Brev:

Hjælp, min dreng slår og skubber :-(

Kære Helen.

Vi har igen brug for et råd fra dig :-)

Vi har jo verdens dejligste dreng, som bliver 4 år til august. Han er så skøn og omsorgsfuld, og så er han enormt dygtig til alt muligt - snakker flydende og har gjort det længe, smed bleen for et år siden, er lige begynd at sove uden også. Han er så nysgerrig og interesseret i at lære, og det har vi selvfølgelig støttet op omkring.

Men han har også altid været lidt af en "bullerbasse". Han blev jo storebror allerede da han var knap 16 mdr. - til en lillesøster som han elsker højt.

Jeg vil lige forklare dig om hans dag.
Dagen starter for det meste omkring 6:30, hvorefter vi spiser morgenmad, og bliver så afleveret i børnehave kl. ca. 7:30, på de dage hvor jeg arbejder. Jeg har 2 ugentlige fridage, så disse dage afleveres de først ved 8:30-9 tiden, eller holder helt fri.

På arbejdsdage bliver de hentet igen mellem 15:30-16:30, så det er nogle halv lange dage i institution 3 dage om ugen. På fridage bliver de hentet omkring kl. 14.
Far er selvstændig og arbejder rigtig mange timer om ugen, derfor er det mig (mor) som altid henter og bringer, og vi har derfor prioriteret at jeg kun er på 25 timer.

Efter institution hygger vi som regel med leg inde eller ude, eller en film, alt efter hvor trætte de er :-)

Så spiser vi aftensmad ved 17:30-18 tiden. Hygger herefter i stuen med lidt fjernsyn, får børstet tænder, kommer i nattøj og får tisset af. Herefter puttes han på eget værelse, hvor vi først læser en bog, og derefter synger hans godnat sang, så sidder jeg lige der inde i 5 min. og så er det godnat :-) sover for det meste til næste morgen, engang imellem med en eller to opvågninger.

Nå, men nu til problemet. Det er egentlig noget som har stået på længe, hvor vi har forsøgt at gribe det lidt forskelligt an.

Han har det med pludselig at slå/sparke/skubbe. Dette kan være hvis han bliver sur over at søster eks. tager et stykke legetøj, men det kan også komme helt umotiveret. Det samme sker nu også ovre i børnehaven. Og det ...

... er så slemt at de nu føler at de er nød til at være "over" ham konstant, og nogle af hans rigtig gode venner, simpelthen ikke gider lege med ham mere. Når man spørger ham hvorfor han gør som han gør, virker han ked af det, og siger "det ved jeg ikke".

Vi har selvfølgelig italesat at det er slemt at gøre disse ting, og forklaret at andre bliver kede af det, og at man skal være en god ven. Da det kan være voldsomt, har vi også skældt en del ud, og prøvet med timeout. Det virker dog kun til at have effekt i 5 min.

Det er svært at finde ud af hvad der præcis sker, men det er typisk når han er træt. Og som sagt, så er han jo samtidig den dejligste og mest omsorgsfulde lille fyr. Men ligepludselig skifter han bare.

Vi var til møde i børnehaven for nyligt, og de foreslog at vi fuldstændig skulle ignorere ham, når han gør de slemme ting, og så give fuld opmærksomhed til lillesøster. De siger at han er så klog "teoretisk" at han udemærket godt ved at det er forkert.
Derudover skal vi rose ham for alt godt han gør, det syntes jeg vi har gjort hele tiden, men nu vil vi selvfølgelig være ekstra obs. på det. Roser ham hver gang han selv eller de leger godt, når han hjælper til, er omsorgsfuld osv.

Men det er simpelthen så svært at fuldstændig ignorere ham i de trælse situationer, vi har kun gjort det i en lille uge. Men det har jo resulteret i at der bliver skruet op for det overfor os (mor og far), han bliver meget frustreret/sur/ked af det, og skriger efter opmærksomhed. Det er rigtig hårdt. Men når han så er kølet ned, tager vi snakken med ham stille og roligt, dog kan han stadig ikke altid fortælle hvorfor han gør som han gør.

Det blev et noget langt skriv, og jeg håber at det giver mening :-)
Vi vil ihvertfald meget gerne høre hvad dine tanker er, da vi jo mere end noget andet, ønsker at hjælpe ham så han kan få nogle gode relationer. Det gør så ondt at se sin skønne dreng, kæmpe med noget, men uden at vide hvad det er der går galt :-(

Med venlig hilsen
den frustrerede og ulykkelige mor

Læs Helens svar »

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.

Nedsmeltninger og temperament

Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...

Læs hele brevet og Helens svar

19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Hører ikke efter og sut

Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...

Læs hele brevet og Helens svar

18. april 2025 | Opdragelse | 4 år

Sur 4 årig pige der råber meget

Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...

Læs hele brevet og Helens svar

3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar

23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.

Hver eneste lørdag er helvede

Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: