Annonce

Annonce

Svar: 7 mdr.- kost og søvn


26. juli 2005

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor

Først vil jeg lige sige at den følelse af utilstrækkelighed, som du sidder med, kan du godt lægge væk. Det lyder for mig som om at du gør det rigtig godt og din dreng lyder ikke til at mistrives, tværtimod. Han lyder som en sund og dejlig dreng.

Når man bliver mor, så følger der automatisk en del bekymring med og det vil også være sådan at man nogle gange bliver i tvivl om, hvorvidt man i det hele taget gør det rigtige og om man nu gør det godt nok. Det hører altså med til moderskabet at have det sådan en gang imellem:o)

Når det er sagt, så er der naturligvis flere ting man kan overveje omkring Alex og hans nuværende udvikling.

For det første så lyder det som om at han spiser fint og ikke som om at han bliver overfyldt. Det er også okay at du giver ham lidt rugbrødshapsere eller lignende, som han kan sidde med selv, når han sidder i sin højestol og du er lige i nærheden. Han må meget gerne selv få lov at være med og røre så meget ved maden som muligt.

Når man er 7 mdr gammel, så sker der rigtig mange ting. For det første er Alex nu blevet langt mere mobil og kan bevæge sig rundt om sig selv, når han ligger på maven og han kan sidde selv (meget flot). Han ser så godt at han virkelig bruger sit syn meget, legetøje betragtes, vendes og drejes, puttes i munden og bankes i bordet. Netop det at få øje på legetøj eller andet spændende omkring sig gør, at Alex skal begynde at gøre de første forsøg på at bevæge sig rundt i verden. Men det er jo ikke altid det lykkes for ham og så bliver han frustreret. Netop det at lægge sig i kravlestilling medfører rigtig mange frustrationer, og også at krybe, da barnet ofte får sig flyttet den forkerte vej (baglæns) i stedet for. Det bliver derved sværere at få fat i det de egentlig gerne ville.

Din kæreste har derfor ret i at Alex til en hvis grad skal have lov til at blive lidt gal, da netop temperamentet kan være med til at han får vendt og drejet sig, så han får fat i det han gerne vil og dermed udvikler sig videre.

Det kan være en rigtig god idé at fjerne noget af legetøjet, eller at have det i forskellige kasser, så det kun er noget af det han kan undersøge af gangen. Både for at give ham mulighed for at 'fordybe sig' i et stykke legetøj af gangen, men også for at skabe nyhedens interesse, når en anden kasse sættes frem.

Nogle gange kan det være helt simple ting, som giver den største interesse, f.eks. bagepapir til at krølle eller køkkenting som grydeskeer, piskeris, skåle, grydelåg. Når du skal have lavet noget i køkkenet så prøv derfor at sætte ham, så han kan se dig og giv ham noget af de dagligdags ting, som han kan undersøge.

7 mdr´s alderen er også en alder hvor pludrelydende kan ændre sig og blive langt mere varierede. Det er vigtigt at der er lyde i både høje og dybe toner, at der er lyde som også ligger langt tilbage i svælget. De dybe 'svælgtoner' kan nemt lyde som utilfredshed, men det kan altså være en helt naturlig del af hans udvikling. Efterhånden som han bliver lidt ældre vil han begynde at pludre mere i stavelser som da-da og ma-ma.

Du kan lære ham at 'spille på munden' ved ...


Annonce

... at klappe med flad hånd på læberne imens du siger en lyd eller ved at lave pruh lyde med dine læber. At lege med lydende er en god ting og det kan du gøre, når du oplever at hans lyde virker for utilfredse.

Tag ham også med ud i det fri og lad ham opleve så meget som muligt ude. Han kan sidde i barnevogn eller på et tæppe på græsset, hvis det er vejr til det og få en masse oplevelser af vejr og vind. De nye oplevelser giver jer noget at pludre sammen om, men det at være ude og samtidig bruge sig selv er også med til at give en anden form for træthed, så han måske kan sove lidt bedre.

Det bringer mig videre til hans soverytme. Jeg kan godt forstå at han har brug for den tidlige formiddagslur, når han vågner så tidligt og han vågner naturligt tidligt, når han puttes tidligt og i øvrigt sover så godt om natten:o) Det er derfor ikke sikkert at du kan springe denne lille ½ times lur over, de dage hvor han vågner allerede kl 5. Men hvis han en dag vågner senere, så kunne du måske forsøge at rykke hans sovetid således at han sov sin formiddagslur lidt senere og så lidt længere f.eks. fra kl 9-10 (måske 10.30) og så sov sin middagslur fra kl 12(12.30)-16.

Det er kun et forslag, men jeg tænker at det ville være godt, hvis I kunne komme ind i en rytme, hvor han de fleste dage kun sov to lure og disse lure så varede lidt længere. Det ville sandsynligvis gøre hans vågenperioder mere tilfredse og ville også spille ind på måltiderne idet I så ville kunne spise frokost sammen osv. Det kan være et forsøg værd, men kan det ikke lade sig gøre lige nu, så er det sådan og så er du ikke en utilstrækkelig mor! Nogle børn power-napper og måske hører Alex til dem, hvis han trives på denne måde er det også okay, men gør han ikke så må I prøve at ændre det lidt:o)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

En dagsplan kunne se således ud:
Morgen: mælk (erstatning) og/eller grød
Formiddag: grød og lidt frugt
Alt efter hvad tid han står op kan formiddagsluren evt. ligge her.
Frokost: grøntsagsmos, samt brød eller lignende til at sidde med og forsøge at spise selv.
Eftermiddag: Evt. mælk (erstatning)
Puttes til eftermiddagslur
Sen eftermiddag: A38 med frugt og vand som nu
Aften: Grøntsagsmos eller mad som I spiser samt erstatning, som nu, evt. lidt frugtmos til dessert.
Sen aften (før sengetid): Vand eller erstatning til natten.

Med hensyn til hans afføring, så er det naturligt at der kommer mere afføring nu og at det kommer hyppigere, når han er begyndt at få mere fast føde. At der kommer noget ud er jo også tegn på at han får noget ind:o)

Husk er ovenstående kun er forslag og at ting tager tid. Du kan ikke ændre hans rytme over en dag, men hvis det lykkes nogle dage, så er det jo fint og så vil tingene ændre sig i takt med at han blive ældre. Hans humør ændrer sig også i takt med at han finder ud af at kravle og komme ud i verden.

Har I prøvet at være i svømmehallen? Det kan være en udmærket idé, både fordi han der bruger sig selv fysisk og også får mange sitmulanser, men også fordi det er de færeste børn som falder i søvn i vandet. Til gengæld sover de godt bagefter:o)

Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar, som kom langt hurtigere end forventet :)

Dejligt, tak
Christina


Annonce