Svar: Mavesmerter - 3 mdr.

---

Kære R.

Tak for dit spørgsmål omkring mavesmerter og kolik :)

Mange spædbørn har ondt i maven; når barnet spiser - uanset om det er på bryst eller flaske - så vil der naturligt komme luft i maven samtidig med mælken, og det kan give mavekneb og mavesmerter. Derfor er det vigtigt, at barnet hjælpes med at bøvse, når det har spist, så luften får mulighed for at komme væk på den måde. Hvis barnet ikke bøvser, så skal der mere luft igennem mave- og tarmsystem.

Nogle børn bøvser rigtig godt, og bøvsen kommer hurtigt og let efter et måltid. Andre børn har svært ved at bøvse og vil i stedet prutte rigtig meget - og de får så desværre nogle gange ondt i maven. Det tager tid for luften at passere gennem luftrør, mavesæk og tarme og barnet kan ligge og vride og vende sig, trække benene op under sig, presse - og græde. Ofte vil du måske kunne høre mælken og luften bevæge sig igennem barnets tarmsystem, fordi maven og tarmene rumler højlydt.

Det kan være en god idé at holde barnet så oprejst som muligt, når de spiser. Jeg ved fra dine tidligere breve, at dine børn får flaske, og det vil være rigtig godt, hvis de kan sidde på skødet og ikke ligge for meget ned, når du giver dem mælk.

Det vil også være rigtig godt, hvis du kan hjælpe dem med at bøvse, så luften kommer ud i gennem munden og ikke altid skal igennem mave- og tarmsystem. Da dine børn er født meget før tid, så er det naturligt, hvis de stadig har brug for hjælp til at komme af med en bøvs.

Du må også meget gerne cykle med deres ben, hjælpe dem med at bukke og strække benene, det kan hjælpe luften ud som en prut.

Giv dem gerne lidt mavemassage, hvor du med to fingre masserer rundt omkring navlen i små cirkelbevægelser, i urets retning. Brug gerne lidt badeolie eller lignende, så dine fingre glider let.

Et lunt bad kan hjælpe og få dem til at slappe af i mave- og tarmsystem. Sørg for at give dem lidt mælk inden badet, så de har lidt at forbrænde og er rolige og derfor bedre kan slappe af i badet. Og giv dem så resten af flasken, når de er færdige med badet.

De kan have glæde af en sut. Det at sutte virker beroligende og det sætter gang i tarmbevægelserne, så både luft og mælk hjælpes igennem og ud... Det kan være en god idé, at du afslutter et måltid med en sut, så når de har tømt flasken, så får de sutten i munden til at finde ro med :)

Kolik er det man kalder for en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at for at dit barn kan få diagnosen kolik, så skal barnet være undersøgt af en læge og barnet skal være fundet fuldstændig sund og rask. Man skal have udelukket, at barnet ikke har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder og lægen har også udelukket, at barnet ikke lider af overfølsomhed for komælksprotein og lignende. Der er altså tale om et sundt og rask barn, man kan ikke finde nogen fysisk eller psykisk forklaring på, at barnet græder - men det græder.

Børn med kolik græder rigtig meget og den internationale definition på kolik er: Barnet græder mere dn tre timer i døgnet, mindst 3 dage om ugen og i mindst 3 uger.

Børn med kolik kan græde og de kan også skrige højt. Når de græder, så ses de ofte trække benene op under sig, de spænder i maven og de har tydelige angsigtsgrimasser. De ser ud som om, at de har ondt i maven, hvilket de også godt kan have, men der er ikke undersøgelser som dokomenterer, at børn som græder meget har mere luft i maven end børn som ikke græder meget...

Man mener ...

---

---

... at børn med kolik har et umodent nervesystem. Denne umodenhed gør, at de har svært ved at regulere deres følelser. De er mere "følsomme". De er mere utrøstelige. De har svært ved at falde til ro, når de bliver taget op og samtidig bliver de også hurtigt overstimulerede, hvilket vil forstærke deres gråd. Børn med kolik græder ofte længere tid af gangen, og når de begynder at græde tager det længere tid for dem at falde til ro igen. De græder i længere tid fordi deres nervesystem og evne til selvregulering er umodent - konsekvensen af alt dette er, at de er utroligt svære at trøste for forældrene.

Da der er tale om en "umodenhed" betyder det, at det er noget de vokser fra og det er derfor ikke noget man som sådan kan behandle.. Tiden skal arbejde lidt for en :)

Undersøgelser har dog vist, at børn græder mindre, når de er på arm eller i favn hos mor eller far. Og det kan derfor være en god idé at give barnet tæt kropskontakt og nærhed. Det kan f.eks. være ved at bruge en vikle eller bæreslynge eller lignende, så du/I kan have jeres børn tæt hos jer, og samtidig også få lavet lidt praktisk...

Nogle forældre oplever at zoneterapi og lignende hjælper, andre oplever, at det ikke gør nogen forskel. Og det samme gælder kiropraktik. Der findes så vidt jeg ved ikke nogen videnskabelige beviser for at disse ting skulle hjælpe...

Urtete anbefales heller ikke. Og slet ikke urtete med fennikel, som nogen bruger som et gammelt husmoderråd mod kolik. Fødevarestyrelsen har i februar 2020 sendt en advarsel ud omkring brug af te med fennikel, kamille og lign. Det anbefales ikke til små børn.

---

---

Det kan være en god idé at bede om hjælp - brug jeres netværk og lad bedsteforældre og andre hjælpe i hverdagen (som det nu er muligt i disse corontider) og hjælp hinanden. Det kan være rart for jer forældre at få lidt aflastning en gang imellem, hvis jeres børn græder rigtig meget og er svære at trøste.

Børn der får flaske kan man forsøge at give flaske med f.eks. NAN Sensilac, der mindsker koliksymptomer og barnets skrigetid betydeligt - og skulle give lindring inden for 7 dage... Det kan også nogle gange hjælpe med mælkesyrebakterier - disse er allerede i f.eks. NAN Sensilac og behøver således ikke blive givet ved siden af. Du skal dog være opmærksom på vandet ved blanding af erstatning ikke bør være end 40 grader varmt, da varmere temperaturer vil ødelægge mælkesyrebakterierne.

MEN, da dine børn er født før tid og jeg fra dit tidligere brev ved, at de har problemer med deres vægtøgning, så er det meget vigtigt, at du følger neonatalafdelingens vejledning omkring type af erstatning - jf. tidligere svar. Det kan som tidligere nævnt godt være, at dine børn bør tilbydes f.eks. PreNAN som er en erstatning der er udviklet specielt til at sikre de ernæringsmæssige behov hos for tidligt fødte børn og børn med lav fødselsvægt. Den erstatning vil være god til at give dem ekstra protein og sikre dem energi nok...

Det er vigtigt, at du holder kontakt med både sundhedsplejerske, egen læge og også neonatalafdelingen - og du skal ikke være bange for at tage kontakt en ekstra gang, hvis du synes dine børn græder meget, er urolig for deres vægtøgning, trivsel osv. Hellere ringe en gang for meget - og sundhedsplejersken kan naturligt komme forbi til et ekstra besøg, hvis der er behov for det - også i disse coronatider :)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---