Annonce

Annonce

Brev:

Glad og hurtig lille dreng søger hjælp til søvn og mave


19. april 2020

Alder:
4 mdr.

Glad og hurtig lille dreng søger hjælp til søvn og mave

Kære Helen

Tak for din brevkasse, som min mand og jeg har nydt godt af at læse med i, siden vi fik vores første barn for lidt mere end 4 måneder siden.

Vi har et par udfordringer herhjemme, som jeg gerne vil dele med dig. Det drejer sig om søvn og maveproblemer, som er hver sit emne, men som jeg tror går hånd i hånd i forbindelse med vores lille søns uro.

Walter blev født til termin og vejede 3010g. Moderkagen var til den lille side, og det var tydeligt at han havde tabt sig en anelse i livmoderen den sidste tid. Da han kom ud, var han da også meget sulten og urolig, og det gik hurtigt galt med amningen grundet forkert sutteteknik og dårlig selvtillid omkring det at have nok mad til en så sulten lille dreng. Walter begyndte på fuld flaske da han var 7 uger gammel.

Vi startede med blå Allomin, men skiftede så til gul Allomin da han siden han blev født, har lidt gevaldigt af mavekneb og udeblivende afføring. I de første måneder skreg han hele tiden hver dag, og det er heldigvis blevet meget bedre! Men han har stadig udfordringer med sin mave, og der går 2-3 dage mellem hans afføringer. Vi er skiftet tilbage til blå Allomin igen efter aftale med vores sp, da han gylper rigtig meget, og ikke længere blev ordentligt mæt.

Sideløbende er jeg begyndt at give ham vælling inden sengetid, og han får lov at smage mos/grød 1-2 gange dgl. (Ikke særlig meget endnu).

Vi giver ham massage og zoneterapi hver dag, og når det er rigtig grelt, prøver jeg at føre et Windi kateter ind for at skabe lidt passage. Her er der meget ofte afføring på kateteret når jeg tager det ud igen. Han kan bare ikke komme af med det, og de seneste par uger har det været sådan ved hver afføring. Jeg er lidt forbeholden overfor lactulose. Jeg synes helst ikke at den lille krop skal fyldes med alle mulige præparater, så jeg ville meget gerne prøve og undgå det.

Jeg synes det er svært hvilken mme vi skal give ham (vi har kun prøvet blå og gul Allomin). Jeg synes han gylper lidt mindre af den blå, men tilgengæld er fordøjelsen jo så ikke i top (det var den dog heller ikke med den gule). Bør man forsøge sig med et andet mærke?

Det skal lige siges, at Walter indtager omkring 1000-1200 ml mme dgl. fordelt på 7-8 flasker. Han vejer omkring 8 kg.

Nu kommer det så til søvnen. Walter er meget hurtig og vågen, og har altid haft problemer med at overgive sig til søvnen. Da han var helt lille kunne han kun sove på os, og nu er det blevet til at han godt kan ligge selv om natten i en bedside crib. Her sover han fra omkring kl 21/22-06, hvor han får en drømmeflaske kl 23 når jeg går i seng, en flaske igen kl 03 og kl 05. Jeg ville egentlig gerne lægge ham før, for det meste af aftenen er han ...


Annonce

... meget træt. Men han vil simpelhen ikke overgive sig før da, så det har vi ikke ville tvinge igennem. i stedet prøver vi at lege og nusse i tiden frem til sengetid, så aftenen ikke behøver at være forbundet med en stresset stemning.

Om dagen er det anderledes. Han har meget svært ved at sove. Jeg har ham næsten hver dag i vikle hvor han sover sin formiddagslur. Her tager han snildt en lur på 2,5 time. Men hvis jeg lægger ham fra mig, vågner han ofte, og så er luren ødelagt efter ganske kort tid. Hvis jeg putter ham og har held med at få ham til at sove, vil han ofte kun sove 45 min, hvilket tydeligt er for lidt for ham. Jeg har prøvet at svøbe ham, putte ham i slyngevugge og barnevogn, men intet af det virker. Han hader desværre at være i sin barnevogn og slyngevuggen vil han kun være i så længe jeg står og vugger den. Han er et meget varmt barn, så svøb har altid generet ham. Ofte sover han næsten uden noget, og bare med et lille tæppe lagt over ham.

Han virker meget glad og tilfreds og kan få meget lang tid til at gå på egen hånd med bare at lege og tale med sit legetøj. Jeg er begyndt at tænke, at det måske kan være fordi han ikke kan geare ned igen, at han har svært ved at sove?

Som dagen ser ud lige nu gør vi således:
Kl 06 Godmorgen og leg/sang på legetæppet.
Kl 07 en lille powernap på legetæppet
Kl 08 flaske og lidt mere leg
Kl 09-11:30 jeg tager ham i vikle, og han falder i søvn efter noget tid
Kl 12 flaske og lidt mos efterfuldt at leg og aktivitet
Kl 14-15 putning til eftermiddagslur. Her ligger jeg ham altid fra mig, og det er ikke altid han vil sove. Hvis han ikke vil sove, går resten af dagen skævt fra nu af.
Kl 16 flaske og lidt mos efterfuldt af leg og aktivitet.
Kl 17-21 her er det lidt svært. Han spiser ofte lidt hyppigere, er tvær, træt (især hvis han ikke rigtig har sovet om eftermiddagen). Nogle gange sover han en meget lille lur på omkring 30 min omkring kl 17.
Kl 21 godnatflaske med vælling. Herefter putning. Han kan godt være så urolig her, pga manglende søvn over dagen, så jeg ikke får særlig meget mad i ham.
Kl 23 drømmeflaske inden jeg går til ro

Jeg håber at du måske kan hjælpe os med nogle fifs til hvad vi kan stille op. Jeg ville gerne begynde at have en fast søvnrytme med ham, der ikke involverer at han skal være i viklen dagen lang, men måske kun noget af tiden.

Jeg synes det er svært at skabe nogle faste rytmer, når hans søvnmønster er så forskelligt. Det er tydeligt noget der giver ham uro, og det er svært for mig at give ham ro når jeg ikke helt ved hvor jeg skal starte. Vi har med stor glæde læst din bog om børn og søvn, men mangler lige det sidste til hvordan vi tackler netop vores dreng.

Mange hilsner
Sarah

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnproblemer og motorisk uro

Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...

Læs hele brevet og Helens svar


26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Råd til sikker søvn

Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...

Læs hele brevet og Helens svar


7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn pt. 2

Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn

Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar, som kom langt hurtigere end forventet :)

Dejligt, tak
Christina


Annonce