Svar: 5 måneder og lure om dagen
Hej med dig
Tak for dit brev og alle dine spørgsmål omkring din datters søvn :)
Børn er forskellige, så nogle børn er naturligt mere lydfølsomme end andre børn, men når det er sagt, så spiller det naturligt også ind, hvordan I forældre har håndteret lyde i hverdagen og lyde omkring jeres datter. Der kan altså også være lidt vane ind over, når hun pludselig kun kan sove, hvis der er meget stille omkring hende :)
Du nævner, at I bor et sted, hvor der er en del trafik, hunde der gør osv. og måske har I af den grund været tilbøjelig til at skærme hende ekstra, forsøge at lukke lyde ude osv. så hun netop ikke skulle vågne - og samtidig har I så vænnet jer til at hviske, liste rundt, holde telefonen på lydløs osv. osv. for at skabe så meget ro som muligt. Idéen kan være god nok, fordi der naturligt skal være en vis ro omkring hende, når hun skal sove, men det er vigtigt, at I også sørger for naturlige hverdagslyde, og hun skal jo vænne sig til, at der kan være trafiklyde, hunde og en mor og far, som småsnakker i stuen. Faktisk kan det på sigt være trygt og dejligt for hende, at hun netop kan høre jeres småsnakken, fordi hun så kan høre, at I er der, og at hun ikke er alene...:)
Det vil være rigtig godt, hvis du derfor kan forsøge at arbejde lidt på, at hun sover i et tilstødende lokale og derfor også vænnes til, at hun ikke behøver sove på dig.. Det er rigtig godt, hvis du kan forsøge med barnevognen en gang imellem, så I triller en tur og begge kommer lidt ud, - det vil være rigtig dejligt i de næste måneder frem, hvis hun nu kan vænnes til sin barnevogn, så I kan tage små ture ud i sommerlandet og nyde det gode vejr :)
Hvis hun bare er rigtig ked af det, så skal du naturligvis ikke kræve søvn i barnevognen, men må tage hende op, berolige og betrygge og så forsøge igen på et andet tidspunkt, en anden dag :)
Du kan f.eks. også med fordel lægge dig og amme hende i din seng og lade hende falde i søvn ...
... ved siden af dig. På den måde får hun stadig maser af nærhed og tæt fysisk kontakt, hun kan mærke dig tæt på og få den tryghed, som hun er vant til - og når hun så sover, så kan du gå fra hende og lade hende ligge for sig selv. Du skal naturligvis sikre dig, at hun ikke kan trille ned af din seng, og at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt :) Det kan være en måde at vænne hende til at sove uden at være på din brystkasse og er samtidig en måde, hvorpå hun sover lidt afsides og derfor ikke vækkes helt så let af jeres naturlige hverdagslyde.
Af hensyn til vuggedød, så anbefales det ikke, at hun sover på maven. Hun lyder dog til at være ret stærk motorisk og lyder til at allerede at kunne trille omkring og vende begge veje - og sundhedsstyrelsen skriver netop, at når børn selv kan vende og dreje sig, så må de gerne sove på maven. Det er dejligt, at du fornemmer, at hendes søvn har ændret sig, og at hun sover langt bedre nu - faktisk skriver du, at hun "sover som en sten" og kun vågner for at spise og sover derefter videre - det lyder dejligt for jer begge, for jer alle tre :)
Og ja, jeg er helt sikker på, at det hjælper på hendes mavekneb og uro, når hun sover på maven. Det giver en anden ro i maven og får hende til at slappe mere af. Hvis hun havde refluks, ville det sandsynligvis ikke hjælpe at være på maven, tværtimod :)
Det hjælper normalt også på maven, hvis du kan bære hende maveliggende på din arm eller f.eks. lægge hende på maven hen over dine lår eller hen over en ammepude eller lignende, så det er nok den effekt, som du fornemmer lige nu. Samtidig bliver hun jo også ældre og hendes mave- og tarmsystem udvikler sig også hele tiden, så maveproblemerne, der kan være der i starten, vil ofte ikke vare ved - hun vil vokse fra det hen af vejen :) Så på den måde har tiden naturligt også arbejdet lidt for jer :)
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder









