Svar: Græder ved samvær med far

---

Kære far

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker - hvor lyder det bare hårdt! Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.

Når du oplever, at det er blevet sværere at være sammen med din datter den sidste tid, så kan dette godt hænge sammen med den udvikling, som hun går igennem lige nu. Hun er måske begyndt at tage de første skridt ud i verden og går mere og mere rundt på egen hånd - og for at kunne gøre dette, så vil hun ofte have brug for at knytte sig ekstra til sin faste base. Hun har brug for at føle sig ekstra tilknyttet for at kunne opleve verden mere og mere og separere sig mere og mere...

Og hendes faste base er mor. Selvom du og din datter har set hinanden siden fødslen, så har du ikke været en fast del af hendes hverdag, og hendes tilknytning til dig er derfor ikke som til hendes mor...

Børn har brug for tidlig tilknytning til vigtige omsorgspersoner, og man skelner mellem primære og sekundære omsorgspersoner. De primære omsorgspersoner er dem, der tager sig af barnet fra det er helt lille. Og det vil sige tager sig af alt omkring barnet - døgnets 24 timer.. og det vil ofte være mor og far. De sekundære omsorgspersoner er de voksne, som tager sig af barnet, når de primære ikke er tilstede. Det vil ofte være f.eks. bedsteforældre, en pædagog i vuggestuen, en dagplejer... De er altså voksne, som barnet stille og roligt vil lære er der for at hjælpe, når de primære ikke er der.

Du fortæller, at du har været sammen med din datter en gang ugentligt siden fødslen, og at I har været sammen i 1-2 timer af gangen. Det er rigtig godt, det betyder, at hun kender dig, men hun opfatter dig sandsynligvis på niveau med en pædagog i vuggestuen.

Det er rigtig dejligt, at du gerne vil din datter, og som du skriver "er helt fortabt og forelsket i hende" - det er skønt, og ligesom det skal være. Og nej - jeg tror bestemt ikke, at du har overset hendes signaler, da hun var mindre, og at din kærlighed til hende har været for voldsom :) Men jeg tænker, at I simpelthen ikke har været nok sammen. Den tætte relation, som du ønsker din datter skal have til dig, den skabes over tid og den skabes ved, at I er sammen - rigtig meget sammen.

Du skriver, at samarbejdet mellem dig og hendes mor går godt nu, og at mor også er interesseret i, at forholdet mellem dig og jeres datter skal opbygges. Er jeres forhold så godt, at du feks. kan spise sammen med dem en gang imellem? Vil du kunne blive der efter aftensmaden, være den som f.eks. giver jeres datter et bad, giver hende et godnatmåltid og gør hende klar til putning?

Vil det være muligt, at du og din datter kan gøre ting sammen blot jer to. Gerne noget fast, som kun er for jer, og hvor I naturligt har lidt fysisk kontakt. Det kunne f.eks. være faste ture på legepladsen, hvor du naturligt er nødt til at støtte hende, holde hende i hånden, løfte hende op osv. for at hun f.eks. kan finde ud af at gynge, rutsje, klatre osv. Det kunne også være, at du og din datter gik til noget fast en gang om ugen som f.eks. babysvømning eller rytmik og musik. Forhåbentlig kommer der snart gang i ...

---

---

... sådanne aktiviteter igen, og det kunne være en god mulighed for jer. Prøv at undersøge mulighederne, der starter forhåbentlig nye hold op i august/september. Sådanne lege og ting vil naturligt være med til at udbygge båndet mellem jer, og den fysiske kontakt, som I helt naturligt vil have, vil også være med til at skabe tillid til dig og en fornemmelse af, at du naturligt er der for hende og gerne vil hjælpe.

Det er også meget vigtigt, at du er opmærksom på dine signaler, når din datter afviser dig. Hvis du tydeligt bliver ked af det, trækker dig, og hun kan mærke, at hendes afvisning gør noget særligt ved dig - så kan det nogle gange forstærke problematikken. Derfor kan det være bedre, at du nogle gange gør det modsatte - i stedet for at trække dig giver hende ekstra nærvær. Det kan være, at du tager fat i hende og kilder hende, så hun mærker, at du rigtig gerne vil hende, og at hun faktisk ikke kan skubbe dig væk. Du skal naturligvis hele tiden forsøge at vurdere, hvad hun vil synes er sjovt og okay, hvis hun føler det voldsomt ubehageligt, og at du overskrider hendes grænser, så dur det ikke, så vil det ikke virke efter hensigten, tværtimod :)

Det er også vigtigt, at du taler med hendes mor om, hvordan hun reagerer. Det er meget vigtigt, at mor signalerer, at far kan og har helt styr på det, og at lillepigen kan være helt tryg ved far. Hvis mor har det med at tage over med det samme jeres datter brokker sig eller afviser far, så signalerer mor, at det er bedre, hvis det er mor, som gør tingene med jeres datter... Derfor er det vigtigt, at mor bakker op og f.eks. direkte siger "nu hjælper far dig, jeg er lige her", så jeres datter hører og ser, at mor har tillid til dig.

---

---

Det vil normalt også være en stor hjælp, at jeres datter kan se og fornemme, at I forældre har det godt sammen, nyder at være sammen, knuser, kysser, krammer.. og det er naturligt ikke muligt i jeres situation. Men, I kan forhåbentlig stadig godt hygge jer sammen uden at mor og far behøver være fysisk sammen, så jeres datter på den måde stadig opfatter, at mor og far er lige gode, I behøver ikke blive spillet ud mod hinanden, I vil hinanden og I vil især hende - og bakker op om hinanden :)

Når I er sammen derhjemme, så prøv at følge hendes initiativ, hvis hun gør tegn til at vise interesse for noget. Eller prøv nogle gange bare at sidde der og vis dig tilgængelig, uden at presse, blot være der naturligt. Måske kan I trille bold imellem jer, måske bygge træpuslespil, bygge tårn af klodser, som vælter med et brag. Leg lege, som hun synes er sjove, og hvor I kommunikerer med hinanden via bevægelse, mimik, lyde og sjov, så hun oplever, at du faktisk er sjov og hyggelig at lege med - og dermed også være sammen med. Hvis du kan starte med at skabe lidt tryghed ved at I er ved siden af hinanden, leger ved siden af hinanden, så kan I stille og roligt begynde at lege mere sammen og hun vil til sidst også blive tryg nok ved at sidde på dit skød, få læst en historie osv. som du naturligt drømmer om :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - stort knus med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---