Annonce

Annonce

Brev:

Skider når hun sover


11. maj 2020

Alder:
7 mdr.

Skider når hun sover

Kære Helen

Jeg er den glade ejer af en dejlig pige, der lige akkurat er fyldt 7 mdr.

Hun er en veltilpas pige, der sover godt om natten og for det meste også om dagen - når hun altså ikke lige skider midt under sin lur. Og det sker tit. VIRKELIG tit. Minimum 50 % af tiden. Og jeg er ved at blive skør af det!

Den sidste måneds tid - hvis ikke længere - har hun haft afføring mange gange dagligt, 4-6 gange ca. Konsistensen er som regel enten en god stor, helt blød pølse, der bliver mast ud i bleen, eller nogle små knolde, der dog ikke virker voldsomt hårde. Men det er aldrig helt tyndt og smattet. Hun får sveske/æblemos til sin grød hver morgen, og jeg undgår bananer og kartofler, og andre ting, der kan virke forstoppende. Med min søn skulle han bare lige have svesker i et par dage for at gøre afføringen helt lind, men jeg synes ikke der er samme effekt hos lillesøster.

Hun virker på ingen måde besværet af det. Hun presser stort set ikke for at komme af med afføring, og virker aldrig til at have ondt i maven. Generelt er hun faktisk ret nem og veltilpas.

Om natten sover hun fra 19-6 med max 2 amninger og skider stort set aldrig i løbet af natten. Om dagen sover hun gerne 1,5-3 timer i streg, hvis ikke hun skider i løbet af luren.

Så jeg har hele tiden tænkt, at hun må være lidt forstoppet pga afføringen sommetider er knoldet, og fordi hun skider så mange gange på en dag. Men jeg synes jo i øvrigt ikke hun virker forstoppet, når hun på ingen måde er generet af maven. Hvad tænker du? Er hun forstoppet, og i så fald, hvad kan jeg gøre, udover det jeg gør? Eller er det i virkeligheden fordi hun får “for meget” sveske, at hun skider så hyppigt?

Du får lige en beskrivelse af hendes dag og madrutine for at give dig den bedst mulige baggrund.

Hun blev fuldammet indtil 5 mdr, hvor vi startede grøntsagsmos. De første 14 dage fattede hun ikke rigtig konceptet, men så gik det fint derfra. Hun spiser generelt gode, store portioner, og er glad for mad.

Vi er nu på tre måltider om dagen. Grød til formiddag, og grøntsagsmos med kød til frokost og aftensmad. Hun er dog ved at sige fra overfor grøntsagsmos, hun vil hellere have noget mad med noget smag i. Jeg har forsøgt at variere hendes grød. I starten fuldkornsgrød, men så gik jeg ovre til havregrød for at give hende flere fibre. Så helt tilbage til hirsegrød for at se, om det gjorde en forskel. Af grøntsager får hun gulerod, broccoli, blomkål mv. Jeg forsøger at undgå ...


Annonce

... kartofler og andet stivelse, samt bananer. Jeg forsøger at give hende så meget vand som muligt under et måltid, hun drikker fint af kop. Jeg putter mme i mosen.

Hendes dag ser nogenlunde sådan ud:

6-6.30: vågner og ammes

Ca. 8.30: havregrød med smør, 1 skefuld mme og sveskemos ved siden af, dertil vand, eller fuldkornsgrød fra pakke med vand og sveskemos ved siden af

Ca. 9: ammes inden lur

Ca. 9.30-11: formiddagslur (hvis hun ikke skider imens)

Ca. 11.30: frokost med grøntsagsmos med kød tilsat olie og 1 ske mme, eller “færdig” babymad (som hun foretrækker for tiden), dertil bondebrød med smør og fx agurkestænger

Ca. 13.30: ammes inden lur

Ca. 14-16: eftermiddagslur (hvis hun ikke skider imens)

Ca. 16.30: aftensmad, hvor hun får nogenlunde det samme som til frokost

Ca. 17.30: snack, når vi andre spiser, fx grøntsagsstænger eller blødt knækbrød

Ca. 19: ammes til nat og sover til ca 6 med få amninger

Hun har haft en fast sengetid siden hun var ca. 4-5 mdr, hvilket er en rutine hun faktisk selv har fundet ind i, og det fungerer super godt for hende. Men hun kan ikke holde til at være vågen ret meget mere end 3 timer ad gangen, og derfor skal hun altså helst ikke stå op fra sin eftermiddagslur meget før kl 16.

Hun fungerer uden tvivl bedst på 2x 1,5-2 timer i løbet af dagen, men når hun laver pølser under luren, bliver den ofte alt for kort, ofte kun ca 45 min. Hun er svær at putte igen, når hun først har været oppe og få skiftet pølsen, og ender således ofte enten med en 2 timers lur, hvor jeg står og ruller hende halvdelen af tiden for at få hende ned i den dybe søvn - det er der jo ikke meget kvalitetssøvn i, og det kan man godt mærke på hende ved at hun hurtigere bliver utilfreds, og ikke kan holde lige så længe før næste lur. Eller også er jeg nødt til at kaste håndklædet i ringen og tage hende op, selvom hun kun har sovet kort, og så må hun have tre lure på en dag, og det fungerer ikke spor godt for hende overhovedet. Det ødelægger også hendes rutine for resten af dagen ifht spisetider mv.

Det blev rigtig langt, men jeg håber du kan finde hoved og hale i det. Jeg vil prøve at barbere ned, hvad jeg egentlig ønsker svar på.

Tænker du, at hun er forstoppet, og det er årsagen til, at hun skider så hyppigt? Eller er hun egentlig det modsatte? Og hvad kan jeg gøre for at lave om på det? Kan jeg overhovedet gøre noget, for at hun ikke skider, mens hun sover lur?

Med venlig hilsen
Pølsepigens mor ;-)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Køkkenhygiejne

Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.

- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.

- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...

Læs mere i Babylex

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce