Svar: 1årig - søvn og følsom
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at I har en stor, sund og dejlig dreng. Han har en god vægt i forhold til sin alder, og han lyder til at stortrives på alle måder - skønt! :)
Det lyder som en god idé at trappe ud af flasken før putning om aftenen. Det vil være rigtig godt, at han i stedet tilbydes et godnatmåltid, som en fast del af sit putteritual, og en aftenrytme kunne f.eks. se således ud:
Aften 18: Spiser familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, mad til gaffel og til hænderne og også stadig moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme, får lidt babymassage osv. som hjælper ham til ro i kroppen og gøres klar til natten.
Ca. 19.30: Tilbydes en godnatgrød - det kan være en havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød, vand eller lidt mme (eller letmælk) af kop - og får derefter børstet tænder...
Puttes til natten ca. kl 20 med sin sut, sutteklud, puttebamse eller lignende, ligesom I også meget gerne må berolige med hænder, kærtegn, godnatsang...
Det vil være rigtig fint, at han helt trapper ud af sin flaske nu, hvor han er 1 år gammel, og det lyder som om, at han selv begynder at sige fra. Det er super at flasken sen aften allerede er helt væk :)
Hvis han får minst 350 ml mælk dagligt - og her tæller det hele med - den mælk som han f.eks. får på sin grød, mælk han drikker af en kop, sovs I spiser, en portion tykmælk eller sødmælksyoghurt om eftermiddagen osv. - så bliver hans behov fint dækket. Derudover må han også meget gerne spise ost, grønne grøntsager osv. som også sikrer ham kalk :) Han behøver således ikke længere mælk af flaske om aftenen og slet ikke, når det tydeligt generer ham, når han skal sove :)
I må også meget gerne ...
... elevere hans hovedgærde lidt. Det kan I gøre ved at lægge en lille pude eller et sammenrullet håndklæde ind under madrassen, så hele madrassen løftes lidt op under hans hoved. Det kan også hjælpe ham til at sove bedre, da der så vil være mindre tilbageløb :)
Badet om aftenen vil hjælpe til fysisk ro, hvis det ligger ca. en time før putning og hvis der afsluttes med god frottering, creme, babymassage.. det kan være en god idé, nu hvor han er begyndt at gå rundt og naturligt derfor har sværere ved at finde ro, når han skal sove :)
Hans vægt gør ikke, at han sover dårligere. Det har ikke noget med vægt at gøre - hvis noget spiller ind, så er det snarere hans alder og den udvikling, som han går igennem og det faktum, at han naturligt oplever verden på en ny måde, nu hvor han er begyndt at gå. Samtidig er han også adskilt fra dig i løbet af dagen, fordi han er begyndt i dagpleje og det kan også gøre ham lidt ekstra tryghedssøgende, når han skal sove :)
Det er helt naturligt, at han i dagplejen kan give ked af det, hvis hun "skælder ud" eller siger meget "Nej" - for det bør hun faktisk ikke gøre ret meget... Det er vigtigt, at han føler sig tryg ved hende og er glad for at være der, og det er langt bedre, at hun afleder ham, hvis han gør noget, som hun ikke synes om.. og ikke skælder ud. Han er naturligt stadig så lille, at han er igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer og naturligt gerne vil undersøge ting, pille i ting - og det er vigtigt, at anerkende dette og vise ham, hvad han kan lege med og pille i, hvis han får fat i noget, som f.eks. kan være farligt for ham - ligesom ting, han ikke må røre ved, naturligt bør fjernes og sættes uden for hans rækkevidde :)
Han skal ikke skældes ud, men skal afledes, guides og hjælpes :) Og han lyder som sagt til at være en sund og dejlig dreng i god trivsel :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
5. september 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Sproglig udvikling - pege og sige ord
Hej Helen. Min søn på 11 måneder, hverken peger eller siger ord. Jeg er i...
1. september 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Ny i vuggestue og tandfrembrud
Kære Helen, Vores søn på 15 måneder startede i vuggestue i sidste uge. Vi...
21. august 2025 | Udvikling | 3 år
Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...
10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen . Mit barn er 18 mdr. hun leger rigtig fint. Hun kan også...
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.