Brev:
Søvn og mad - 7.5 mdr.

Hej Helen,
Vi har en sund og rask datter på 7,5 måned, der sover meget uroligt med mange opvågninger. Jeg fuldammede til hun var 4,5 måned, hvorefter vi gik over på flaske. Nu får hun primært almindelig mad og 4 flasker fordelt på døgnet. Hun har altid været bedst sovende i barnevognen, har altid haft en stærk 30mins søvncyklus om dagen og trængt til at få "ro" i form af svøb osv, da hun var lille. Hun sover som regel godt om dagen, og vi er lige i overgangsfasen fra 3 til 2 lure dagligt.
Vores udfordring er, at vi gerne vil derhen, hvor vores datter kan sove længe stræk uden opvågninger og fase nat-flasken ud, således der ikke er mad mellem 23-05. Vi er ved at være tyndslidte af de mange opvågninger, og vi tænker, at maden spiller ind. Nogle nætter har hun ml 10-15 opvågninger per nat, hvor hun får sutten og falder i søvn med det samme...og så gentager det sig mange gange. De værste nætter er det 1 gang i timen. Andre nætter sover hun som en sten mellem flaske ved 23-00 tiden til 05, så hun kan jo godt!
Er der noget i vores rytme, der kunne være med til at sikre flere gode nætter mere stabilt? Desuden vågner hun hver morgen mellem 05-06,og vi er lidt trætte af de tidlige morgener...
Hun spiser alt, vi serverer med stor glæde!
Sådan ser hendes rytme ud:
05-06 vågner og står op
07 morgengrød og frugt med vand
Cirka 08.30 får hun en bolle eller lign og vand
Første lur ved 9-tiden
Sover alt mellem 1-2,5 time
11-12 frokost cirka 1 time efter hun er vågnet fra lur: brød med pålæg, grøntsagsmos, gnavegrønt, fisk, grød (hun spiser alt)
120ml flaske ...
... inden frokostluren
13-14 sover alt mellem 1,5-2,5 time
Får eftermiddagsmad: lidt grød, frugt, bolle, grønt og vand
16-17 nogle gange 3 lur afhængig af dagens rytme
17.30-18 aftensmad: alt hvad vi får gjort børnevenligt og vand
Leg, hygge og evt bad inden sengetid
Omkring kl.19 får nattøj, læst bog og puttes med tøjkanin og sut i egen seng i vores soveværelse. Får 180ml og falder selv i søvn efterfølgende indenfor 15 min ved at musse med kaninen. Nogle gange er vi lige derinde og kysse hende, sige godnat og ligge hende om på siden, men hun falder næsten altid i søvn af sig selv.
23-00 første flaske som drømmetår (er det dumt, burde vi vente, til hun selv vågner?)
03 vågner igen nærmest fast hver nat og får sut et par gange. Bliver ved og får 2 flaske (120ml)
Cirka 05 vågner og kommer op i vores seng, sover nogle gange videre- men sjældent.
Nogle gange sover hun som beskrevet ovenfor helt af sig selv til kl.05, og så giver jeg hende en lille flaske på 60ml, så det ikke tager appetitten til morgenmaden, men det er sjældent efterhånden. Hun har som regel 10 opvågninger hver nat.
Hvordan vænner vi hende af med nr 2 natflaske?
Hvis vi giver flaske kl. 05 og forventer, hun sover videre derfra, er jeg bange for, det tager hendes appetit fra morgenmaden? Hvor mange ml vil du anbefale, vi giver her? Vil helst helt væk fra denne flaske og give den inden første lur istedet.
Hvordan får vi hende videre i søvnen efter kl.05? Uanset hvornår hun puttes om aftenen, vågner hun samme tid om morgenen.
Håber du kan hjælpe med de mange spørgsmål:)
Hilsen
En tyndslidt mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S









