Annonce

Annonce

Svar: Vegetarisk kost til baby


22. juni 2020

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :) Det er rigtig dejligt at høre, at det går så godt med skemaden, og det lyder helt alderssvarende med 2 måltider dagligt - grød og mos. Det er vigtigt, at du holder mængden af skemad på et niveau, som stadig levner plads til mælken. Det er således bedre, at du giver ham f.eks. ¾ dl. x 2 dagligt end 1.5 dl. x 1 dagligt. Hvis han spiser for store mængder skemad, vil han ikke have plads til så meget mælk i maven efterfølgende - og drikker han ikke nok i løbet af dagen, så vil han naturligt søge det om natten... :)

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på jeres drengs behov for næringsstoffer og derfor behov for en varieret kost. Det er derfor også rigtig godt, at I spiser en stor variation af grøntsager, og også spiser fisk og æg, ligesom I drikker mælk. Det vil være med til at sikre hans behov rigtig fint, og han kan normalt godt undvære kød.

Hvis du ikke selv spiser æg eller drikker sparsomt med mælk, så anbefales det, at du tager et dagligt tilskud af B12 vitamin under hele ammeperioden (og også under graviditeten). Hvis jeres dreng ikke får mælkeprodukter og æg, så bør han også have et dagligt tilskud af B12 vitamin, det kan gives i form af en knust børnevitamintablet, som indeholder 1 mikrogram B12. Hvis du er i tvivl om du og han mangler B12 vitamin (og hvis du feks ikke har taget ekstra B12 under graviditeten), så vil jeg anbefale dig, at du taler med jeres læge om at få målt en B12-vitamin-status. Den anbefalede dosis på 1 mikrogram B12 dagligt forudsætter, at du har haft et normalt niveau af B12 under graviditet og amning.

Hans behov for calcium skal dækkes via hans indtag af mælk, og det vil sige via modermælken og via den modermælkserstatning du giver ham. Da han både ammes og får flaske, så burde han ...


Annonce

... ikke være i risiko for at udvikle calciummangel. Du bør også bruge modermælkserstatning i hans grød og mos.

D-vitamin sikres han via sine daglige d-dråber og derudover via fed fisk som laks, makrel og sild. Han får også d-vitamin via mælk, ost og æg.

Proteinbehovet dækkes ved at variere med æg, bønner/linser, hakkede nødder og på sigt grovere grød- og kornprodukter.

Det kan være nødvendigt at give ham et dagligt jerntilskud, men det afhænger af, hvor meget modermælkserstatning han tilbydes. Hvis han får 400 ml jernberiget modermælkserstatning dagligt (via flaske og via sin skemad) så får han jern den vej igennem. Hvis han hovedsageligt ammes og ikke får ret meget modermælkserstatning, så anbefales det, at I supplerer med jerndråber 8 mg. dagligt.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hvis han tilbydes en knust børnevitamintablet dagligt, som indeholder både B12 (1 mikrogram), Jern (8 mg) og D-vitamin (10 mikrogram) så behøver han ikke få dråber ved siden af, altså hverken jerndråber eller d-vitamindråber.

Den største udfordring ved vegetariske kost er, at det kan have tendens til at have et lavt energiindhold og jeres dreng skal spise ret store mængder, for at få sit behov dækket. Det er derfor vigtigt, at I sikrer energitætheden i maden ved at bruge forskellige planteolier som f.eks. rapsolie og olivenolie - ligesom brug af mme som sagt anbefales.

I takt med at han bliver ældre, så vil du naturligt kunne variere hans kost mere og mere, så hans behov dækkes bedre. Når han bliver 6 måneder må han få stort set det meste:)

Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om Børn & Mad", vær opmærksom på at få fat i 3. udgave, 2. oplag 2019, da den blandt andet er opdateret med de nyeste retningslinjer fra sundhedsstyrelsen omkring vegetariske/vegansk kost.

Fortsat god appetit! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.

De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce