Annonce

Annonce

Brev:

Søvn - 8 mdr


9. marts 2020

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Søvn - 8 mdr

Hej Helen

I forhold til søvnen, har jeg har prøvet at følge dit råd og vi har prøvet os lidt frem. Det, som lige nu virker til at fungere bedst er, at hun - om dagen - er oppe i 2 timer af gangen, hvilket giver os 4 dagslure - dem alle i barnevognen. Det er selvsagt en smule hårdt at skulle pakke alle ind og rulle en tur 4 gange dagligt og oftest prøver vi at rulle længe nok til at komme ind i søvnfase 2.

Nå men dagslurerne er altså således i øjeblikket - tænker at når hun blilver ældre, bliver der færre af dem.

Så lige nu er det sådan, at sidste dagslur rulles ved 17/18 tiden, så jeg kan prøve at holde hende oppe til omkring kl 20. Derefter sover hun i 8/9 timer.

Det nye er, at hun ikke længere vil ammes i søvn som før. Tidligere var det sådan set ok at lægge hende. Hun blev ammet 10 min på hvert bryst og faldt i søvn. Ofte trillede hun om på siden og hvis ikke, så registrerede hun alligevel, at hun blev lagt i tremmesengen.

En lidt dårlig vane er måske, at hun ligger ovenpå sin dyne - det har hun gjort altid. Så er hun nemmere at få op og ned og tør slet ikke at røre hende direkte - synes ikke hun sover så tungt. Nå, men nok ikke afgørende for noget - bare en indskydelse :-)

Men nu er hun muligvis nået til den alder, hvor maden jo fylder og mælken fylder mindre. Hun gider kun spise en smule, når jeg skal lægge hende og ellers er hun urolig. Hun er træt, men kan ikke finde roen.
Så lige nu ender det med, at jeg lægger hende, prøver at sige ssshh uden at det gør nogen forskel, prøver at ligge en hånd på hende, men hun drejer omkring, larmer, ligger sig på maven - gør alt andet end at falde til ro.

Så ender med at tage hende op og lægge til flere gange og efter 30 min eller mere, så ender hun alligevel med at falde til ro ved brystet. Men det er op og ned et hav af gange...

Så hvordan lærer jeg hende at falde i søvn?

Vi har ikke som sådan ritualer og alligevel tænker jeg, at hun ved, at det er nat. Hun er jo nemlig et lille a-menneske, så hun har lyst til at sove.

Hun kan ikke lide et bad. Hun har ikke fået tænder, så vi børster ikke tænder eller øver det - hun er lidt temperamentsfuld, så tænker først vi går i ...


Annonce

... gang med det, når tænderne kommer.

Hun sover i samme tøj, som hun har på, men når vi går ovenpå, så er det altid for at gå i seng. Hun kommer altså kun op på sit værelse om aftenen. Der er mørkt, jeg er stille og spiller lullaby for hende. Så hun ved godt, at nu skal hun sove, men det er som om at hun bliver ekstra vågen, når putningen går i gang - efter hun ellers har været meget træt nedenunder i stuen.

Hvis jeg prøver at give en sutteklud er det som om det ikke opdages. Hendes arme og ben kører bare derudaf.

Og hun vågner stadig hver anden time natten igennem. De første gange, tager det omkring 10 min ved 1 bryst at få hende tilbage i søvnen igen. Jeg starter altid med at sige ssshh og forsøge at få ro på med en hånd. Det er lykkedes et fåtal af gange.
I løbet af natten bliver det svære og ved den sidste amning kan det tage 20-40 min.

Og så står vi op ved 5/5.30 tiden.

Hvad kan jeg gøre for at minimere de mange opvågninger?

Hun bliver tilbudt mad efter hver lur dagen igennem og spiser ok fint for hendes størrelse. Hun er født 6 uger for tidligt og vejer vel omkring 6.5 kg nu - tænker at hun i hvert fald bliver tilbudt mad og som du skriver, bedre at hun får lidt af gangen. (halv dl eller 3/4 dl)

Vi er stadig på mos - jeg ved ikke om man går direkte fra mos til små bondebrødsbidder. Hun virker ikke helt klar til bidder...

Når hun spiser om dagen, så er hun ikke sulten nok til at ville ammes op til næste dagslur. Ofte når hun vågner, går der en god halv time før hun er sulten og så er hun altså ikke sulten efter mælk op til næste lur. Så synes ikke jeg ammer efter dine anbefalinger. Hun bliver altid tilbudt vand ved måltiderne.

Så jeg ammer lidt når hun vågner. Noglegange ganske få minutter og nogle gange lidt længere. Jeg har ikke indtryk af at det overhovedet tager appetit fra alm mad eller at hun er sulten om natten. Her virker det mere som tryghed, at hun vågner og ikke kan komme videre selv.

Så det er vel primært, hvordan jeg får hende lært at blive lagt? Er hun så gammel, at hun burde kunne blive lagt uden at blive ammet?

Og hvordan får jeg hende til at sove mere end 2 timer af gangen?

Venlige hilsner
M

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.

Feber - sove ude

Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...

Læs hele brevet og Helens svar


26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce