Annonce

Annonce

Brev:

Putteudfordringer med 3,5 årig


11. maj 2020

Kategori:
Alder:
3 år, 6 mdr.

Putteudfordringer med 3,5 årig

Kære Helen

Min datter på nu 3,5 år har altid haft et godt sovehjerte. Hun har sovet lange stræk på 5-7 timer, siden hun var en måneds tid. Hun kom på eget værelse at sove, da hun var 6 måneder, hvilket bare forbedrede søvnen for os alle. Siden jeg stoppede helt med at amme, da hun var ca. 15 måneder, har hun de fleste nætter sovet fra hun blev puttet, og til hun vågnede af sig selv ca. kl.7.30. Vi har brugt metoden med et fast putteritual og derefter gå lidt ind og ud ad lokalet til hun sov. I perioder med ekstra uro (fx sygdom, mange/store forandringer i hverdagen, tigerspring) har vi nogle gange valgt at blive mere hos hende i lokalet og måske ae hende til ro. Det har altid kun været nødvendigt i korte perioder, hvorefter vi har kunnet vende tilbage til normalen. Indtil nu.

Min datter kom først fra tremmeseng til juniorseng, da hun var 3 år og 3 måneder. Hun har aldrig forsøgt at kravle ud af tremmesengen, og der var mange andre forandringer i hendes liv i det halve år op til skiftet. Derfor valgte vi at vente til hun selv efterspurgte en større seng. Hun er meget glad og stolt over at sove i den store seng, men putningen er røget helt af sporet.

I starten forsøgte vi at bruge samme metode, men hun forlod sengen, inden vi overhovedet nåede ud ad lokalet. Det blev tydeligvis en rigtig sjov leg for hende, som kørte hendes energiniveau helt op, og hun grinte og grinte. Det på trods af, at hendes far og jeg bevarede helt neutrale udtryk og blot puttede hende tilbage i seng og sagde godnat. Efter en time på den måde, sad hendes far på værelset med hende til hun sov. Efter at have forsøgt nogle gange uden spor af forbedringer, er vi bare endt med at sidde hos hende.

Så situationen de sidste ca. 3 måneder er nu den, at vi skiftes til at putte hende ved 20-tiden. Vi har fast putteritual med at læse bog og synge, og så sidder vi hos hende på værelset til hun sover. Desværre ofte også med en ny vane med at ae hende i søvn. Nogle gange tager det ganske kort tid og andre gang op til 1-1½ time. Typisk falder hun meget hurtigt i søvn, ...


Annonce

... når hun først overgiver sig og lægger sig til at sove, så det virker som om hun ikke vil sove. Hun siger selv, at hun ikke kan, men det er tydeligt, at hun falder hurtigt i søvn, hvis hun prøver. Desværre holder hun sig typisk vågen med al mulig ballade, som gør det svært for os at bevare roen og tålmodigheden. Og det forværrer selvfølgelig kun situationen, hvis vi bliver irriterede eller sure. Det er udmattende for os og synd for hende, at vi ofte ender dagen på en dårlig måde. Men vi ved simpelthen ikke, hvordan vi kommer tilbage til at kunne putte uden at skulle blive på hendes værelse til hun sover.

Lidt ekstra info om vores nuværende situation:

En ting er blevet bedre: I starten kom hun også ind til os 2-4 gange om natten og skulle efterfølgende puttes på samme måde (altså med os hos hende til hun sov) om natten. Men nu kommer hun oftest slet ikke og enkelte nætter en enkelt gang, hvilket jeg går ud fra er helt normalt. Hun sover ingen lur og vågner stadig af sig selv omkring 7.30.

Vi bor i udlandet og pga. COVID-19 situationen er vores hverdag for tiden meget forandret. Udover at hendes institution er lukket, må hun heller ikke mødes med andre børn. Hun har derfor ikke set andre børn i over 5 uger. Vores mulighed for at bevæge os udenfor er meget begrænset, og hun kommer derfor kun med ud på en gåtur to gange om ugen iført ansigtsmaske (som er påbudt alle over 2 år). Hendes far, vores hushjælp/nanny og jeg er hjemme hele tiden, og hun oplever formentlig ofte at hendes far og jeg afviser hende, når hun vil lege, fordi vi er nødt til at arbejde. Hun kan ikke bruge poolen og legepladsen i gården, som hun ellers plejer. Til gengæld ser hun sin far meget mere end normalt, da han normalt rejser meget.

Jeg håber, du kan hjælpe mig med at forstå min datter bedre i denne situation og give os nogle gode råd til, hvordan vi kan komme tilbage til en god putning, hvor vi ikke bliver på værelset til hun sover. Og bør vi vente med at foretage ændringer i putningen til vores hverdag er mere normal igen?

På forhånd tak,
Endnu en mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.

Skoldkopper og helvedesild

Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...

Læs hele brevet og Helens svar


27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år

Hjælpe til i hjemmet

Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.

Toilettræning - 3.5 år

Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Som saedvanligt: Tusind tak for dine dejlige raad og brugbare viden! Det er fantastisk at have dig

Mange hilsner
Camilla


Annonce