Svar: Baby vil kun powernappe om dagen
Kære Tina
Tak for dit brev og dejligt at høre, at I har haft glæde af mine tidligere svar - jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig omkring jeres nuværende udfordringer:)
Der er ingen tvivl om, at der udviklingsmæssigt sker rigtig meget med jeres datter og hun lyder faktisk til at være motorisk rigtig godt igang og måske lidt fremmelig på dette område. Du fortæller, at hun udvikler sig hurtigt og er godt igang med at mave sig frem og kravler over hele huset.. og det betyder naturligt, at hun nu får en del flere stimuli og oplevelser - og fordi hun endnu ikke er så gammel, stadig kan have svært ved at kapere dette og derfor svært ved at koble fra og finde roen, når hun skal sove. Den motoriske udvikling kan altså godt være med til at forklare, hvorfor det er særlig svært for hende at finde ro og sove netop nu...
Derudover så lyder det som om, at hun skal til at have lidt mere mad, flere måltider hele dagen igennem, og at hendes flasker nu skal skrues ned eller fordeles mere over døgnets 24 timer... Jeg anbefaler i 7 måneders alderen 4 flasker og disse ligger ofte rigtig godt, hvis de ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at hun ikke længere skal have flaske formiddag og eftermiddag...
Det ser ikke ud som om, at hun får flaske sen aften? Jeg vil dog anbefale jer, at I giver hende en drømmeflaske omkring midnat, som kan fylde hende lidt ekstra op til natten, og flasken tidlig morgen må også stadig gerne beholdes. Det kan dog være en fordel, hvis den tidlige morgenflaske kan gives før I står op, så hun på den måde stadig har plads i maven til morgengrød - før hun så puttes til første lur...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover måske lidt videre og det er helt okay, hvis dagens starter omkring 06.15-06.30...
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Puttes til dagens første lur omkring kl 8.30 og skal ikke tilbydes flaske først.
Formiddag 9.30: Frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos og vand af kop.
Frokost: 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur omkring kl 12.. tidspunktet varierer naturligt efter, hvor lang dagens 1. lur er...
Eftermiddag 15: Tilbydes flerkornsgrød med frugtmos som topping og frisk blød frugt i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Puttes til dagens 3. lur - det er helt naturligt, at hun har brug for 3 lure stadigvæk, da hun starter dagen tidligt ..
Aften 17: Aftensmad - grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og ...
... mere jeres mad og hun suppleres også med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden. Vand af kop.
Kommer i bad som nu, smøres med creme, får lidt babymassage osv. og gøres klar til natten.
Flaske og puttes til natten ca. 19-19.30
Sen aften 23: Drømmeflaske
Som du kan se, så har jeg lavet dagsplanen nogenlunde efter dine angivne tider, men der er flere skemåltider og færre flasker. Det er som sagt godt, hvis jeres datter kan vænnes til ikke at få flaske formiddag og eftermiddag, og i stedet kan lære at sove uden. Det er godt, hvis hun gradvist lærer at overgive sig til søvnen uden flaske og mælk - men før middagsluren og før putningen om aftenen og sen aften har hun naturligt stadig brug for mælken - og når mælken ligger her, så giver den ro og mæthed, og påvirker ikke indtaget af skemad.
Det er helt okay, at hun er begyndt at protestere over sin sovepose. Det hænger igen sandsynligvis sammen med hendes store motoriske udvikling :) Når I putter hende, så vil det være rigtig godt, at I lader hende sidde op i barnevognen, hvor hun så kan sidde og kikke på verden, mærke vinden i ansigtet, blive fyldt op med indtryk osv. før hun så er parat til at sove. Læg hende ned, når I kan se, at hun tydeligt er parat til at blive puttet og læg mærke til tidspunktet - det kan give jer en idé om, hvornår hun er putteklar, og stille og roligt vil hendes puttetidspunkter og rytme sandsynligvis ændre sig...
Det betyder også, at I måske er nødt til at droppe soveposen nu og i stedet putte hende i en varmere sovedragt, som netop giver mulighed for at sidde op.. måske kan hun sove med dynen over sig eller posen kan måske også bruges som dyne, afhængig af modellen...
Så længe hun står tidligt op og sover korte lure, så vil hun dog naturligt have behov for de 3 lure dagligt, og derfor er rytmen fortsat lavet med disse, men det kan som sagt ændre sig hen af vejen...
Tandfrembrud kan godt give urolig søvn, men hos jer tænker jeg, at det handler mere om den store udvikling, som hun går igennem lige nu - motorikken påvirker hende både motorisk og mentalt og dermed også hendes søvn :)
Indholdet i hendes flasker vil variere lidt, så tidlig morgen og før middagsluren vil hun sandsynligvis drikke mindre og aften og sen aften vil hun drikke større flasker - det er helt fint, da det også giver plads til skemad og også sikrer sammenhængende nattesøvn.
Jeg håber at ovenstående dagsrytme og planen om at sætte hende i barnevognen og lade hende være vågen og på, når I triller af sted, vil hjælpe til lidt længere dagslure og rytme igen... :)
Rigtig meget held og lykke :) Rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











