Annonce

Annonce

Svar: Mad ved 6 månedersalderen


6. juli 2020

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring mad - og hvor er det dejligt at høre, at det går langt bedre med søvnen om dagen nu :)

Det lyder som om, at er begyndt med skemaden på det helt rigtige tidspunkt. Din datter spiser både grød og mos og lyder til at have en god appetit, dejligt. Det lyder også som om, at det fungerer godt med de 2 måltider dagligt.

Derfor tænker jeg, at det vil være rigtig fint, at du nu introducerer det 3. måltid, som vil være morgengrød. Det er bedre, at hun spiser lidt mindre men hyppigere måltider, det er altså bedre, at hun spiser ¾-1 dl. 3 gange dagligt end at hun spiser en meget stor portion en gang dagligt :) Sammen med skemaden skal hun tilbydes vand af kop.

Det vil være rigtig godt, at du stille og roligt forsøger at skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad, når hun vågner og stadig tilbydes brystet før hun sover. På den måde sikrer du bedst mulig plads i maven til både skemad og mælk, så hendes behov bliver rigtig fint dækket.

Når skemaden 3 gange dagligt fungerer, og når hun lige om lidt bliver 6 måneder, så må du også gerne begynde at introducere lidt mellemmåltider formiddag og eftermiddag. Det vil ofte være lidt frisk frugt i hånden, som hun kan gumle på selv og lidt frugtmos samt igen vand af kop. Hun skal dog stadig ammes, før hun puttes.

De fleste børn vil i 6 måneders alderen trives med ca. 6 amninger i døgnet og når hun bliver 7 måneder, vil mellemmåltiderne ofte tage over formiddag og eftermiddag, så antallet af amninger vil være 4...

Du må også gerne begynde at tilbyde hende lidt grovere grødtyper, så hun f.eks. spiser havregrød, ligesom det kan være en god idé med øllebrød, så hun gradvist vænnes til smagen af rugbrød.

Det vil også være rigtig godt, at du begynder at variere grøntsager mere og mere - hun må f.eks. gerne få: kartoffel, gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Så brug de grøntsager I andre skal have til aften og kog en mos til hende af dem.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det, men kun i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Det betyder at hvis du laver en kartoffel-sellerisuppe, hvor selleri udgør en stor del af suppen, så må hun gerne få det, men så skal der går ca 14 dage inden hun tilbydes selleri igen.

Fra 6 måneders alderen bør du også stille og roligt begynde at tilsætte kød og fisk i grøntsagsmosen. Det skal koges eller tilberedes i ovnen. Det er ofte en fordel at begynde med hakket kød, hvor udbudet også er stort. Man kan købe hakket kød fra både okse, lam, kalv, svin og kalkun. Du kan evt. lave små kødboller, som du kan mose ned i hendes grøntsagsmos.

Giv hende også meget gerne fisk og det er en god idé at variere mellem de forskellige fede fisk som laks, sild, og makrel, og de magre fisk som torsk, torskerogn og rødspætte. Hun må ikke få tun - heller ikke tun fra dåse.

Mad i hånden er vigtigt, fordi det stimulerer hende mundmotorisk, og hun øver sig og bliver gradvist bedre og ...


Annonce

... bedre til at tygge og bearbejde mad i munden. Samtidig giver det hende smagsvariation og det motiverer til at spise mere og mere selv :)

Det betyder, at en dagsplan lige nu kan se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Tilbydes grød, evt. lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Øllebrød eller grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur - måske kl 13-13.30 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er

Eftermiddag 16-17: Ammes og puttes måske til dagens 3. lur, måske begynder hun at kunne springe denne over, det afhænger af, hvornår de to andre lure ligger og hvor lang tid de varer

Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ofte ca omkring kl 20 - det afhænger dig igen af, hvorvidt hun har sovet 2 eller 3 lure dagligt og hvornår hun er stået op fra sidste lur

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og skal stille og roligt nu trappes ud af amningen midt nat.

Nat 03: Trappes stille og roligt ud af denne amning ved at afkorte amningen gradvist.

------

Og når denne plan fungerer, og hun så er blevet 6 måneder, så vil en dagsplan se således ud:


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre

Morgen 7.30: Tilbydes havregrød, vand af kop

Formiddag 9: Frisk frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos, og der begyndes nu med kød og fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Frisk frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.

Ammes og puttes evt. til powernap eller den springes over...

Aften 18: Grøntsagsmos, og der begyndes med kød og fisk. Udgangspunktet mere og mere jeres mad, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, kogte grøntsagsbuketter og lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til natten, måske kl 19.30-20 - afhængig af dagssøvn og rytme...

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover herefter til næste morgen tidlig, hvor hun ammes igen. Et realistisk mål er at sove 5-6 timer uden mælk f.eks. fra 23.30 til 05...

Hvis din datter vågner tidligere, sover kortere tid, eller spiser på lidt andre tidspunkter, så skal du naturligvis passe dette ind efter hendes rytme og behov, men forhåbentlig kan du ud af ovenstående dagsplaner få lidt idé om, hvordan dagen skrues sammen nu og de næste uger frem :)

Du må meget gerne begynde at lave hendes hirsegrød og grøntsagsmos fastere, så det ikke er for flydende. Du må også meget gerne begynde at variere mellem de forskellige grødtyper. Hvis du laver grød af hirseflager, så er konsistensen naturligt lidt fnugget, og det er super godt. Du kan også prøve med grød af boghvedeflager, quinoaflager og som sagt også gerne havregrød og øllebrød.

Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn & mad". I den finder du dagsplaner måned for måned, og du guides igennem skridt for skridt, der er opskrifter, og du kan slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad hun må få, hvornår og hvordan... Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave (3. udgave. 2 oplag 2019).

Fortsat god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce