Svar: Mangel på nattesøvn

---

Kære M.

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter og hendes søvn gennem det sidste års tid. Det er rigtig dejligt, at I forsøger at lytte til hendes signaler og rigtig gerne vil give hende den tryghed, som hun føler behov for, dejligt at læse :)

Du fortæller, at problemerne med nattesøvnen opstod samtidig med, at jeres datter begyndte i vuggestue, og du begyndte på arbejde. Og det er sådan set meget naturligt. Det er rigtig svært at være adskilt fra dig om dagen og rigtig svært at skulle forhold sig til en masse nye børn og voksne, nye regler og rutiner. Det er en helt ny verden, en helt ny hverdag, som jeres datter pludselig skal forholde sig til, og det trækker store veksler på hende - det er derfor naturligt, at hun reagerer.. og selvom det er hårdt, så er det vigtigt, at I ser det som et sundhedstegn, at hun faktisk reagerer...

Der er meget stor forskel på hjemmet og de trygge rammer hjemme og så den nye store verden, som vuggestuen repræsenterer. Og det gør det naturligt svært for jeres datter at koble fra og finde ro, når hun skal sove. Det er rigtig svært at slippe dagen og alle oplevelserne og rigtig svært at overgive sig til søvnen. Og når hun så endelig sover, så vil alt, hvad hun oplever om dagen også skulle bearbejdes. Det betyder, at hun drømmer ekstra meget og derfor også vil sove meget uroligt. Hun kan om natten sætte sig op, græde, klynke, kalde, - og hun kan også grine og småpludre i søvne.. alt sammen fordi hun bearbejder alle dagens oplevelser.

Derudover så går jeres datter lige nu igennem en lidt svær periode. Ligesom man i 8-10 måneders alderen taler om separationsfasen, så kan man i 13-15 måneders alderen tale om en slags separation-gentilnærmelses-fase. Jeres datter er rigtig godt igang motorisk nu, er måske begyndt at gå lidt mere rundt, og det betyder, at hun fysisk vil søge jer ekstra meget. Hun øver at bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd og for at kunne dette, har hun ekstra meget brug for at mærke jer.

Det betyder, at I kan mærke, at hun klynger sig lidt ekstra, hun vil gerne op, sidde på skødet, bæres på arm - men ofte sidder hun kun kortvarigt, så vil hun ned igen - og igen kun kortvarigt, så vil hun atter op. Hun er på en gang både brug for at mærke jer ,have jer helt tæt på, og samtidig vil hun også forsøge at skubbe jer væk, prøve selv. Det gør det rigtig svært at hjælpe hende, fordi det er svært for jer helt præcist at vide, hvad I skal gøre for hende...

Det bedste I kan gøre er egentlig det, som I allerede gør - forsøge at give hende så meget fysisk kontakt og nærhed, som I kan. Jeg plejer at sige, at du skal sørge for at hendes mor-depot er fyldt godt op, så hun har noget at tære af, når hun er i vuggestue og I er adskilt. Det er derfor vigtigt, at du prioriterer at sidde lidt mere med hende, nusser og putter lidt ekstra, så hun mærker, at du stadig er der for hende hundrede procent.

Når det så er sagt, så synes jeg dog også, at det giver god mening at holde fast i, at hun faktisk altid har sovet i sin egen seng og har været tryg og glad for dette. Jeg vil derfor foreslå jer, at I vender tilbage til at putte ...

---

---

... hende i egen seng igen - og det er her vigtigt, at hun er vågen nok til at registrere, at hun puttes i egen seng.

Det spiller nemlig også ind, hvor hun falder i søvn, og det er vigtigt, at hun ikke falder i søvn i jeres favn og flyttes sovende til egen seng, vågner og registrerer, at hun ligger et andet sted, for det vil være utrygt for hende. Det vil også kunne forklare, hvorfor hun vågner op igen og igen...

Jeg vil anbefale jer, at I indføre et putteritual som kan foregå i egen seng - enten i soveværelset eller på hendes eget værelse, afhængig af, hvordan I fornemmer, at det vil foregå bedst. Hvis I tænker, at hun kan flytte tilbage på eget værelse med det samme, så er det fint.

Det vil være super godt med en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende - som skal følge hende altid, også om dagen, når hun er i vuggestue. Den kan være bindeleddet mellem hjem og vuggestue, bruges når hun puttes der, følger hende i bilen, når I sidder i sofaen, når I er på besøg hos bedsteforældre osv. Den er med hende altid som en tryg ven, der på sigt kan fungere som substitut for jer.

Derudover kan det være godt med lidt godnatlæsning hvor hun evt. starter med at sidde på jeres skød, får læst lidt historie, putter med sin bamse/klud/slaske, hvad hun nu har og nyder, og derefter kommer hun så i seng, og I sidder hos hende, synger måske en godnatsang og luller hende i søvn med kærtegn og nærhed. så hun på denne måde lærer at sove i egen seng og forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover - men stadig har jer hos sig, og på en tryg måde hjælpes til at slippe dagen og alle oplevelserne.

---

---

Når og hvis hun så vågner om natten, søger jer og har brug for jeres hjælp, så skal I naturligvis være der, berolige og betrygge. Putte med bamse/slaske/klud igen, kærtegne igen osv. og lade hende mærke jer, at I stadig er der, og igen og igen hjælpe hende videre i søvnen i hendes seng.

Hvis hun har brug for at komme op, så må I naturligvis tage hende op, men prøv om I kan putte hende tilbage i sengen igen, når der atter er ro på, når hun atter er tryg...

Prøv at vurdere, hvor meget hjælp hun har behov for. Da nogle af hendes lyde skyldes drømme, så er hun måske ikke altid vågen og skal derfor have lov til at komme videre i søvnen på egen hånd og uden at I behøver stå op. Andre gange skal hun måske hjælpes med det samme og netop beroliges ved at I lægger en hånd på hende, så hun kan mærke jer..

Nogle gange er det, som jeg læser lidt mellem linjerne, at I har overvejet, nødvendigt at vænne hende til egen seng først, og derefter flytte sengen på eget værelse, hvor hun så lærer at sove. Andre gange er det ikke nødvendigt, og putningen kan fra starten ske på eget værelse - som jeg læser jeres brev, er hun jo egentlig vant til dette, og det kan derfor være fint at gå tilbage til. Nogle gange kan det være en idé med en madras på gulvet i børneværelset i en periode, fordi I så kan reagere hurtigt, når hun vågner og I ikke behøver gå i pendulfart mellem hendes værelse og jeres værelse...

Jeg håber, at I kan bruge ovenstående lidt videre, og at det også giver lidt idé om, hvad der nok spiller ind hos jer :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---