Brev:
Mærke liv i graviditeten
Hej Helen
Jeg er gravid og venter mit første barn. Jeg er 17+3 og jeg er meget i tvivl om, hvorvidt jeg mærker liv.
Kan du ikke fortælle lidt om, hvornår det er normalt at mærke liv, og hvad jeg skal mærke efter... jeg glæder mig sådan til det sker, men synes også det har været svært, at jeg de sidste mange uger ikke rigtig mærker noget. I starten havde jeg meget kvalme og det var ligesom bevis for at der er en lille derinde, så nu må der gerne snart ske noget igen :)
Kærlig hilsen
Den utålmodige gravide
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
Viden om børn:
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.