Svar: Opdragelse - nye udfordringer

---

Kære begge

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng :)

Der er ingen tvivl om, at det er selvstændighedsalderen, som I mærker hos jer, og det er for rigtig mange en lidt svær alder. I en alder af 2.5 år, så vil jeres dreng naturligt forsøge at finde ud af, hvordan verden fungerer, og hvordan I reagerer på det, han siger, og det han gør. Samtidig er han utroligt følsom overfor jeres reaktioner og har rigtig meget brug for, at I anerkender ham, lytter til ham, forsøger at sætte jer ind i, hvad det er han gerne vil eller ikke vil - og det hele igen samtidig med, at der naturligt er visse ting og regler, som I gerne vil lære ham og derfor holder fast i...

Det er rigtig godt, at I forsøger at undgå magtkampe og ikke holder fast i at tingene skal være på en bestemt måde for princippets skyld. Det er rigtige godt, at I forsøger med afledning, alternativer osv. og også anerkender alle følelser, og at det er helt okay, at han kan blive vred - det kan vi alle samme blive en gang imellem :)

Det er dog vigtigt, at I ved, at jeres dreng er nødt til at ville være uenig med jer. Han kan ikke udvikle sin selvstændighed, han kan ikke finde ud af, hvem han selv er, hvad han vil og ikke vil, hvis han ikke gør noget andet end jer. Han kan ikke træffe egne valg uden at ville gøre det modsatte af, hvad I vil, og derfor vil der dagligt opstå konflikter og situationer, hvor han kategorisk nægter, siger nej, ryster på hovedet... Det vigtige er, at I forsøger at komme godt igennem en konflikt, og det lyder det som om, at I faktisk er ret gode til :)

Nogle gange kan man med list få ham til at gøre det, I gerne vil, ved at sige det modsatte... Det virker nogle gange, ikke altid, men I kan forsøge. Det kan være f.eks. at sige "du kan da ikke tage sko på, nej, det tror jeg ikke du kan", hvorfor han så tager sko på for at vise jer, at han godt kan det...

Nogle gange kan det være en idé at "tælle til tre" og gøre ting til en leg, fremfor at skynde sig, og han så føler sig presset.. Hvis I f.eks. skal af sted, og han ikke vil med ud af døren, så kan I sige "jeg tæller til tre, så ser vi, hvem der kommer først".. og naturligvis lade ham vinde. Sådanne metoder er han måske lige nu lidt lille til, men så kan det hjælpe jer fremover i takt med, at han bliver ældre...

Det er vigtigt, at I ikke stiller for mange spørgsmål og ikke giver for mange valgmuligheder. Lad ham f.eks. ikke selv bestemme, hvilket tøj han vil have på, men læg i stedet tøj frem, som I vælger. Støt hans lyst til selvhjulpenhed ved at lægge tøjet frem og også vælge typer af tøj, som giver ham en mulighed for at tage det på selv og vær parate til at guide og hjælpe, når og hvis han har behov for det, men lad ham forsøge selv.

Giv ham heller ikke valgmuligheder i forhold til måltider, men server lidt forskeligt gerne på en tallerken, hvor maden er inddelt i rum, og lad ham selv gå igang med at spise det han vil. Prøv ikke at fokusere på, hvordan, hvor meget, i hvilken rækkefølge osv. Giv ham madro og en følelse af at styre det selv... Lad ham selv klatre op på stolen og sætte sig parat ved bordet, giv ham en lille kande, så han selv kan hælde vand eller mælk i sit glas osv. så han er aktiv og deltagende, føler at I ser ham, anerkender ham, og at han f.eks. ikke behøver vælte sit glas, for at få opmærksomhed...

Vær opmærksom på, hvorfor han vælger sit glas eller nogle gange måske leger med maden.. Nogle gange kan det være for at lære - altså egentlig vigtigt læring for at finde ud af, hvordan maden ser ud, når den er tygget eller hvordan det ser ud, hvis man blander maden sammen med vandet eller hælder vandet ud i tallerkenen... Hvis det er tilfældet, så vil det være rigtig godt, at I anerkender lysten til at undersøge disse ting ved at lade ham lege med sand og vand, bygge sandkager i sandkassen og lege med ...

---

---

... vandting i badet...

Hvis han vælter sit glas med vilje, og I er sikre på, at det er med vilje, og han gør det for at se jeres reaktion - så må I naturligvis gerne sige fra, og f.eks. fjerne glasset, så I lader en handling følge med jeres "Nej!". Det bliver på den måde tydeligere, hvad I ikke bryder jer om, og hvilke regler I har...

I skal være opmærksomme på, om I har tendens til at stille mange spørgsmål, som I overhører svarene på i hverdagen. Det kan f.eks. være "vil du have skiftet din ble?", "skal du i bad nu?" eller lignende - spørgsmål, som I har besluttet svaret på. Hvis I spørger og ikke lytter til det nej, han giver jer, men blot tager ham op, begynder at hive tøjet af ham osv. så vil han naturligt blive vred og kan derfor slå ud efter jer, sparke osv. I skal ikke spørge ham, hvis I ikke lytter til hans svar. Så er det bedre at I går hen til ham, tager ham i hånden og siger "kom du skal i bad" og går med ham ud på badeværelset...

I skriver, at I er ret tydelige i jeres grænsesætning, når han f.eks. slår jer, og det er rigtig fint, han skal naturligvis lære ikke at slå. I en sådan situation kan det også være en god idé at sætte ham fra jer - og igen lade en handling følge med jeres nej. Det vil som sagt hjælpe ham til at huske, at her gik han over en grænse og gjorde noget, som I ikke bryder jer om. Hvis han skal være på skødet, så skal han ikke slå.

Det er også en rigtig god idé at holde fokus på det, som I gerne vil lære ham og ikke har for meget fokus på det, som han gør forkert. En dag kan hurtigt blive fyldt med en masse nej´er og negativitet og skæld ud.. og mange gange glemmer vi at fortælle, hvad det er vi gerne vil have. Det er vigtigt, at I sætter ord på de ting, som jeres dreng gør rigtigt, så han direkte hører, hvad I gerne vil og de stunder, som I nyder. Og ikke kun hører, når han gør noget forkert... :)

---

---

Det kan også være en god idé at anerkende de ting, som han selv giver udtryk for f.eks. "jeg må gerne slå" eller "jeg er nødt til at kaste med det"... I stedet for at svare f.eks. "nej, du må ikke slå" eller "nej, jeg vil ikke have du kaster med legetøj" eller lignende, så kan I vise ham, hvor han kan slå, eller hvad han kan kaste med. "Du må gerne slå i puden, prøv at se hvor hårdt du kan slå puden" eller "hvis du gerne vil kaste, så kan vi gå udenfor og kaste med en bold"....

Det er en rigtig god idé at inddrage ham i forskellige praktiske ting derhjemme, fordi jo mere I inddrager ham, jo mere I anerkender hans selvstændighedstrang, jo mere vil han føle sig lyttet til og mødt og jo færre konflikter vil der være. Det kan f.eks. være borddækning eller madlavning, ligesom det kan være ham, som siger til, når det er spisetid: "vil du være sød at sige til mama, at vi skal spise nu?" - som naturligt også vil gøre, at måltidet omkring bordet måske forløber lettere...

Der også ofte også en rigtig god idé at afværge konflikter med fysisk kontakt og nærhed. Så når han bevidst gør noget, der er imod jer, så prøv ikke at tage det personligt, blive kede af det eller skælde ud - prøv i stedet at dreje det hen på kontakt og nærhed. Sig f.eks. "skal du være fræk din lille bølle" og fang ham, kild ham eller lignende, så han mærker, at I er der og får masser af nærhed. Netop fordi han er igang med at afprøve selvstændigheden og udvikle sin personlighed mere og mere, så er det også rigtig dejligt for ham at mærke, at I er der for ham og er der hundrede procent. At blive fanget og mærke, at leger en stor farlig løve, der spiser ham eller lignende, vil han sandsynligvis synes er sjovt.. og bagefter vil han ofte være mere parat til at gøre som I gerne vil have... :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre og vil også anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om børn & opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn" :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---