Annonce

Annonce

Svar: Et-årig vågner kl 5


24. juni 2020

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng og hans tidlige morgenvågning - og alle dine tanker :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng netop nu - netop i 13-15 måneders alderen kan man tale om en slags separation-gentilnærmelses-fase, som ofte hænger sammen med at børn i denne alder begynder at gå mere rundt, og udforsker verden mere og mere på egen hånd. Han er mere og mere adskilt fra dig/jer i løbet af dagen, skal klare flere ting på egen hånd, og I vil sandsynligvis opleve det ved, at han om dagen på den ene side kan søge jer og på den anden side også skubbe jer væk. Han har altså på den ene side ekstra behov for at mærke jer, viser behov for at blive løftet op, få et kram osv. og lige så snart I tager ham op, så vil han ned igen, skubber jer væk og viser behov for at ville selv... Det kan være svært helt at finde ud af, hvad han vil og det er lidt "op-ned-op-ned" igen og igen...

Og denne udvikling påvirker ofte også nætterne, så han kan have sværere ved at overgive sig til søvnen, have brug for ekstra fysisk kontakt for at finde ro og falde i søvn - og modsat også kan have behov for at ligge lidt for sig selv. Og når han endelig sover, så sover han ofte uroligt, drømmer ekstra meget og bearbejder på den måde alle dagens oplevelser - og netop drømmeaktivitet kan gøre, at han vågner tidlig morgen.

Alder og udvikling kan altså godt spille ind lige nu, ligesom tandfrembrud osv. som du også selv nævner, naturligt også kan give ekstra urolig og afbrudt søvn :)

Derudover er det en god idé at kikke lidt på hans dagsrytme, og jeg synes faktisk det ser rigtig fint ud i forhold til hans alder. Han lyder til at spise godt hele dagen igennem, selvm du oplever, at hans appetit er nedsat i øjeblikket. Du forsøger at tilbyde ham mange små måltider dagen igennem, og det lyder som om, at han generelt er glad, trives og udvikler sig i sund og rigtig fin retning. Det er super godt, at du ikke serverer morgengrød kl 05, men venter til 06.30, så du på den måde sikrer dig, at han ikke vågner kl 05, fordi hans indre ur fortæller ham, at det er tid til at vågne for at spise morgenmad. Så hold endelig fast i den nuværende rutine :)

Og han sover faktisk også rigtig fint. Da han starter dagen meget tidligt, så er det super med de to lure dagligt, og det lyder passende med 2.5-3 timer samlet i løbet af dagen fordelt på netop to lure. Det gør, at dagen hænger sammen for ham, og at han ikke bliver for overtræt og samtidig er dagssøvnen vigtig, fordi han under sin dagssøvn kommer igennem flere af søvnens forskellige stadier, som alle giver ham noget forskelligt.

Det gennemsnitlige søvnbehov i denne alder er godt 13.5 times søvn i døgnet, og du fortæller, at han altid har sovet 1-2 timer under gennemsnittet. Det vil sige, at hans søvnbehov ...


Annonce

... måske ligger omkring 12 timer.. og det betyder, at hvis han sover 9 timer om natten og 2.5-3 timer om dagen, så bliver hans søvnbehov faktisk dækket. Selvom det er mindre end gennemsnittet, så er det hvad han trives med - og han trives.

Jeg tænker derfor, at du/I er nødt til at acceptere hans rytme, og måden han sover på lige nu. Det er vigtigt at bibeholde de to dagslure, da de giver ham noget ekstra, som søvnen ikke kan - dagssøvn kan f.eks. reparere på manglende nattesøvn, og nattesøvn kan ikke på samme måde reparere på manglende dagssøvn. Så det er bedre for ham lige nu, at han sover 2.5-3 timer om dagen og 9 timer om natten, end at han sover 2 timer om dagen og 10.5 time om natten - også selvom det giver dig tidlige morgener.

Vi har forskelligt søvnmønster - nogle af A-mennesker og andre B-mennesker, hos børn kaldes dette lærer og ugler.

Ugler (B): Er rigtig svære at få op om morgenen, de har rigtig svært ved at vågne. Til gengæld elsker de aftenerne og er ikke til at drive i seng, for om aftenen leger de bare rigtig godt og har tilsyneladende masser af energi, der skal ske noget.

Lærker (A): Falder ofte let i søvn om aftenen, de er trætte sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig – det er dejligt at komme i seng. Til gengæld har de deres bedste tid om morgenen, de vågner, er tydeligt udhvilede, friske og parate til at starte dagen - ofte kl 05...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det lyder som om, at jeres dreng er en lille lærke, han har en naturlig rytme, hvor han er træt om aftenen, kommer i seng og falder fint i søvn - men han vågner tidlig morgen, klar til at starte dagen. Og han trives som sagt med sin rytme...

Udfordringen kommer, hvis du selv er B-menneske og har svært ved at stå tidligt op. Det kan føles som tortur for dig (jer), hvis du har det bedst med at være oppe om aftenen og sov længe om morgenen - og han så vækker dig kl 05...

Som du beskriver ham og hans rytme lige nu, så lyder det for mig som om, at du/I er nødt til at acceptere hans tidlige rytme og det faktum, at han sover mindre end gennemsnittet. Når der er tale om gennemsnit er det jo netop sådan, at nogle børn sover mere og andre sover mindre...

Måske kan I forældre skiftes til at så op om morgenen. Hvis I skiftes til morgentjansen, så kan I også skiftes til at sove længe, og det er måske meget rart :)

Det kan godt tænkes, at hans rytme vil ændre sig lidt fremadrettet og på et tidspunkt vil han sandsynligvis begynde at kunne nøjes med kun en lur dagligt. Det er dog ikke nogen god idé at arbejde på dette nu, da luren i givet fald vil komme til at ligge tidligt - og jo tidligere han stå op fra sin middagslur, jo tidligere vil puttetidspunktet om aftenen også komme til at ligge - og jo tidligere morgener vil han få.. så hold fast i de to lure og den rytme, som du skitserer - det fungerer lige nu - trods alt :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.

Lur og sovetid aften

Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce