad med mere og mere bid og struktur. Der skal stadig være mos, som gives på ske, men der skal også være mad i hånden, som hun selv sidder og gumler på. Det kan være kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd eller lignende. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca. 19.30-20. Tidspunktet afhænger af, hvornår hun er stået op af sin middagslur og hvorvidt hun har sovet 2 eller 3 lure dagligt.
Sen aften 23-24: Drømmeflaske og begynder herefter at kunne sove uden mælk til næste morgen tidlig. Det vil sige 5-6 timer uden mælk... f.eks. fra 23.30 til 05...
Som du kan se, så skal du altså nu igang med skemad flere gange dagligt, fortsat give vand af kop (tudkop er fint) og supplere med mad i hånden. Rytmen er lavet sådan, at hun får skemad, når hun vågner - og flaske før hun skal sove. Og når hun bliver 7 måneder, så skal mellemmåltiderne formiddag og eftermiddag erstatte flaskerne her, så hun får 4 flasker i døgnet. Hun vil ofte drikke mellem 150-200 ml mme af hver flaske. Ofte er flaskerne aften og sen aften størst.
Hendes udregnede væskebehov er 110 ml pr. kg, så hvis hun vejer 8 kg, så er hendes væskebehov 880 ml. Det vil ofte være dækket fint via de 4 flasker og derudover via vand af kop. Der vil naturligt også indgå mælk i hendes grød og mos. Og i forhold til væskebehov, så skal du naturligvis også altid se på hendes bleer. Det er vigtigt, at hun stadig har tunge tissebleer og at hendes urin er klar og ikke gul og koncentreret :) Hvis du synes, at hun virker itl at mangle væske, så skal hun naturligt tilbydes mere vand af kop, også som tørstslukker imellem måltiderne, ligesom hun også gerne må få tilbudt en ekstra flaske. Hvis det er varmt, så kan hendes væskebehov naturligt være højere :)
Hendes mad er også fordelt sådan, at hun får grød to gange dagligt - morgen og eftermiddag - og grøntsagsmos to gange dagligt - frokost og aften. Det er godt at variere mellem både grød og grøntsager, og i sin grøntsagsmos skal hun også tilbydes kød og fisk. Jeg anbefaler, at I giver hende grøntsager om aftenen i stedet for grød, så hun naturligt får mad, der tager udgangspunkt i jeres mad og på den måde naturligt lærer at spise familiemad, så I spiser sammen :)
Mængden af skemad er forskelligt fra barn til barn. Nogle børn spiser små portioner dvs ¾-1 dl. af gangen suppleret med mad i hånden, andre børn spiser let portioner af 2 dl. Det er vigtigt, at du finder balancen mellem skemad og mælk. Det betyder, at det er bedre, at hun spiser f.eks. 1 dl. mos til frokost og så efterfølgende tager imod sin flaske før middagsluren, end at hun spiser 2 dl. mos og afviser flasken eller ikke drikker nok.
Det vil ofte også være sådan, at der går lidt tid imellem at hun tilbydes skemad og flaske, så hun har mulighed for at fordøje begge dele, og har plads til begge dele i maven:)
Jeg håber, at ovenstående hjælper dig videre, og jeg vil også anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og mad". Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave (3. udgave, 2. oplag, 2019).
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









